provekerende dreng på 2½....

Mikkel er begyndt at svare igen, hele tiden, hvis jeg siger et eller andet til ham, f.eks. at han skal ligge lastbilen ind på værelset, så går han helt hend i hovedet på mig, og skriger NEJJJ....

Det samme sker om morgenen når han skal have tør ble og tøj på, så får han lov til at "vågne" i hans tempo, men når han så skal have tøj på siger han NEJ og løber rundt..

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for det er rigtig træls at han ikke vil høre efter når jeg siger noget.. Det er ikke bare sådan at han får sin vilje hvis han bliver ved at sige nej, så går der bare det længere tid med tingene..

Det skal så lige siges at der er ingenting når Kasper siger noget til ham, så er det ja far og han gør hvad han bliver bedt om, (som regl)

Nogle der har prøvet det, eller har forslag til hvad jeg skal gøre...??

Knus fra Camilla.

Hej Camilla...
Det er helt naturligt at børn i den alder prøver deres adfærd af...hvad sker der når jeg gør sådan og sådan. Det stopper igen og tror ikke du skal se det som om han provokerer dig. Han er bare ved at finde ud af hvem han er og der er du jo den nærmeste at prøve af.
Du kunne evt sige til ham at du godt kan forstå han hellere vil lege end at have tøj på(feks) men at det er for koldt uden og så tage ham i hånden og gå hen til tøjet.
De næste mange år er rigtig sjove og der kommer mange situationer hvor man kan rive sig i hovedet;) men den store var så nem, men nummer to er en lidt anden type og er på vej til de 6 år...
Men Mikkel og børn i den alder er jo først ved at lære hvordan de virker på verden og hvad der er ok og ikke er det.
Knus..

Hej Camilla Det er det samme her;) Simon, som bliver 3 til august, vil også helst kun det som passer ham. Som Eva skriver ser jeg det heller ikke som en bevidst provokation fra hans side, men det føles provokerende , og er det hårdt, for man er jo ikke vant til at andre mennesker konstant vader ind over ens grænser... Jeg er spændt på, hvordan det bliver når han kommer i BH8D og virkelig lærer nogle 'spændende' ord:D Her hjælper det rigtig meget at give et varsel, ala 'om lidt skal du have tøj på/spise/bade' - så får han tid til at blive klar. Eller vi snakker om hvorfor han eksempelvis skal have en tør ble og rent tøj på, og forklarer at det er fordi han skal i dp, som han elsker, og så går det lidt nemmere. Og ellers er det mig/os, der er voksne og så tager jeg/vi ansvaret, og siger, at han skal fx skiftes, og det er noget, som jeg har bestemt! Selvom det koster skrig og skrål! Jesper Juuls "Her er jeg -hvem er du" kan anbefales og ligeledes Magrethe Bruuns 'Forældreguiden' - små bøger, der er hurtigt læst, og med mange gode råd. (H) fra Trine

Hejsa Eva og Trine...

1000 tak for jeres svar. Jeg har bare set det som om han provekere mig, men det er nok rigtig nok som I skriver at han er ved at prøve grænser af..
Det er heller ikke sådan at han får lov til at gå med nattøj til langt op på formiddagen (selv om han gerne vil) Jeg synes bare det er så træls at vi skal skændes om det, næsten hver morgen.. Men det er vel meget normalt at børn i den alder prøver grænser...

Jeg har den forældreguide bog du skriver om, (eller jeg har lånt den af min søster) det er en god bog synes jeg.. Måske jeg skulle prøve at gå på biblioteket og låne den anden...

Knus fra Camilla.

camilla, jeg ved ikke om du stadig har problemet...men jeg har et godt fif hvis det er... jeg læste engang for mange år siden at det ofte er vores talemåde der gør at de trodser os. man skal ikke sige, om lidt skal du gå ind og få tøj på...for så har man lagt op til det kan debateres...' jeg læste at man skulle vende sætningen og sige...jeg vil have du tager tøj på...altså at det er dit valg og ikke hans. man skal også passe på med at bruge ordet [u] ikke[/u], da det også ligger op til debat. prøv for sjov skyld at vende måden du taler til ham på, og brug sætningen om lidt vil jeg have du tager tøj på, eller om lidt vil jeg have du børster tænder, og istedet for at sige, jeg vil ikke have du smider med bamsen, så sig, jeg vil have du stopper med at smide med bamsen. det lyder helt tåbeligt, jeg ved det, men jeg kan love dig for jeg fik hurtig respons fra min søn, som var 5 år dengang jeg prøvede det...det røg desværre bare i glemmebogen efter noget tid, men det er da forsøget værd... glæder mig til at høre om du vil forsøge det

Hejsa..

Mange tak for rådet, det vil jeg helt sikkert prøve, for han gør det stadig væk ind i mellem... Det er hårdt som mor at man hele tiden skal skælde ud synes jeg, så det skal helt sikkert prøves.. Mange tak :)

Knus fra Camilla.