Her er et par forslag. Håber du kan bruge det
Vi samlet er til denne dåb,
og alle har vi samme håb
at solen altid skinne må
på (navn) vej, som han skal gå.
eller
Så blev et navn til du lille givet
ja, tænk blot navnet for hele livet
og der er knyttet til denne dåb
så gode ønsker så lyse håb.
eller
10 små fingre
10 små tæer
visdom bringer 5 til hver
Øjne klare
næsetip
Man kan bare
ej gi slip.
Du i kærlighed blev støbt
og i kirke bliver du døbt
baby, åh så dyrebar
ja for os og mor og far!
eller
Basse, du er min lille prins
Den dejligste i denne verden
Du har allerede taget en del af mit hjerte
Og jeg ved, at du vil beholde det.
Jeg vil altid være der, når du er usikker
Hver gang du er i tvivl, vil jeg støtte dig
Du kan regne med mig hele livet.
Hvordan kan jeg være så sikker?
Det er meget nemt.
Du er mit gudbarn, min guldklump
og jeg elsker dig.
eller
Sov, mit barn
jeg vugger dig
og kysser dine kinder
jeg prøver med min kærlighed
at gi' dig søde minder
Sov, mit barn
jeg vugger dig
og stryger dig på håret
jeg prøver med min kærlighed
at bøde lidt på såret
Sov, mit barn
jeg vugger dig
og synger ganske stille
jeg prøver med min kærlighed
at nå dit hjerte lille
Den sidste brugte jeg da jeg var gudmor til min venindes skønne dreng. Jeg printede det ud og satte det i en fin ramme og nu hænger det over hans puslebord