Tjuls skriver:
For første gang, så føler jeg mig tom for ord, når Loke stiller spørgsmål.
Jeg mistede jo desværre en ven i søndags. Sådan noget kommer altid uventet, men da jeg havde været sammen med ham lørdag aften, og han ringede lørdag nat, så kom det endnu mere som et chok at han søndag valgte at ende sit eget liv 
Jeg prøver at lade som ingenting, i det Loke ikke skal se sin mor ked af det. Men indeni er det hele lidt et kaos. Og i morgen hvor jeg skal til begravelse, så kommer det hele nok frem.
Men Loke kommer med flere spørgsmål. Da vi fx var i blomsterbutikken og bestille båredekoration. Loke ved at når dankortet er kørt igennem, så har man betalt, og så får man tingene. Så han spurgte jo "Mor hvorfor får vi ikke blomsterne?". Forklarede ham at de skulle ud og ligge på sneen ved en af mors venner. Hvilket jeg tror forvirrede ham endnu mere :/
Jeg får ham aldrig passet. Nu er han jo delebarn, og den tid jeg har ham, så vil jeg selv have ham. Men han skal jo passes i morgen, hvilket han også stiller spørgsmål ved.
Jeg har fortalt ham, at mor har en ven der skal ligge ude ved mormor, og nu er i himlen. Men da han nogen gange er med ude ved mormor og ligge blomster & engle, så kan han ikke forstå han ikke må komme med. Han har spurgt "Kan mor ikke lide Loke?".. Jo selvfølgelig kan mor det.
Men synes bare det er svært at sige noget som helst, og hvad siger man egentligt? Det er jo ikke noget han sådan forstår. Ville i prøve at forklare det?
Knus en meget mundlam Heidi :/
Ja, det er en meget svaer en. Daniel snakker meget om doeden for tiden, efter at han fandt ud af at hans farfar var i himlen, hvor han altsaa har vaert i langt over 10 aar.
Han siger til os hver aften at vi ikke maa doe, det vil han ikke have. Men meget dybfoelt, ikke bare saadan en henkastet kommentar.
Paa et tidspunkt ville jeg forklare ham om at vi alle doer men om meeeeget lang tid. Stor fejl. Han blev saa ked af det over at han engang selv skulle doe, saa jeg har nu valgt at sige at vi doer aldrig. Han kan tids nok finde ud af hvordan det hele haenger sammen. Saa nu siger jeg bare det, at vi aldrig skal doe og altid skal vaere sammen.
Han spurgte til gengaeld ogsaa igaar at hvad med farmor naar hun doede. Saa sagde jeg at saa kom hun op til farfar i himlen. Og hans svar var "Saa kan vi flytte over i hendes hus" og grinede lidt af det. Saa hans reaktion er meget forskellig fra person til person. Og ikke fordi han elsker sin farmor mindre.
Jeg ville nok proeve at forklare ham at mors ven er som du siger, i himlen, men ellers ikke snakke meget mere om doeden. Og sige at der hvor du skal hen imorgen kan der ikke komme boern med. Det er kun for voksne. Det plejer mine at acceptere naar det sker her.
Men ja, de er rigtig kommet i spoergealderen, paa godt og ondt.
Knus
Trine
