Vi har lidt et omvendt problem med Frejas DP lige nu..
Hun er virkelig skøn og Freja elsker hende, og hun er aldrig syg og bager næsten alt brød ungerne får at spise selv. Hun har selv 4 børn og er bare den perfekte DP.
Desværre er der mangel på børn i Ølstykke, så hun har i lang tid kun haft 2. Freja på 14 måneder og Emma på 17 og pigerne ELSKER hinanden.
Problemet er så at fordi der er for få børn, har der dels været rygter fremme om at man vil fyre op til 25% af DP'erne, og dels mangler kommunens nybyggede og nyrenoverede institutioner børn, så de prøver at score DP-børn - nok fordi VS er dyrere, så de får dækket flere udgifter ved at have ungerne i vuggestue...
Både Freja og Emma har fået tilbudt VS plads pr. 1/7 og pga. al den usikkerhed der har været omkring fyringer har Emmas forældre valgt at sige ja tak til VS (på trods af at de elsker vores DP lige så højt som vi gør og flere gange har sagt nej til VS, men de tør heller ikke blive med alle de rygter der går), og vi finder os nu i en situation hvor vi bliver tvunget til det samme. Der er ikke flere børn i udsigt og Freja er meget social, og skal ikke være alene barn hos vores DP.
Så vi har i dag med blødende hjerte måttet kontakte kommunen og sige ja tak til dårligere mad, mindre personlig kontakt, mindre fleksibilitet (Fx kan Freja ikke længere få lov til at sove i sin elskede voksi-pose, og hun kan heller ikke få lov at sove på siden mere, fordi deres standard-seler ikke er lange nok, og det kan de ikke rende og holde styr på) og "samlebånds-pædagogik" - og vi får lov til at betale mellem 500 & 1000 kr. mere om måneden (kan ikke lige gennemskue om prisen inkluderer mad).

Og oveni det hele skal hun skifte 1/7 og jeg har termin 3/8, så det hele risikerer at falde sammen.
Løsningen er simpel - flyt til Ølstykke allesammen - Be´om?
Anmeld