Ja her har i lige en kedelig opdate fra mig af, for jeg har holdt - nu skal vi satme have nogle projekter fra hånden - påske!
Christians konfirmation sniger sig jo uhjælpelig nærmere og nærmere, og nu har vi under 14 dage tilbage, men påsken har været et kærkomment pusterum til at få styr på de fleste hængepartier, så nu er velkomstsangen ordnet (et spil kort bestilt på internettet, med 52 forskellige billeder af knægten, samt en bagside som har et vandmærke af ham, samt en velkomstsang) nu mangler vi kun at krydse fingre for det når frem.
desuden er velbekommesangen ordnet, rullet og puttet ind i vores bordkort, som er en høj hat, med et hvidt bånd på, som har gæsternes navne på.
Sangen fra os af, som er rullet som tryllestave, og proppet ned i vores sangskjuler, som er en høj hat, magen til bordkortene, samt et spil kort, som er tapet så de nærmest ligner en kaffefilterholder, med tryllestavene stoppet ned i.
så er sangen fra Kasper og Tiffanie også færdig, skrevet på melodien, Jeg plukker fløjlsgræs, og stoppet i en kasse der er formet som en professorterning (en af Christians pasioner) Kasper har øvet sangen på guitar, og Tiffanie får liv at bære den ind til ham.
Desuden har jeg skrevet en ekstra sang, fra Christian selv, til Christian selv, bare for sjovt, rigtig spydig...hæ hæ..den bliver lavet som en bog til hver enkelt gæst. Den skal lige printes og limes, så er vi klar med den.
Så fik jeg foldet servietter, så de er også klar.
Desuden havde Kasper lige en fest der skulle ordnes, ham og nogle gutter havde fået lov at holde fest i vores udestue...og samlet var de vel ca. 15 unge mennesker. Rigtig søde, og meget venlige. Vi tændte bål for dem, og futtede noget fyrværkeri af...holdte dem i hånden når de blev dårlige...og sendte dem afsted med en vogn, en enkelt pige måtte lige ind og vende på en madras inde i vores køkken, efter hun havde ofret til de højere magter...I MIN UDESTUE!!!!
Well, de var hyggelige, meget søde, og velkommen en anden gang...
det undrede mig nu at mange af de unge drenge havnede inde i mit køkken, og sad og sladrede op og ned om de mest fjollede emner...ha ha
Well, bare lige for at demonstrere hvad vi blev trukket igennem, så smider jeg lige et par billeder fra dagen derpå...
om ikke andet, så for at advare jer om hvad der sker når jeres egne søde små børn bliver voksne...eller teenagere...
Alt i alt en dejlig påske, hvor jeg virkelig har fået ordnet nogle ting...