Kan nogen hjælpe mig, der står ofte mmf, hvad er det???
og det der sugarpaste, hvor køber man det henne.
Er totalt blank
Her er en opskrift
MMF
(MMF står for marsh mallows fondant. Det bruges til at lave "låg/overtræk" til kager og til figurer)
1 portion rækker til en alm str lagkage, skal der være pynt på så anbefaler jeg en dobbelt
15 skumfiduser - dem der kan grilles
2 spsk. vand
1 spsk olie
ca 250 g. flormelis
skumfiduser, vand og olie kommes i en skål, opvarmes i mikroovn eller vandbad indtil skumfiduserne er smeltet. De skal omrøres ca. hvert 30. sek. og det må endelig ikke bulderkoge. Tilsæt derefter flormelis lidt ad gangen indtil det har en konsistens, så det kan modeleres. Det kan opbevares på køl i en pose, men skal en tur i mikroovn i ca. 10-15 sek når det skal bruges.
Skal MMF´en farves med frugtfarve, så er det nemmest at komme det i inden flormelisen. Farver man med pastafarve, så æltes det i til sidst.
Brug flormelis eller maizena til at rulle ud med, jeg bruger halvt af hvert.
Rigtig god fornøjelse
K.h. Linda
Anmeld