Lille Du Barselscafé er forkælelse på Københavns hyggeligste café og samtidigt et inspirerende oplæg. Caféen er særdeles børnevenlig, så man kan slappe helt af med at have de små med.
GRAVIDITET OG FORÆLDRESKAB
Onsdag den 10. marts kl. 10-12
At vente barn og blive forældre er både fantastisk og overvældende.
Tiden er intens og der følger nye udfordringer, hårdt arbejde, tanker og følelser som du måske ikke havde forudset.
Vi har store forventninger, og nogen gange er livet med et nyt barn anderledes end forventet. Jeres liv ligner måske ikke det idylliske billede fra blade og magasiner om, hvordan forældreskabet former sig. Alle ser ud til nemt at klare det hele, og man får let følelsen af at være den eneste i verden, der oplever det her er sværere end man selv havde forventet. Men du kan være sikker på at enhver checket mor med hånden på barnevognsstyret også oplever udfordringer, usikkerhed og står over for sit livs udfordring.
Psykolog Charlotte Clemmensen vil beskrive de psykologiske sider af graviditeten, fødslen og den første tid som mor og far. Og hun vil komme med konkrete råd om, hvordan du kan håndtere den store omvæltning, det er at blive forældre.
Charlotte Clemmensen er forældrerådgiver, foredragsholder, brevkasseredaktør og forfatter til bogen: Baby på vej – den allerførste tid som mor og far.
Se mere på www.lilledu.dk
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld