4 børn og stadig skruk

dempsie skriver:

Hej med jer

Jeg kan se I er nogle med mange børn

Min mand og jeg har en på 2 og en på 5 . Han er helt færdig og siger at hans billed altid har været en familie på 4 ... jeg har egentlig ikke haft en holdning til hvor mange børn der er "normalt" jeg kan bare mærke at jeg ikke er færdig ... eller er nået frem til den konklussion.

Vi kan simpelthen ikke blive enige og jeg aner ikke hvordan jeg kommer videre .. håber I kan hjælpe

he he..puha den er svær. hvis manden er låst helt fast på de 2...er det jo ikke nemt at rokke ved det.

jeg har nok bare indset med mig selv at jeg altid vil være en lille smule skruk. trangen til at få børn forsvinder åbenbart ikke for mig

jo jeg har det på samme måde. Jeg har totalt lyst til at få 2 mere om et par år, men vi kan jo ikke blive ved, desværre. Vi har 4 piger den ælste er lige blevet 4 her i februar og den yngste er 1 år på torsdag. Det er helt mærkelig at vi nu ikke skal ha flere, men manden har fået kuttet strengene så der ikke sker uheld, vi skal bare lige kigge på hinanden så er jeg gravid og fortrydelses piller virker bare ikke på mig (det er prøvet og ønsker ikke at skulle igennem det igen). Der skal jo også lige være penge til flere børn, de er jo ikke helt billige i drift, det har også været en af de afgørende faktorer her hjemme. Nu skal jeg så bare lige overbevise min krop om at det nu også er sådan det skal være, ikke nemt når der er bebserpå vej flere steder i vennekredsen.

mortil4 skriver:

jo jeg har det på samme måde. Jeg har totalt lyst til at få 2 mere om et par år, men vi kan jo ikke blive ved, desværre. Vi har 4 piger den ælste er lige blevet 4 her i februar og den yngste er 1 år på torsdag. Det er helt mærkelig at vi nu ikke skal ha flere, men manden har fået kuttet strengene så der ikke sker uheld, vi skal bare lige kigge på hinanden så er jeg gravid og fortrydelses piller virker bare ikke på mig (det er prøvet og ønsker ikke at skulle igennem det igen). Der skal jo også lige være penge til flere børn, de er jo ikke helt billige i drift, det har også været en af de afgørende faktorer her hjemme. Nu skal jeg så bare lige overbevise min krop om at det nu også er sådan det skal være, ikke nemt når der er bebserpå vej flere steder i vennekredsen.

nej hvor er det skønt at læse om andre der har det som mig

jeg er så kommet dertil hvor jeg godt kan se det fornuftige i at vi ikke skal ha flere...min krop er bare ikke kommet dertil endnu jeg bliver baby-kulret herinde med alle de skønne maver og dejlige nyfødte....men har heldigvis folk i min omgangskreds der stadig skal ha flere børn...så jeg kan nyde deres

dempsie skriver:

Hej med jer

Jeg kan se I er nogle med mange børn

Min mand og jeg har en på 2 og en på 5 . Han er helt færdig og siger at hans billed altid har været en familie på 4 ... jeg har egentlig ikke haft en holdning til hvor mange børn der er "normalt" jeg kan bare mærke at jeg ikke er færdig ... eller er nået frem til den konklussion.

Vi kan simpelthen ikke blive enige og jeg aner ikke hvordan jeg kommer videre .. håber I kan hjælpe

Det er noget af et dilemma, som I har. Jeg kan se at det er forholdsvis små børn, som I har. Så måske vil det gøre en forskel for din mand, hvis I venter et par år med at tage beslutningen.

Jeg har selv 2 store piger på 11 og 9, og har en datter på 7 måneder. Jeg er så derimod i den heldige situation at min mand meget gerne vil have nr. 4. Og det vil jeg egentlig også, men jeg har lidt svært ved at gennemskue det praktiske. For lidt plads i bilen (og huset). Men mon ikke der også er en løsning at finde et sted :-) og i så fald er jeg nok også med på nr. 4.

Det er iøvrigt en helt fantastisk oplevelse af få det tredje barn, når man har lidt større børn i forvejen. Mine store piger deltager virkelig positivt med deres nye lillesøster - der er absolut ingen jalousi, tværtimod så er de helt forelsket i hende.

Det føles egentlig også som en dejlig aflastning at vi "er flere om hende". Bare det at de underholder eller sidder og nusser med hende, og jeg så kan få noget fra hånden imens...det er rart.

Måske var det en løsning for jer ... at vente et par år med at tage endelig beslutning :-)

hilsen Mette Mor til 3 dejlige piger