Skriver her i dette forum, da jeg ikke kan finde andre steder for bedsteforældre. Jeg har for få uger siden mistet et barnebarn 15 mdr. gammel. Han var enægget tvilling og forældrene fandt ham i sengen helt livløs, liggende i opkast. Den foreløbige diagnose siger kvælning i opkast, men vi venter på hvad obduktionen siger. Jeg har selv mistet en enægget tvilling for mange år siden. Hun døde i maven i 35 uge - fejlede ikke noget - men lægerne sagde dengang, hun havde fået for lidt næring fra moderkagen. For pokker hvor er det hårdt, denne "gentagelse". At miste som bedsteforældre er fuldt ud lige så hårdt føler jeg. Du har ikke kun dig selv at holde sammen på men også et barn og dennes barn/børn. Drengen efterlader sig en storebror og en identisk tvillingebror - så hver gang man ser den tilbageværende tvilling - bliver man i den grad mindet om den afdøde. Det tager sin tid at komme over og vil indvirke på resten af éns liv.
Tak fordi nogen ville læse med, det er altid en lille trøst i sorgen.
Anmeld