Jamen jeg bruger denne opskrift:
100 g Skumfiduser (vigtigt! Det skal være dem egnet til bål)
1 spsk. Olie
1 spsk. Vand.
400 g Flormelis.
Skumfiduser, olie, og vand, blandes i en skål, og smeltes i microovnen (eller over vandbad) i ca. 30 sekunder. Tag så skålen ud, og rør rigtig grundigt i det. Til at starte med, ser skummet ud som om det bare er vokset, men det ER smeltet. De smelter indefra, og derfor er det vigtigt at røre længe, og aldrig stikke fingrene i massen, for det rigtig varmt.
Er det alligevel ikke helt smeltet, efter du har rørt grundigt, så giv det 10 sekunder mere. Det er vigtigt at det aldrig kommer op at koge eller boble den mindste smule, da du risikerer at massen i den sidste ende så har en ubrugelig konsistens, og heller ikke er let at spise. (jeg har prøvet J) Her kan du vælge at putte farven i inden du tilføjer flormelis.
Når du er sikker på det er helt smeltet, hælder du flormelisen i, men kun ca. ½-delen, da det ikke er sikkert du skal bruge det hele. Det bliver hurtigt svært at røre rundt i, Men stik ikke fingrene i for tidligt, da det er rigtig svært at få af hænderne uden at det går til spilde.
Efterhånden som du får det blandet kan du hælde mere flormelis i, men sørg for at have en ¼ portion til rest inden du stikker hænderne i massen. ælt først med ydersiden af dine fingre, for at få en fornemmelse af, om massen er ”tør” nok til at du kan ”kramme” den. Så kan du hælde lidt flormelis på bordet, og ælte massen rigtigt, imens du tilføjer flormelis til du synes massen har konsistens som modellervoks, så du kan arbejde med udrulning og formgivning af dejen.
Det med at den bliver tør er sikkert fordi du er kommet til at komme for meget flormelis i. Jeg bruger aldrig det hele...men det lærer man lidt på gefühl efterhånden. Jeg har altid den klump jeg ikke lige bruger til at ligge i en frysepose for så tører den knap så hurtigt. Og hvis jeg syns den er blevet for træls og tør efter noget tid får den lige 10 sek. i microen så blir den blød og fin igen
.