Hejsa dejlige piger!
Var til igangsættelses samtale idag på sygehuset.... Jeg var simpelthen så nervøs, for jeg turde slet ikke håbe på noget da vi jo de to andre gange vi faktisk var blevet lovet noget, ikke blev til noget alligevel....
Men da vi kom derop blev vi taget imod af den sødeste kvindelige læge, som med det samme var meget positiv overfor igangsættelse enden på den ene eller den anden måde...
Vi tog en rigtig god snak omkring hvad der skulle foregå, også scannede hun mig lige for at tjekke lillemanden... Ud fra hans mål skønnede hun ham til 3900 gram idag 40+2.
Derefter sagde hun. KOM, jeg havde talt med en Jm allerede inden i kom og hun har tid til jer nu... Også stod vi der og lignede to spørgsmåls tegn! Ja, for i vil vel gerne bare igang og ikke vente til imorgen, sagde hun så....
Vi fulgte med på fødegangen, og jeg fik først kørt en CTG som så rigtig fin ud. Derefter blev jeg mærket indeni, men var ikke helt åben nok til at de kunne ta vandet, så fik i stedet en stikpille. Allerede 10 minutter efter at den var lagt op, kunne jeg mærke det begyndte at murre godt i underlivet... Da jeg havde ligget en time der fik vi lov til at komme hjem, med besked om at hvis ikke vi så hinanden i løbet af natten, så skal vi komme igen imorgen tidlig kl 08.30... Jm sagde at nu da jeg så hurtig kunne mærke at stikpillen virker, så kunne vi nok forberede os på at blive forældre i morgen....
Fik afvide at de "veer" stikpillen ville give ville være meget meget korte BID agtige veer, som kun skulle få mig til at åbne mig en smule, men at de jo selvfølgelig også kunne sparke gang i noget mere... Nu sidder jeg så her med noget der ligner mere alm veer end bare de små "drille-veer" som Jm kaldte dem. Dem jeg har nu, kan jeg kende, for netop sådan startede mine veer da jeg gik i fødsel med Nicklas.... Så ja jeg ligger nok med den lille fyr i armene inden for det næste døgns tid! Er rigtig spændt på hvad natten bringer, om resten går af sig selv nu, eller om vandet skal prilles hul på imorgen....
Bare en lille opdatering, som alligevel blev lidt lang, herfra....