at få familie og miste venner

Synes et eller aqndet sted det er utroligt ta mna ikke kan beholde sine veener bare fordi man har en familie. At SÅ meget går is tå for nogle at de er nødt til at sortere , bevist eller ubevist i ders vennekreds.

Det irriterer mig voldsomt, for selv om jeg har 2 små dejlige børn, kan jeg da mærke jeg stadig har brug for en venekreds lige som før. Måske ikke så ofte og ikke nødvenigvis til de samme ting som før vi blev forældre. Men har brug for lidt veninde hygge osv i ny og næ.

Måske en aften i bio, cafe besøg eller lign. Det er jo trods alt lidt nemmere at bede manden passe unger en aften og hygge med en veninde, end at få en barnepige og så begge tage afsted. Men det har vi faktisk gjort.

Jeg kan da mærke der stadig er brug for at komme lidt ud når ungerne er i seng, men kommer dælme aldrig nogen steder for alle andre af dem med unger man kender ikke har tid, ikke kan overskue det, eller allerede har lagt andre planer for FLERE mdr siden.

Har en god veninde der faktisk kun er en bekendt nu, har set hende da jeg fødte for 1 år siden, da hun fødte for 7 mdr side, og en enkelt gang da hendes søn var 6 uger. Hun har altid planer for weekenden, enten lave hus eller ud og lave andre ting. Skrevc for et år siden at jeg snart ikke gad skrive mere til hende fordi der gik så længe indne der kom svar. ogat måske skulle vi bare droppe kpontakten hvis der ikke var tid til hyge. Svaret var at nu skaulle man jo ikke være så konkret, at man jo godt kunne være veninder selv om man ikke ses lige så tit som før.

Og jo, vi sås tit før, måske 4 gange om måneden inden barslen, og 7-8 gange efter vi gik fra. en efter barn nr 1 gik det bare HELT i stå...

Jo tak, naturligvis, men jeg har så set hende 6 gange på 2,5 år. Og de 3 af dem var pga fødsel og deres bryllup.

Så er det det begynder at være en bekendt for kan ikke følge med i hendes liv og være en god vninde og hygge når vi aldrig ses.

Og det er jo ikke den eneste, kender flere der står i samme situation, at de ikke kan overksue at lave planer, ikke orker hygge, ikke har tid til noget som helst sjovt efterhånden.Og flere som mig, der synes at vennekresen den bliver minde og man ses sjældent.

Bare rigtigt øv venskaber går på røven pga familien øgning synes jeg. Så meget kræver det vel heller ikke at sætte 3 timer af 4-5 gange om året til en man faktisk godt kan lide at være sammen med.

Hvad gør man ved det. Synes jeg har prøvet at skrive til hende at det er lidt røv, men hun kan vist ikke helt forstå hvorfor jeg er pige sur over detSeneste eksempel er at vi aftaler at vores fmilier skal samles til en frokost en weekend og hun synes det er en fed iden. Har så rykket efter en dato i over 1 mdr nu og har stadig ikke fået nogen. Fordi de har så tralvt med alt andet.

Nøj, kan godt høre jeg lyder lidt tarvelig, og nærtagende, men kan godt lide mine veninder, og det gør lidt ondt at mange fravælger ens selskab for at sove på sofaen....

Kan godt forstå dig, og jeg er nok en af dem der ikke er god til at passe mine veninder.

Men lige nu er vi ved at renovere hus fra 1929 fra kælder til kvist, har 3 børn, hus, tøjvask, træner hver dag og en mand der er selvstændig og sent hjemme fra job hver dag, hver mandag går jeg til gymnastik med alle unger, tirsdag til dans og onsdag til ridning hvor jeg også har de 2 små med hver gang. Men du tænker nok nu jamen det er da ikke nogen undskyldning. Og det er da muligt, men jeg har ikke flere timer i døgnet, så hvis din veninde er ved at bygge hus eller lign. kan det være det bliver bedre når de er færdige med det, det håber jeg det gør her. Jeg ved selv hvor lang tid det tager bare og vælge køkkener, det har vi brugt mange dage på indtil videre, vi mangler stadig fliser, stikkontakter, bryggers,vaskerum, 3 badeværelse, garderober osv. Det fylder utroligt meget.

Nu ligger jeg så syg, og tænker det kunne da være rart hvis man havde flere veninder der kunne skrive eller ringe og spørge om alt var ok, men der er kun en der har skrevet desværre fordi jeg jo nok heller ikke selv er ret god til at skrive.

Så tror ikke du skal tage det personligt, men det er bare ikke sikkert hun har samme behov som dig, måske det kommer, så slip hende ikke hvis du har lyst til at være veninder med hende, men prøv da og inviter hende og hendes fam til aftensmad i stedet eller andet hvor hun kan have familien med, det er tit det hjælper hvis manden gerne vil have ud

Kh Louise som ikke ved om der er hoved eller hale i det jeg skriver, håber bare du forstår budskabet?

jeg kan godt følge dig i noget af det du skriver... jeg er selv pisse pigefornærmet når der kun foregår envejskommunikation i et venindeforhold. Kan faktisk slet ik ha det... Og de veninder som ikk kan finde ud af at skrive bare een sølle gang i mellem - dem gider jeg såre simpelt ikke. Det bestemte jeg mig for for ca ½ år siden. Har dog en veninde som bor i helsingør, og vi kan af gode grunde ikke være sammen så tit, men dem jeg har tilbage som kun bor 5-10 km væk, dem forventer jeg s*u noget respons fra.

