DEM: Troede lige jeg var videre.. føler mig lidt som en fisk

Altså, ja som I ved så har jeg jo ikke snakket Tue længe og har jo sendt brevet til hans mor, har stadig ikke hørt noget, men så for to lørdage siden ringer min telefon kl. 6.25 ca... altså lang tid før vi står op, ser at det er Tues nummer, havde egentlig slettet det, men kan godt huske det.. nå men jeg tager telefonen og siger noget med hallo, og så ligger han på..  nå men jeg skriver så hurtigt tilbage, skriver bare hans navn og ja så ringer han igen 5 min efter, og da han stadig ikke har sagt noget efter 5-10 min, så lægger jeg på.. havde så egentlig besluttet mig for at jeg ikke ville kontakte ham, men så sidste weekend drak jeg mig alt for stiv med en veninde, og ja valgte så at skrive til ham kl 4.30 og spørger om han er vågen, falder så i søvn i en lille halv time, men kan så se at han har skrevet, "ja da" (en smiley vi brugte når vi var over i de mere frække sms i sin tid) nå skrev så at jeg var stiv, men egentlig bare ville høre hvad han ville.. nå men valgte så næste dag at skrive at jeg bare ville høre om han var okey.. 

Nu sidder jeg så en uge efter og har stadig ikke hørt fra ham, hold kæft hvor er det træls, var endelig ved at være over ham og så bliver jeg halet ind igen.. kan normal godt styre mig, men når jeg er stiv, så styrer mit id altså... er bare så træt at det.. drømmer om ham og tænker alt for meget på ham og hvad han ville.. altså vil bare gerne videre.. 

Knuz en meget frustreret Jane

Øv øv øv....det scenarie kender jeg kun alt for godt. Det er rigtig træls at opdage, at man ikke er kommet så meget videre som man havde ønsket når der ikke skal mere til end at blive lidt fuld.

Mit bedste råd er at lade mobilen blive derhjemme når man går ud..ved godt, at det er nemmere sagt end gjort.

Problemet i dit tilfælde er jo også, at han er far til din datter (ikke?) og det gør jo, at du føler en særlig tilknytning til ham.

Sender dig et trøste og håber du kan holde dig fra telefonen næste gang.

dorthemus skriver:

Øv øv øv....det scenarie kender jeg kun alt for godt. Det er rigtig træls at opdage, at man ikke er kommet så meget videre som man havde ønsket når der ikke skal mere til end at blive lidt fuld.

Mit bedste råd er at lade mobilen blive derhjemme når man går ud..ved godt, at det er nemmere sagt end gjort.

Problemet i dit tilfælde er jo også, at han er far til din datter (ikke?) og det gør jo, at du føler en særlig tilknytning til ham.

Sender dig et trøste og håber du kan holde dig fra telefonen næste gang.

 

 

 

Jo det er ham der er far.. det er jo også det der er farlig, jeg får jo en masse utopiske tanker og håb ind i mit hovedet.. men fuck det, nu slipper jeg det - gider simpelthen ikke bruge mere tid og energi på det, hvis han vil mig noget må han jo ringe og rent faktisk SIGE noget

Tak for krammer

LouiseVous skriver:

årh sødeste, det er jeg virkelig ked af at hører
Men kender det kun alt for godt øv..

Kæpme trøste krammer fra mig

Ja du havde jo fået første del af kap., hehe, men så kunne jeg alligevel ikke styre mig, da der først var røget en 1 flaske rødvin ind.. hehe, men bliver sku nødt til bare at slippe det, bruger alt for meget energi på det, som du jo godt kender til.. 

NikitasMoar skriver:

Ja du havde jo fået første del af kap., hehe, men så kunne jeg alligevel ikke styre mig, da der først var røget en 1 flaske rødvin ind.. hehe, men bliver sku nødt til bare at slippe det, bruger alt for meget energi på det, som du jo godt kender til.. 

 

Det er en rigtig bitter pille at sluge. Jeg ved kun alt for godt, hvor ondt det gør, og selvom man forsøger at overbevise sig selv og ens omverden om, at man skal give slip, så er det bare ikke sådan lige til.

Knus Linda

LouiseVous skriver:

Forstår dig sq fuldt ud.
Men det er da også ufatteligt der ikke kommer nogle mænd til os;-)
Og nu 'flygter' du herover fra, uhh så sidder jeg alene:-) Thihi

Knuser

Det er først til sommer, hvis jeg vel og mærke kan finde noget at bo i.. 

Baagøe skriver:

Det er en rigtig bitter pille at sluge. Jeg ved kun alt for godt, hvor ondt det gør, og selvom man forsøger at overbevise sig selv og ens omverden om, at man skal give slip, så er det bare ikke sådan lige til.

Knus Linda

 

Ja.. det er sku lidt træls.. men i dit tilfælde har det jo vendt sig til det mere positive, eller det som man nok inderst inde går og håber på at de kommer og siger, så skal de også bare følge op på det..

NikitasMoar skriver:

Det er først til sommer, hvis jeg vel og mærke kan finde noget at bo i..