Min datter fik sit første feberkrampeanfald da hun var 1 år og 3 mdr. gammel.
Måske havde jeg læst om det inden men det kunne jeg i hvertfald ikke huske. Syntes egentlig godt informationen omkring feberkramper kunne være bedre da jeg tror det er ret almindeligt forekommende. Hvis jeg havde vidst mere var jeg nok ikke blevet så bange..
Min datter væltede, blev stiv og holdt op med at trække vejret. Hun begyndte at spjætte med kroppen mens hun blev mere og mere blå i hovedet især omkring læberne. Desuden havde hun bidt sig i tungen så der kom blod og skum ud af hendes mund.
Jeg var helt sikker på at hun skulle dø. Fik ringet 112 mens jeg allerede i tankerne havde set hendes lille døde blå krop. Det var så frygteligt. I telefonen fik jeg at vide at vi skulle tage tøjet af hende (ja de havde nok gennemskuet at det "bare" var feberkramper men det fik jeg ikke noget at vide om) Vi troede i stedet at hun måtte have slugt noget og derfor ikke kunne få luft. Vi prøvede at vende hende på hovedet og alt muligt andet.
Efter 2-3 minutter var anfaldet ovre. Hun blev slap og jeg troede at nu var hun død, men så kiggede hun lige på mig og jeg så at hendes læber havde fået farve igen. Og så faldt hun i dyb søvn. Da ambulancen nåede frem var vi stadig meget rystede men var ikke i tvivl om at hun klarede den. Ambulancelægen fortalte os så at det formentlig var et feberkrampeanfald og at det var totalt ufarligt. Puha, det var altså en virkelig grim oplevelse....
Hun har siden haft over 20 anfald og er blevet undersøgt for epilepsi, men vi har ikke kunne finde beviser på at det er epilepsi, især fordi hun kun har haft anfald i forbindelse med feber eller sygdom. Hun har i en periode fået forskellig epilepsi medicin men intet har hjulpet, hun fik alligevel anfald hver gang hun havde feber. Derfor er vi holdt med medicinen og hun har ikke haft anfald i over 1 år nu. Hun havde det sidste anfald da hun var 4,5 år gammel og vi håber at hun er vokset fra det.
Anmeld