Ja, jeg går hjemme og er sygemeldt så jeg har alt for meget tid til at ligge og tænke over hvem der skla have en sms i dag, men synes bestemt ikke jeg er uretfærdig... 

Ville nok bare sige du ikke er alene om det

a, det er jo derfor jeg forelog familie frokost, netop så vi alle kunne hygge sammen.Og hun lød såmænd også til at mene af det VAR en god ide. BAre røv at man så venter og venter og venter påat få en aftale..som så sikkert også ligger 1-2 mdr ud i fremtiden.

Det er bare svært alt det veninde halløj, for man vil gerne beholde sine veninder og i det mindste bare ses engang i mellem. OG ja, en vejskommunikation er ok i ny og næ, men er det ALTID, ja så synes jeg ikke det er venskab længere, bare et lidt anstrengt forhold til en anden.

Nå, men kan jo kun håbe på at det går over, selv om det tager flere år. Ellers må jeg jo bare ud i jagten efter nye veninder der rent faktisk gider tage sig sammen til at hygge lidt.

På en måde kan jeg godt forstå dig, selvom jeg nok selv er den type som din veninde, der med tiden har trukket sig lidt fra mine venskaber (og jeg har ikke engang børn endnu). Jeg tror ikke nødvendigvis du skal tage det personligt.

Venskaber jeg har haft i mange år har ændret sig rigtig meget pga flere forpligtelser i hverdagen med krævende jobs, hus, familie (hvad enten det nu "bare" er mand eller mand og børn). Jeg har enormt meget brug for "hjemmetid" til bare at rekreere efter lange arbejdsdage, og er altså netop typen der kan finde på at "ligge på sofaen" i stedet for at sætte tid af til en veninde. Måske er din veninde, den lidt mere indadvendte type, der har brug for hjemme- og familietid for at hente overskud til det sociale ud af huset. Måske ændrer det sig med tiden når hendes børn bliver større, og måske er det bare sådan at det at I begge har fået børn og familie har fremhævet nogle forskelle mellem jer der ikke var så tydelige før.

Jeg tror godt det kan betale sig at lade venskaber gå lidt i dvale, for at blive genoplivet senere, hvis man igen er lidt mere på bølgelængde. Jeg har i hvert fald flere veninder, som jeg i praksis ikke har haft ret meget at gøre med i nogle år, men som jeg slet ikke betragter som ude af mit liv. I mellemtiden handler det jo så om at finde nogle andre at dele hverdagen med, på det niveau man selv har lyst til og behov for.

Maria

jeg sad og skrev sammen med en veninde igår .. vi har mange fælles veninder .. men jeg ikk rigtig hørt fra nogen af dem siden jeg fik noah for 7 mdr siden .. det viser sig så at de fleste ikk gad mig mere fordi at jeg var blevet for voksen ..  sagt på en anden måde .. fordi at jeg ikk går i byen hver weekend og boller til højre og venstre ... så er jeg bare slet ikk sjov mere .. det såre mig for jeg er jo stadigvæk den samme bare med et barn .. (har dog aldrig været den der var sammen med mænd, jeg gik i byen for at hygge med veninderne og have det sjovt ) Men ellers "dejligt" at få afvide at man er gammel som 22 årig .. 

Kender det for godt... Da jeg blev gravid, forsvandt hele vennekredsen...

Høre aldrig fra dem selv mere... En af dem som forsvandt da jeg blev gravid, er så kommet tilbage og er her 100 %...

Hun høre heller ikke noget fra vennekredsen vi var i...

Fordi de forsvinder, er nok fordi man får børn, og ikke kan rende i byen hver evig eneste weekend...

Jo, men erjo ikke ligefrem UNG UNG længere, runder de 30 i år og min veninde som jeg her snakker om bliver...eh, 34 mener jeg.Så det er nu ikke fordi hun fiser i byen hver weekend eller noget. Hvilket jo heller ikke er gældende for de andre jeg tænker på. Ikke alle mine veninder har børn endnu, men vil gerne snart eller er gravide.

En af mine bedste veninder er fra folkeskolen og hun har ingen unger, men hun er den der tager sig mest tid til mig, hun har dele barn hver 2 weekend, så det skal da lige planlægges, men hun VIL gerne. Og det er super rart hun næsten altid er der.

Og derfor er det jo abre endnu mere øv når andre så falder fra stille og roligt fordi hverdagn ikke hænger sindsygt godt samemn og fordi de er TRÆTTE.

Og kan godt se det lyder som om jeg bare vil ahev der skal være gang i den.DEt vil jeg ikke som sådan, bare lidt hjemlig hygge, bio eller cafe en time eller 2. Har personligt ikke været fuld i 4 år, så det er ikke byture der frister:-)

Og naturligvis er jeg også en sofa slænger..., men derfor vil jeg jo gerne se veninderne i ny og næ og så få gange på flere år er da ikke ret meget??? eller hvad....