Maven uge 38

MyBaby skriver:

Tusind tak - ja, den føles altså også MEGET klar, så nu kan den lille bare komme! Vi var hos jordmoderen i tirsdags og hun vurderede den lille til at være 3300 kg, så det er en stor én ! Men hun ville jo selvfølgelig desværre ikke spå om, hvornår jeg ville føde!

Jeg kender bare alt for godt det med at føle sig unormalt stor!  Og så når man kigger herinde, så ER maver jo altså ret store til sidst i graviditeten! Min kæreste synes altså også maven er blevet stor og han synes slet ikke den ser ud som om, den er en del af mig længere! Og så sagde han den anden dag med glimt i øjet, at han altså synes, jeg var lidt mere mor-materiale end kæreste(sex)-materiale lige p.t. - og jeg kan altså kun give ham ret. 

Også stort held og lykke til dig - det bliver nu altså spændende.

Ja, det er bare VILDT spændende nu!

Men det er rigtigt det der med maven når den bliver så stor, så er den altså lidt alien-agtig - faktisk endnu mere når den sådan synker ned og ud. Den sidder mere "på" kroppen end den er en del af den:-) Jeg kan altså blive helt forskrækket nogen gange når jeg "får øje på den" i spejlet eller et vindue jeg går forbi. Den vokser jo så hurtigt at jeg ikke mentalt kan nå at følge med til hvordan jeg går og ser ud:-) Men min mavse hører nu altså heller ikke ti de små af slagsen og har også ved flere lejligheder nu fået at vide at det er en rigtig stor dreng vi venter os:-)

Kh Tina

Rollo skriver:

Hvor er maven fin og stor Men kunne også se at bebs er vurderet til 3300 gr. Vi må ikke håbe du går 14 dage over tid - sikke en stor baby så

Vi venter en lille pige - vurderet i fredags til scanning til 26-2700 gr. og har 14 dage til termin på tirsdag

Jeg føler mig slet ikke HØJ gravid, men min mave er nok heller ikke så voldsom stor.. Men nu skal vi altså snart se vores lille hulebeboer - Så spændende og skræmmende

Prøv at tænk - det kan ske hvornår det skal være nu

Knus herfra 37+5 og et billede af min mave!

Tak skal du have - og i lige måde! Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig over din fine mave. Selvom den jo slet ikke er lille eller noget, så ser den ikke helt så voldsom ud som min, så den kan du godt være rigtig glad for!

Det er, som du skriver, både vildt spændende og vildt skræmmende, at vi snart skal være forældre og tage vare på sådan et lille menneske, som bare en fuldstændig afhængig af os! Det skal nok blive både fantastisk, skrækkeligt og alt muligt andet på én og samme tid !

Men vi glæder os - min kæreste og jeg går nærmest i sådan et tomrum ligenu, hvor vi ikke rigtig kan finde os selv i hverdagen, fordi alt ligesom står stille indtil den lille kommer!

MyBaby skriver:

Tak skal du have - og i lige måde! Jeg må indrømme, at jeg er en smule misundelig over din fine mave. Selvom den jo slet ikke er lille eller noget, så ser den ikke helt så voldsom ud som min, så den kan du godt være rigtig glad for!

Det er, som du skriver, både vildt spændende og vildt skræmmende, at vi snart skal være forældre og tage vare på sådan et lille menneske, som bare en fuldstændig afhængig af os! Det skal nok blive både fantastisk, skrækkeligt og alt muligt andet på én og samme tid !

Men vi glæder os - min kæreste og jeg går nærmest i sådan et tomrum ligenu, hvor vi ikke rigtig kan finde os selv i hverdagen, fordi alt ligesom står stille indtil den lille kommer!

Ja det blir bare SÅ spændende - bare tanken om det giver kriller i maven

Tanken om at det kan ske hvornår det skal være.. Samt at man ikke selv har kontrol over hvornår det skal ske og om hvordan fødslen forløber er lidt skræmmende men også spændende

Lige om lidt har vi vores små i armene

tinpou skriver:

Ja, det er bare VILDT spændende nu!

