Overvejelser ang at gå igang med barnløshedsbehandling

Nu har kæresten og jeg prøvet at blive gravid i over 3 år lidt on og off. Men stadig er intet sket. Så i mit hovede kører der lige nu en masse tanker om barnløshedsbehandling, og om det er vejen frem for os.

men disse tanker og/eller håb bliver ret hurtigt bremset, da jeg har hørt en masse om at nogle får nej til behandling fordi de er overvægtige. Og da jeg er meget overvægtig frygter jeg virkelig at få en henvisning fra min læge og møde op på sygehuset for så at få at vide at jeg skal tabe mig et eller andet ubegribelig stort antal kilo før de overhovede vil overveje at behandle os. Og det nederlag har jeg bare ikke brug for. Jeg har sgu nok at kæmpe med med alt min overvægt og pb der bare ikke vil lykkedes for os!

så mit spørgsmål er nok til jer der selv er/var overvægtige eller kender folk der er, om hvordan "reglerne" er omkring det? og er der i det hele talet nogen regler om det? hvad skal jeg forvente?

Nu sidder i sikkert en masse og tænker "hvorfor taber hun sig ikke bare, så bliver det sikkert også lettere for hende selv" o.s.v., men det er bare slet ikke så enkelt som det. jeg er blevet rigtig påvirket af at den ting jeg/vi ønsker aller mest bare ikke vil lykkedes, og føler absolut ikke jeg har overskud til at tabe mig. har dog tabt mig lidt af flere omgange, men det er lige når overskuddet topper i 1 måned eller 2. derefter igen stilstand.

ja, hjælp mig. for jeg VIL bare så gerne have en baby, det er mit højste ønske i hele universet, og også min kærestes. og jeg har ingen børn i forvejen, og har aldrig været gravid.

slet ingen??????

Hej..

Det er en rigtig svær situation at stå i. Det er så forbandet svært at noget så naturligt skal være så svært at opnå. Vi er så småt i gang med at få hjælp til projektet.

Jeg vil absolut ikke sparke til en der allerede er sårbar, men min oplevelse er at lægerne vil råde dig til at tabe dig, hvis du er meget overvægtig. Min veninde som var lidt overvægtig blev sendt hjem for at tabe sig inden de kunne få hjælp. Tror du ikke det kunne være motiverende for dig at vide at det er nemmere at blive gravid hvis du taber dig? Det er jo et fantastisk mål forude. Jeg synes dog I skulle få tjekket hos lægen om der er en anden fysisk grund til at I ikke har fået børn endnu. Der kan jo være meget andet end overvægt der spiller ind. Håber ikke du bliver stødt af mit indlæg, det var absolut ikke meningen. Håber Det bedste for jer.

MVH Malene

Allerførst: Jeg føler virkelig med dig i forhold til det med ikke at kunne blive gravid. Ved hvordan det er og har selv været igennem hele møllen med barnløshedsbehandling. Efter 5 forsøg lykkedes det og jeg er nu gravid med tvillinger.

Jeg er ikke selv overvægtig, men jeg ved fra en bekendt som er overvægtig og som også skulle i behandling, at hun blev bedt om at tabe sig adskillige kilo før de ville hjælpe hende. Hun blev lige så frustreret og ked af det som dig, og kunne slet ikke overskue det. Hun og hendes mand lagde planerne om børn helt på hylden herefter og koncentrerede sig kun om hendes vægttab. Skæbnen ville det så at hun blev gravid på naturlig måde efter et stykke tid.

Kan det tænkes at du og din kæreste er så fokuserede på projekt baby at i har svært ved at tænke på meget andet? Er i blevet undersøgt på nogen som helst måde? Det kan jo være at der er en grund til at i ikke bliver gravide, eks. dårlig sædkvalitet eller lukkede æggeledere.

Jeg kan sagtens forstå din sorg og frustration, for det at få børn er noget af det mest naturlige i denne verden. Og det er så svært at se på alle de andre i ens omgangskreds som bliver gravide ind af en kant. Man har svært ved at blive ved med at glæde sig på deres vejne når ønsket om selv at blive gravid er så ufatteligt stort.

Jeg ved ikke om du overhovedet kan bruge det her til noget, for det giver ikke nogen løsninger på noget, kun lidt opbakning. Ønsker dig alt muligt held med vægttab og selvfølgelig graviditet.

