Elsker mine unger; Lina og Luka :0)
Ja, som overskrifter siger, så har vi atter sygdom herhjemme og jeg er bare så TRÆT af syge børn.
I forrige uge var det Lina som var syg.
I søndags fik Luka feber. Mandag tog vi til lægen og han var lyserød i ører og hals, men da han var feberfri så fik vi ikke noget til det. Tirsdag vågnede han så op med udslæt på kroppen. Så kørte vi til lægen igen og det var udslæt efter feberen i søndags. Nå, onsdag kom han i vs og da kl. var 14 blev han ringet hjem med feber igen. Samme dag var min mand til lægen og fik konstateret halsbetændelse. Torsdag morgen var jeg til lægen igen med Luka og for, at det ikke skal være løgn så var han slået ud i ansigtet som skoldkopper (Luka har dog haft skoldkopper da han var 13 mdr.). Det vidste sig, at der var gået betændelse i det eksem han havde fået om tirsdagen. Derudover fik vi begge konstateret halsbetændelse (jeg var også begyndt, at få ondt i halsen). Torsdsag eftermiddag er jeg til lægen igen - dog med Lina som også fik konstateret halsbetændelse. Fredag var hele flokken hjemme. I dag lørdag er der ingen som smitter mere, da vi alle har været i behandling i 48 timer.
Prikken over i'et var, at min mand i går aftes tog på herre-tur til Amsterdam i hele weekenden.
Jeg har en aftale i aften med 5 tøser og den har jeg holdt fast i og stadigvæk fået passet Lina og Luka. Vi har ingen symtomer på sygdom mere og jeg håber, at der går LANG tid før den kommer til os igen 
Ha en dejlig aften.
Knus fra Katja


Anmeld