Hej
Håber på at nogle af jer andre erfarne IVF/ICSI piger måske kan komme med gode erfaringer med at have stor forskel på folliklerne og dermed både mange umodne, modne og overmodne æg på samme tid.
i første behandling, kort protokol med 200 IE Puregon, havde jeg ca. 15 follikler som voksede. På dag 11 i cyklus fik jeg taget 6 æg ud, resten blev ikke tømt, da de stadig var alt for små. 2 æg var stadig for umodne og der kunne ikke stikkes i dem. Ud af 4 havde 3 heldigvis delt sig og fik da også sat 1 op og blev gravid, som dog endte i SA i 9 uge. ingen fryseæg pga. fragmenter 
Så 2. forsøg lød på den lange protokol, med næsespray og kun 150 IE puregon per dag. Igen var æggene meget forskellig størrelse fra 9-14 mm - her målte de kun de 12 største æg. Så vi fortsatte 2 dage mere, og her var æggene så 11-18 mm. Nu her i dag på 14 dagen under ægudtagningen var de små stadig alt for små, mens de store var op til 22 mm og vi fik kun taget 5 æg ud. Så nu står man og har været i gennem den lange protokol og ender med færre æg, som måske i sidste ende både kan være for umodne og overmodne på en gang, så krydser fingre for at der er nogen æg som kan bruges.
Har i andre oplevet forskellige størrelser og har i fået det løst? For har da spekuleret på om det havde været bedre hvis der havde været mere hormon? skal lige siges at jeg ikke har kunne mærke det, ikke engang ømhed eller spændthed i maven, så umiddelbart har jeg ikke været tæt på overstimulering.
Hvis 2. forsøg ikke lykkedes nu her, så overvejer jeg at være ægdonor nu her allerede i stedet for bagefter, for så kan det bruges til at gøre behandlingen mere optimeret til mig, så jeg forhåbentlig kan få alle dannede æg lige langt på en gang.
For den lange protokol skulle jo kunne give flere og mere ens æg end den korte, men mit er jo ikke blevet bedre 
MVH
Mie
Anmeld