Kære allesammen
Så blev det endelig min tur til at blive mor for anden gang. Lille William lod vente på sig. Med termin d. 19/3 var han længe ventet.
Men endelig igår fredag, da jeg var 42+0, og skulle have været sat igang senere på dagen, så besluttede han sig for at komme.
Jeg vågnede fredag d. 2/4 kl 02 med noget der kunne minde om veer, men jeg turde næsten ikke tro at jeg kunne være så heldig at fødslen endelig var gået i gang. Men efter en time stod det klart at det var veer!
De kom tæt og med god styrke fra kl 3.30 og kl 5 ringede vi efter farmor som skulle passe Simon. Kl 6.15 er vi på fødegangen og kl 6.30 bliver jeg undersøgt - 5 cm, hurra nu skulle vi være forældre. En time senere er jeg 8 cm åben og kl 9.10 blev William født. Han skreg med det samme og fik fuld apgar. Jeg klarede det med varmepude som eneste smertelindring, hvilket var dejligt men en overraskelse,da jeg sidste gang fik epidural, men det fik jeg slet ikke brug for denne gang. Men slap heldigvis også for vedrop denne gang.
Alt i alt en fantastisk fødsel, hvor jeg var med både fysisk mentalt hele vejen igennem, og på intet tidspunkt følte tab af kontrol eller uoverstigelig smerte.
Og nu til det vigtigeste WILLIAM - verdens smukkeste baby.
3620g og 51 cm. Han er så dejlig og trives. Han spiser/sutter allerede rigtig godt - så nu mangler vi bare mælken. Han virker dog som en tålmodig lille gut, så det skal nok gå
.
Jeg finder lige nogle billeder og smider herinde senere.
Mange hilsner fra verdens lykkeligeste mor til TO skønne drenge.
Anmeld