Forhistorie:
Jeg har som ung altid haft svært ved at stå op, eller følge med, og holde til, ture på museum og den slags ting. Det værkede altid i hofterne, og jeg endte altid med at stå og rokke, som man kan finde på med en baby i armene. Det gjorde jeg fordi konstante bevægelser kan afhjælpe det lidt.
Nåh, så blev jeg gravid første gang, og sygemeldt ret hurtigt med bækkenløsning. ind til da havde jeg minimum 1 uge hvor jeg gik grædende hjem fra arbejde hver eneste dag, og de fleste dage var jeg nødt til at nøjes med at køre omkring 500 meter hjem til min kusine, hvor jeg græd en times tid, af smerter, og derefter hvilede et par timer. Inden jeg kunne holde ud at køre bilen helt hjem (ca. en ½ times kørsel)
Jeg fik baby, og min bækkenløsning blev kun lidt bedre... Da baby var 5 uger var jeg til en kranio sakral terapeut, som fortalte mig at mit korsben lige var "væltet" til siden, og at mit bækken var skævt på 3 forskellige måder. jeg fik kun den ene behandling, da jeg ikke havde rå til mere - ingen ændring skete der.
så blev jeg gravid igen, da baby nummer 1 var omkring 1 år. Min bækkenløsning smertede på livet løs, næsten før jeg tog testen (jeg var tæt på 3 måneder da jeg tog testen).
Idag er baby nummer 2, 1 år gammel. og min bækkenløsning er på ingen måde ændret i styrke.
fik også 1 behandling ved kranio sakral terapeut efter den graviditet. KST'en var forbavset over hvor skæv jeg virkelig var, og gav en behandling 3 gange så lang tid som han ellers havde sagt han ville.
Nutid:
Jeg startede på arbejde den 18. December 2009 og allerede nu kan jeg mærke at jeg senest torsdag middag, er helt grædefærdig af smerte.
Jeg arbejder i en vuggestue, og det gør så ondt, så der simpelthen er nogle børn jeg må bede andre om at skifte, fordi det er for svært for mig at gøre det.
Jeg sidder ned meget af dagen, især fra onsdag-torsdag. og det gør så ondt, så hvis nogen siger bare 1 forkert ord til mig, kan jeg bryde grædende sammen, hvis jeg giver mig i kast med at svare dem.
Det er bare ikke holdbart i længden... hvis det fortsætter sådan her, kan jeg bare se mig selv i en kørestol om 10 år - og jeg er altså kun 26 år gammel nu.
Nåh men jeg har store problemer med at trænge igennem til min læge, så nu har min Leder på jobbet sgu taget affære.
Vi har på arbejdet - gennem kommunen - en sygeplejerske tilknyttet (og måske også en fys. og et privathospital). Denne sygeplejerske har til opgave at mindske sygefraværet på arbejdspladserne i kommunen, og hun kommer mandag, på mit job, for at tale om dette med min leder. Ud over det har min leder aftalt med hende at hun og jeg får en ½ time til samtale om mit bækken, og man regner hun med at denne sygeplejerske så vil sætte gang i en masse, eller på anden vis kan hjælpe mig videre. så jeg kan få en udredelse på det her skidt, og forhåbentlig finde en form for behandling der kan afhjælpe problemet....
Umiddelbart, og efter kun at have talt med min leder, mener denne sygeplejerske at jeg ikke lider af bækkenløsning, men af multiple skævheder i mit bækken og nærområdet. Og vi skal så finde nogen der kan give svaret på problemet, og forhåbentlig efterfølgende løse det for mig....
Jeg GLÆDER mig - forhåbentlig starter mit nye liv fra på mandag 
Super mange tak til min leder for at tage affære, i stedet for at bede mig søge nyt job. Jeg har jordens sejeste leder 