Det startede onsdag med bidende plukkeveer og et meget stille barn i maven, så jeg tog på fødegangen i løbet af formiddagen for at få kørt ctg. Den var fin, og jordemoder Monica mente at jeg ville føde inden for et døgn. Det var beskeden jeg tog hjem med.
Plukkeveerne fortsatte i løbet af dagen, og jeg var meget i tvivl om hvad vi skulle gøre med Simon og natten mv., så vi fik "advaret" vores fleksible pasning om at vi måske ringede i løbet af natten. Og så stoppede plukkeveerne, og jeg droppede drømmen om at han nogensinde ville komme ud. Aftenen og natten forløb roligt, indtil jeg vågnede kl 4. Og kort efter begyndte noget der virkede som rigtige veer.
Christian var utryg ved at have mig hjemme, så han sendte mig på fødegangen til tjek kl 6, så afsted med mig. Beskeden var ca to cm åben, korte og svage veer. Farvel igen. Hjemme halv syv.
Så blev Simon afleveret i vuggestue, og jeg så Go' morgen DK mens vi tog tid på de tiltagende veer. Kl 8 noget syntes Christian atter det var tid til action, så jeg ringede til fg kl 8.22, og herefter tog vi afsted (igen).
Blev mådtaget af jordemoder Louise og medicinstud. Johan, som undersøgte mig på skift - stadig kun to cm åben og ingen livmoderhals. Louise løsnede hinder og så blev jeg sendt ud og vandre på de lange hospitalsgange. Gik to ture frem og tilbage på nogle gange der føltes kilometerlange, mens veer tog godt til i styrke. Tror jeg var ude og gå fra 9.15 til kl 10. Herefter blev jeg atter undersøgt, og nu var jeg 3 cm åben !!! Syntes det gjorde godt nas nu, og mistede modet lidt.
Så fik jeg lavement og et bad, og ude i badet begyndte det virkelig at gøre ondt. Tænkte at hvis det skulle være på den måde skulle jeg måske droppe tanken om at føde i smerte og bide i den sure epidural. Blev undersøgt igen af Louise (og Johan) og var nu pludselig 7 cm åben - så epiduraltanken blev skudt væk (heldigvis) og vi tændte for iltmasken i stedet. Tror kl har været ca 11 nu.
Herefter gjorde veerne pludselig bare så ondt, at jeg ikke kunne andet end at skrige højt når de var der, men heldigvis føltes de ikke lange, og det var heller ikke vestorm, som jeg oplevede med Simon. Da jeg var ni cm åben gik vandet i en ordentlig lysegrøn skylle, så en børnelæge blev tilkaldt. Hun kom - sammen med to praktikanter - og jordemoder Monica, som dagen før forudsagde at fødslen ville ske indenfor et døgn, kom også. Så der var mange mennesker på stuen, mens jeg lå der og skreg lungerne ud (og lavementet endelig virkede 
). Så pressede jeg løs, og det var jo helt vildt at kunne mærke at jeg faktisk pressede ham ud, til forskel til fødsel med epidural, og efter ca 6-7 presseveer og en hel masse skrigeri, kom Casper til verden kl 11.37.
Han scorede 10/1 og 10/5 i Apgar, men blev godt bleg efter 8-10 minutter, så han fik c-pap og kom i kuvøse i en times tid. Herefter var han fin igen, men vi blev indlagt et døgn da han skulle have tjekket blodsukker og iltoptagelse i løbet af dagen. Idag fik vi, efter samtale med børnelæge, lov at tage hjem 