Den er skide svær! Det er så ømt et punkt. Ingen er glade for deres overvægt, og var det let at tabe sig, så fandtes problemet slet ikke jo! Når det er sagt, så er der ingen vej uden om. Kontakt en diætist, en psykolog eller noget 3. som kan hjælpe dig. At være meget overvægtig og gravid er bestemt ikke lykken. Så du vil gøre dig selv en kæmpe tjeneste, sæt alt ind på at finde den svære motivation til at tabe dig. Et godt råd er: Ingen taber sig uden motivation. Motivation får man, når man anerkender sit eget værd - ikke et sekund før! Giv dig selv et lille make over - selvom det kan føles som om, at du bare pynter på en møding! Efter frisør, kosmetolog, en tur i solcenter og måske noget nyt tøj, så fortæller du dig selv, at du er røvlækker, og du fortjener at skifte det usunde ud med frugt i en lille uge. Er du heldig, så har motivationen bidt sig fast, og så tager det fart. Det er en vind-vind situation, når du først er kravlet op på 10 meter vippen! Det lyder så banalt at nyt hår og lidt brunt hud kan ændre ens liv. At forkæle sig selv sender bare nogle vigtige signaler til psyken: JEG ER NOGET VÆRD!

Anonym skriver:

Nu har kæresten og jeg prøvet at blive gravid i over 3 år lidt on og off. Men stadig er intet sket. Så i mit hovede kører der lige nu en masse tanker om barnløshedsbehandling, og om det er vejen frem for os.

men disse tanker og/eller håb bliver ret hurtigt bremset, da jeg har hørt en masse om at nogle får nej til behandling fordi de er overvægtige. Og da jeg er meget overvægtig frygter jeg virkelig at få en henvisning fra min læge og møde op på sygehuset for så at få at vide at jeg skal tabe mig et eller andet ubegribelig stort antal kilo før de overhovede vil overveje at behandle os. Og det nederlag har jeg bare ikke brug for. Jeg har sgu nok at kæmpe med med alt min overvægt og pb der bare ikke vil lykkedes for os!

så mit spørgsmål er nok til jer der selv er/var overvægtige eller kender folk der er, om hvordan "reglerne" er omkring det? og er der i det hele talet nogen regler om det? hvad skal jeg forvente?

Nu sidder i sikkert en masse og tænker "hvorfor taber hun sig ikke bare, så bliver det sikkert også lettere for hende selv" o.s.v., men det er bare slet ikke så enkelt som det. jeg er blevet rigtig påvirket af at den ting jeg/vi ønsker aller mest bare ikke vil lykkedes, og føler absolut ikke jeg har overskud til at tabe mig. har dog tabt mig lidt af flere omgange, men det er lige når overskuddet topper i 1 måned eller 2. derefter igen stilstand.

ja, hjælp mig. for jeg VIL bare så gerne have en baby, det er mit højste ønske i hele universet, og også min kærestes. og jeg har ingen børn i forvejen, og har aldrig været gravid.

I de papirer jeg har modtaget fra klinikken, skriver de at de anbefaler et BMI på under 27. Hvis ikke skal man tabe 10% af sin vægt.

Jeg står i samme situation som dig. Orker virkelig ikke at løbetræne når jeg har været på job! Ved at jeg burde, men jeg har ikke overskuddet til det. Heldigvis er mit BMI "kun" 28.

Det jeg prøver at gøre i stedet for er at lægge kosten om. Tænke før jeg kommer i munden. Har skåret ALT det usunde væk (slik, cola osv) og prøver at undgå hvidt brød og pasta

Pyha, vil så nødigt såre dig, men som de andre skriver, så tror jeg også at du bliver nød til at tabe dig lidt først.

Du skriver at der er intet i verden der betyder mere for dig, end at få en baby. Kunne du ikke bruge det som motivation for at tabe dig? Hvergang du er ved at putte noget i munden kunne du tænke: Vil jeg helst have denne chips nu eller vil jeg hellere have en baby?

Min erfaring fra dem jeg kender der har tabt sig, så er det starten der er det aller sværeste. Men når der først begynder at komme resultater,og nålen på badevægten begynder for alvor at gå nedad, så bliver det nemmere, fordi man får lyst til at den skal gå ned. Så kommer der selvfølgelig også nogle sværer perioder igen.

Hvad med at starte med et realistisk mål at du skulle tabe 6 kg. Ingen mennekse kan overskue at tabe voldsomt mange kilo, men 6 kg, det tror jeg godt du kunne tabe dig! Og så hav en eller anden rigtig god præmie til dig selv, når det er lykkes!!!

Jeg ved godt at du netop IKKE ville høre om at skullle tabe sig, men det er (desværre) nok vejen frem....