Jeg har en ide

suanne85 skriver:

Først syntes jeg du skal snakke med manden om det og høre hvad han mener om det hele og på den måde kan du nok få lit flere følelser på det hele.

Og så syntes jeg det er en kanon ide. Og er sikker på din far vil blive rigtig glad. MEn du skal jo også være parat til at du måske kan gå hen og bliv afvist af ham nu når i ikke snakker sammen.

Du kan jo ligge kort ved hvor der står at du syntes han skal se lidt billeder af sit barnebarn, men du desværre ikke er parat endnu til at gå nærmere end det. Eller hvordan man nu lige kan formulere det. Og om han evt har et par billeder af ham han kan sende. Som Liva kan se?  Eller du evt kan gemme i en bog hun kan få senere når hun bliver større og kan forstå hvorfor forholdet mellem dig og din far er sådan.

Jeg er nok der hvor jeg syntes at de har ret til at vide hvem hinanden er, også selvom de måske ikke kommer  til at snakke sammen (og er uden at virke hård )

Jeg syntes du skal gøre det, og når du er så langt at tænke det så tror jeg også du er klar til hvad der kan ske hvis du gør det.

Men husk selvom vi alle tænker at han vil blive rigtig rørt osv. Så kan det jo godt være han reagere lige modsat.

Pøj pøj med det i hvert fald

Jeg er rimelig sikker på at han IKKE vil afvise mig, selvfølgelig kan man aldrig være 100% sikker...

Ja jeg tror lige jeg skal være helt klar i hovedet også.... måske hjælper det at få vendt det med Carsten

TbCp skriver:

Jeg er rimelig sikker på at han IKKE vil afvise mig, selvfølgelig kan man aldrig være 100% sikker...

Ja jeg tror lige jeg skal være helt klar i hovedet også.... måske hjælper det at få vendt det med Carsten

Det tror jeg det vil, for så vil du også få ord på det hele.

Og vigtigt at få ham til at forstå hvordan du har det, så han ikke bare afviser ideen med det samme. MEn sætter sig ind i det og så kommer med råd bagefter.

suanne85 skriver:

Det tror jeg det vil, for så vil du også få ord på det hele.

Og vigtigt at få ham til at forstå hvordan du har det, så han ikke bare afviser ideen med det samme. MEn sætter sig ind i det og så kommer med råd bagefter.

Han har en MEGET klar holdning til alkoholikere.... så det er svært at trænge igennem til ham.... tror slet ikke han kan sætte sig ind i hvordan jeg kan tænke på og savne sådan en mand...
Men jeg må gøre forsøget....

TbCp skriver:

Han har en MEGET klar holdning til alkoholikere.... så det er svært at trænge igennem til ham.... tror slet ikke han kan sætte sig ind i hvordan jeg kan tænke på og savne sådan en mand...
Men jeg må gøre forsøget....

Uanset hvad så er det jo din far. Og tro rjeg kan tale fra Carsens synspunkt også. Emils farmor drikker jo. Og vil gøre alt for at EMil ikke ser hende, pga nogle ting der er sket imens vi har besøgt dem.

Nu er vi så gået fra hinanden og er så utrolig svært at skal acceptere at nu har jeg sgu ikke noget at sige.

Jeg har aldrig forstået hvorfor Frank forsvare osv, men er hans mor. Og jeg har ligesom måtte acceptere det. Ville heller ikke dengang have at han snakkede med hende fordi jeg hader alkoholikere og de er bare ikke gode med børn.

Nu er jeg kommet dertil hvor det er oki, men hun må på ingen måde være alene med Emil, og snakker ikke alene under samme tag, nej alene i et rum, der skal være en i rummet hele tiden.

MEn selvom alt det de rhar været har Emil fået lov at høre hendes stemme i tlf og set billed og hun har fået billeder af Emil over sms.

Og det er fordi jeg syntes stadig de skal vide hvem hinanden er. Og så pga Franks følelser. Og det er der Carsten skal ind og forstå at det måske er noget du kan have brug for og få hans støtte ved det.

Håber det gav mening. Men du skriver bare hvis det er.

Men jeg kan sætte mig 100% ind i hvordan Carsten har det, men jeg er selv nået langt med det og kan se det fra din side også fordi jeg har lært at se det fra Franks sidde.

suanne85 skriver:

Uanset hvad så er det jo din far. Og tro rjeg kan tale fra Carsens synspunkt også. Emils farmor drikker jo. Og vil gøre alt for at EMil ikke ser hende, pga nogle ting der er sket imens vi har besøgt dem.

Nu er vi så gået fra hinanden og er så utrolig svært at skal acceptere at nu har jeg sgu ikke noget at sige.

Jeg har aldrig forstået hvorfor Frank forsvare osv, men er hans mor. Og jeg har ligesom måtte acceptere det. Ville heller ikke dengang have at han snakkede med hende fordi jeg hader alkoholikere og de er bare ikke gode med børn.

Nu er jeg kommet dertil hvor det er oki, men hun må på ingen måde være alene med Emil, og snakker ikke alene under samme tag, nej alene i et rum, der skal være en i rummet hele tiden.

MEn selvom alt det de rhar været har Emil fået lov at høre hendes stemme i tlf og set billed og hun har fået billeder af Emil over sms.

Og det er fordi jeg syntes stadig de skal vide hvem hinanden er. Og så pga Franks følelser. Og det er der Carsten skal ind og forstå at det måske er noget du kan have brug for og få hans støtte ved det.

Håber det gav mening. Men du skriver bare hvis det er.

Men jeg kan sætte mig 100% ind i hvordan Carsten har det, men jeg er selv nået langt med det og kan se det fra din side også fordi jeg har lært at se det fra Franks sidde.

Ja så er det jo fuldstændig samme sted du har stået.... bare på den anden side
Dejligt for Emil.... og Frank.... at du har accepteret det...

Jeg må finde en dag jeg kan tage snakken med ham og så kan jeg ikke andet end at håbe han forstår