Det er lige hvad jeg er... Vi har sendt farmand til Sjælland på kursus, så nu er det bare mig og Smilsen indtil i morgen eftermiddag. Og jeg kan faktisk (i hvert tilfælde næsten) tillade mig at holde helt fri, hvilket er vildt... Det eneste jeg skal nå er 11 engelske stile der skal rettes, og dem satser jeg på at klare i aften når damen sover.
Så nu står den på ren hygge - vi har lige holdt picnic i sofaen med bananer og pomelo, og nu skal vi ud og lege i sneen med Elton. Så skal vi lige handle ind til lidt nem aftensmad, og så skal vi se Biler (damens nye yndlingsfilm).
Jeg kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst har brugt en hel dag på intet andet end at hygge...
Forresten, så vil Smilla utroligt gerne have en lillebror! Hun bliver ved med at sige, at både hun og jeg har en baby i maven, og at vi skal have en lillebror. Så spurgte jeg hende hvad hun synes han skal hedde, hvis vi skal have sådan en, hvortil hun svarede: " Han skal hedde 1-2-3!"
Anmeld