Men det er rigtigt det der med maven når den bliver så stor, så er den altså lidt alien-agtig - faktisk endnu mere når den sådan synker ned og ud. Den sidder mere "på" kroppen end den er en del af den:-) Jeg kan altså blive helt forskrækket nogen gange når jeg "får øje på den" i spejlet eller et vindue jeg går forbi. Den vokser jo så hurtigt at jeg ikke mentalt kan nå at følge med til hvordan jeg går og ser ud:-) Men min mavse hører nu altså heller ikke ti de små af slagsen og har også ved flere lejligheder nu fået at vide at det er en rigtig stor dreng vi venter os:-)

Kh Tina

Det er helt præcist sådan jeg også har det - især efter den er sunket så meget! Når jeg ligger på siden på sofaen, ligger maven jo nærmest ved siden af mig på sofaen ! Når Michael så skal hjælpe mig op at sidde, er jeg nærmest nødt til at holde omkring maven, for at få den med op... Gad virkelig godt være en flue på væggen nogle gange

Jeg er faktisk lidt spændt på, hvordan det føles, når man har født og maven "er væk" - gad vide om man savner den

Rollo skriver:

Ja det blir bare SÅ spændende - bare tanken om det giver kriller i maven

Tanken om at det kan ske hvornår det skal være.. Samt at man ikke selv har kontrol over hvornår det skal ske og om hvordan fødslen forløber er lidt skræmmende men også spændende

Lige om lidt har vi vores små i armene

Ja, du har helt ret - det er vildt frustrerende ikke at have nogen indflydelse på hvornår og hvordan - især når man er vant til at have en masse indflydelse på de ting, man beskæftiger sig med! Men men - vi må væbne os med tålmodighed og nyde roen indtil det hele bliver vendt op og ned!

MyBaby skriver:

Det er helt præcist sådan jeg også har det - især efter den er sunket så meget! Når jeg ligger på siden på sofaen, ligger maven jo nærmest ved siden af mig på sofaen ! Når Michael så skal hjælpe mig op at sidde, er jeg nærmest nødt til at holde omkring maven, for at få den med op... Gad virkelig godt være en flue på væggen nogle gange

Jeg er faktisk lidt spændt på, hvordan det føles, når man har født og maven "er væk" - gad vide om man savner den

Jeg troede man ville vænne sig til at være gravid og have mave. Men sådan synes jeg faktisk ikke det har været netop fordi den bare vokser så hurtigt og ændrer sig så meget at man ikke rigtig kan nå at forstå det før dn er ny og anderledes igen. Særligt synes jeg her til sidst at den er fuldstændig grotesk indimellem - altså vi har også stor morskab ud af den herhjemme nu her:-) både når den "ligger sig" ud på sengen ja, men også når den antager groteske former fordi lille-manden skifter stilling derinde - min kan gro helt om på min ene side nogle gange:-). Den har virkelig sit helt eget liv og hvis man ser bort fra alt det med at være besværet, stor, øm osv. så synes jeg faktisk at selve maven har været kilde til megen sjov her til sidst:-)

Så det kan godt være man kommer til at savne den indimellem. Men hvis der er noget jeg glæder mig til i forbindelse med dens forsvinden, så er det at "få plads til mig selv" igen. altså at kunne trække vejret ordentligt og at der er plads til mad og en ordentlig fordøjelse. Jeg er virkelig træt af at føle mig så mast. Jeg forestiller mig at lige så snart bebsen er ude så får man bare den der fornemmelse "aahh, luuuft". men jeg ved ikke om alle har det sådan. Som sagt, så er min mave altså ikke blandt de mindste og så har den hele tiden siddet meget højt, så det kan godt være jeg er lidt ramt hvad det angår:-)

Hvor er den flot

Mor til David skriver:

Hvor er den flot

Tusind tak