Luxusproblem - venner

Jeg synes slet ikke jeg har tid til at se alle mine dejlige venner tilnærmelsesvist nok. Ikke efter Michaels familie og venner og ikke mindst Theodor og William heldigvis er kommet til :D For ikke at nævne baby.dk der også tager tid :P
I dag ringede en veninde, jeg bare ikke har fået set i 2 år. Hun er super sød og dejlig, men alligevel har vi ikke kunnet finde tiden.
Hvad gør I andre? Ser jeres venner i stakke, mange af gangen? Rydder ud i dem? (Det er svært synes jeg) Holder dem hen og håber de er i samme situation, så I igen kan mødes om nogle år? (sådan er det jo med rigtig gode venner, men alligevel) Pjækker fra job og fiser ud og spiser frokost? Holder jeres venner opdateret via massemails med billeder?
Jeg glæder mig til at høre fra jer, da dette luksusproblem går mig lidt på. Venner ringer og vil gerne ses, og jeg har simpelthen bare ikke tiden.

Knus fra Tina :)

PS Jeg håber ikke jeg støder nogen med dette :$ Een af mine veninder sagde engang at man godt kan vælge venner fra men ikke til, det ved jeg jo også godt, også derfor jeg skriver det er et luksusproblem.

Jeg syntes også det er svært at få tid til det. Lige pludselig er der bare gået et halv år uden at man har sets. Mange af vores venner har børn, så der er som regel stor forståelse da de også har samme problem.

Men sådan her gør jeg for at få set vores/mine venner. Min bedste veninde tilbage fra barndommen ser jeg måske en gang om måneden, som regel er det mig og Vitus der tager ind til hende, eller vi tager ud og shopper sammen, og nogen gange tager jeg alene afsted og Thomas passer Vitus, det er meget sjældent at vi ses alle fem (mig,thomas,vitus,hende og hendes kæreste) det er måske 1 gang om året.
Et af vores vennepar som bor tæt på ser vi tit i weekenderne hvor vi mødes alle sammen med unger, så ungerne kan lege og vi sludre, og det hele er meget hverdags agtigt.
andre af vores venne par ser vi tit kun til fester, fødselsdags osv. et ef vores venne par har lavet en rigtig god tradition, de holder fastalavnsfest og invitere alle deres venner, så der ses vi i hvert fald, og ellers har jeg ikke set hende siden august til min fødselsdag.
Men vores nytårsfortsæt er at vi skal invitere flere mennesker på besøg, fordi det har vi ikke været så gode til, og de fleste vi kender gider jo også godt at tage unger og weekend seng med og så komme forbi en aften og vi gider jo også godt, vi skal bare tage os tid til det, og så må vasketøjet eller hvad det nu er vente.

Håber det giver et billede af hvordan vi klare det.

Knus Julie - med mormor på ugevisit til pasning af Vitus og alm. husarbejde, kan det blive mere luksus ?

Jeg har faktisk ikke så mange venner/veninder jeg behøver at dyrke *S* - Hvis du forstår...
Jeg har to-tre rigtige gode veninder, som betyder meget og som jeg tit taler med i telefonen. Vi ses ikke så tit, men vi har jo også hver vores familie, så tiden er der ikke mere.

Vi er jo flyttet her ned for et par år siden og der er så kommet nogle nye venner til, vores genbo ses vi en del med og det er rigtig hyggeligt, vi kan finde på at spise et par pizzaer sammen en søndag aften og bare hygge.
så ses vi også med et andet par her nede fra, en gammel dagpleje kollaga, hendes mand og deres søn.

Men altså mine egne veninder må jeg indrømme jeg ikke ser så tit, i morgen skal vi op og spise hos vores fælles venner(min veninde) igennem mange år, og Lørdag skal jeg på tøsetur, det er en tur vi tager et par gange om året hvor vi kun er piger og alle må invitere alle (bare kun piger) så mødes vi hos en af os om eftermiddagen hygger med vin og hvad vi ellers har lyst til, tager ud og spiser om aften og så videre i byen... Det er S.... sjovt, og noget vi alle sammen glæder os til....

Men jeg kan godt følge dig i det du skriver, det er svært at finde tiden og jeg syntes det er blevet rigtig svært efter vi er flyttet langt væk fra dem alle sammen....

Knus Pia.

Jeg har faktisk kun 4 veninder. Den eneste af dem som har børn, bor i den anden ende af landet, så hende har jeg mest et mail/telefon forhold til. Vi har været veninder i 13 år. Hold da helt kæft....jeg føler mig pludselig gammel :P

De tre andre bor 15 km vær i Århus. Den ene ser jeg ikke så tit. Hun har lige afleveret speciale, så den sidste tid har været travl for hende. Og hun arbejder i weekenden og har også en kæreste som skal passes. Men det gør ikke noget. Når vi så endelig ses, er det som om vi aldrig har været væk fra hinanden :D De to andre læser jeg sammen med så vi mødes tit på uni til en kop kaffe (eller rettere en parodi på kaffe), og den ene af dem snakker jeg med hver dag i telefonen, nogen dage flere gange. De ved godt at jeg ikke lige kan tage med på cafe eller lign. og det har de fuld ud accepteret.

Men ja, det kan være svært at finde tid til det hele. Især hvis man ikke bor meget tæt på hinanden. Det ville gøre det hele lidt nemmere at man bare lige kan smutte forbi og sige hej.

Kram Jeanne