Frygt for fremtiden. Manglende fokus!

Jeg synes min frygt for fremtiden fylder mere og mere i min bevidsthed og får mig til at være i en mere eller mindre konstant tilstand af afmagt, forvirring og tristhed...
Jeg er alene med mit barn der snart er ½ år gammel og er næsten færdiguddannet fra uni, men aner ikke hvad jeg vil bruge min uddannelse til. Jeg ved ikke om jeg skal blive hvor jeg bor nu eller flyttet et andet sted hen. Er generelt bare rigtig forvirret og har svært ved at finde fokus. Tager en dag ad gangen men rykker mig ikke rigtig. Andre der kender den følelse?
Hvordan skal jeg dog finde ud af hvem jeg virkelig er? Er det normalt ikke at vide hvad man vil med sit liv? Jeg ved at jeg virkelig må tage mig sammen nu så jeg kan sikre en stabil fremtid for mit barn, men det er sgu svært når jeg ikke aner hvilken vej jeg skal gå

Ingen..?

jeg tænker også på en studie vejleder. der må være nogen på dit uddannelses sted der kan råde dig lidt. tænker på hvad du havde af planer da du begyndte på uddannelsen.

det er naturligt at tingene en gang imellem står meget stille...dit barn er ikke så gammelt, og det kan være svært at overskue meget andet end barn og skole. tag dig tid til at nyde dit barn, og tag så stille fat i en ting af gangen når du har overskud til det.

mange Lone

Jeg gik med de samme følelser efter min datter blev født og gik med dem i lang tid, men jeg tror du bliver nødt til at gøre det hele lidt omvendt, og se på ikke hvad du kan bruge dn uddannelse til, men hvad du skal lave til daglig for at give din datter og ikke mindst dig selv det liv du ønsker, og så se på dine muligheder, måske er den udd. du har slet ikke præcist der hvor du skal være, men er det ikke også okey, selvom om det ikke er særlig sjovt økonomisk at være på su, så er beslutningen for mig om at gå i skole, mens min datter var lille, den bedste beslutning jeg har taget, jeg har dage fri og kan hente hende tidligt, samtidig er der masser af ferier.. jeg er ikke gået glip af en eneste af min datters "første" ting, og jeg ved jeg aldrig får denne her tid igen, så får mig var det den helt rigtige beslutning, men jeg tvivler da stadig indimellem å om jeg har valgt rigtigt uddannelsesmæssigt, men det giver mig et grundlag for at arbejde på en højskole, efterskole eller noget ligende.. og det tror jeg er helt rigtig..  

Men du er velkommen til at skrive en pb hvis du får lyst til at snakke mere om uddannelse.. og alt det andet

Knuz fra Jane

Jeg tror du har de samme tanker som jeg...kender desværre ikke svaret på hvordan man komme videre derfra.

Er i gang med sidste semester på uni inden specialet, er gravid og skal på barsel inden specialet...Bruger så meget tid på at tænker over hvad der skal ske i fremtiden!!! Vi bor i en alt for lille lejlighed, så tror vi er nødt til flytte før vi egentlig aner det selv...Men hvordan finder man lige ud af hvor man skal flytte hen??? Især hvis man også har fået børn, og ikke synes man vil byde et barn at flytte rundt hele tiden, fordi man ikke lige kan finde ud af, hvor man helst vil være?! Og hvad med job, hvad er det egentlig jeg vil med min uddannelse? Og kan det lade sig gøre? Jo jeg kender vist godt dine tanker!!!

Hvilke overvejelser har du omkring flytning og fremtidig bolig osv?