klar-parat..

Idag skal mig og manden på ´klar-parat´ skole i Skive og lære at give injektioner uhh det er spændende, er egentlig ikke så nervøs for selve stikkeriet, mere på hvordan jeg reagerer på hormonerne...

 og så svinger jeg mellem at syntes at det er dejligt at vi nu snart skal i gang og at syntes det er møgtrælst, da jeg jo hellere ville lave en "home made baby"...

damn jeg syntes der er mange tanker der flyver rundt...

Hej

Det bliver da spændende. Glæder mig til at høre mere når I er færdige i dag. God fornøjelse.... eller noget. Synes jo egentlig ikke der er den store fornøjelse ved at lære at stikke sig!  Men mon ikke det viser sig at væer det hele værd?

MVH Malene

God tur, det skal nok gå, bare husk at slappe af en maven og benene når du skal til at stikke.

Ja, der er mange tanker i det og jeg er død jalux på dem der bare springer på manden og hovsa, så dukker mans ikke op to uger efter og hov.... jeg er gravid. Ville give min højre arm for det. Men situationen er noget andet og det må vi forholde os til.

Held og lykke med det hele

Så fik jeg stukket mig selv for første gang, var egentlig ikke nervøs for det hjemmefra, men skal da lige love for at jeg begyndte at ryste og svede da jeg sad der med sprøjten og skulle stikke den ind i flæsket sad lige 2 min og samlede mig, tog en dyb indånding og stak... gjorde jo slet ikke ondt...overhovedet er ret stolt af mig selv, og osse stolt af min mand, der som den eneste mand på holdet også stak sig selv.. han vil gerne, så vidt det er muligt, vide hvad det er jeg skal igennem (elsker den mand)

så lang det værste ved det hele, var altså mine egne tanker lige inden jeg stak...

Nu venter vi bare på mens, så vi kan komme igang

lotte30 skriver:

Så fik jeg stukket mig selv for første gang, var egentlig ikke nervøs for det hjemmefra, men skal da lige love for at jeg begyndte at ryste og svede da jeg sad der med sprøjten og skulle stikke den ind i flæsket sad lige 2 min og samlede mig, tog en dyb indånding og stak... gjorde jo slet ikke ondt...overhovedet er ret stolt af mig selv, og osse stolt af min mand, der som den eneste mand på holdet også stak sig selv.. han vil gerne, så vidt det er muligt, vide hvad det er jeg skal igennem (elsker den mand)

så lang det værste ved det hele, var altså mine egne tanker lige inden jeg stak...

Nu venter vi bare på mens, så vi kan komme igang

Godmorgen..

Er glad for at høre at det gik godt. Synes du har en skøn mand. Dejligt han er så idstillet på at sætte sig ind i det du skal gennemgå. Sejt af ham.  Alt det bedste til jer i det videre forløb, håber på hurtig gevinst til jer.

Mvh Malene

Jeg ville bare lige ønske dig tillykke med at "overlevede"   Kender faktisk en pige med den vildeste nålefobi, men hun kom smukt igennem det også, og er nu i 15.uge - i første hug

Jeg krydser fingre for at det går ligeså stærkt for jer!

Kh

Rosa

Hej...

Godt det gik godt med stikkeriet...jeg havde det også rigtig skidt med det, men det er utrolig hvad man kan vende sig til, og nej det er ikke så slemt...

Vi startede selv i behandling i december, faktisk uden at have prøvet selv, da det ville være uden nytte (har PCO og ingen ægløsning)...

I starten var jeg også rigtig ked af at det var sådan vi skulle lave børn.

Vi var først på en lille gyn klinik i middelfart, men er nu på sygehuset, og kan huske jeg tænkte, at det var endnu værre på sygehuset, da det var, ja, så sygehus agtigt....

...men jeg vil sige at jeg faktisk er kommet videre fra den tanken, og synes nu egentlig det kan være lidt lige meget, bare der bliver en baby ud af det...

Håber ikke det blev for rodet...

Rigtig meget held og lykke med det...