kan du sige det med opret hoved til et misbrugt barn?
det kan godt være de er syge, det kan godt være at der måske nogen gange er meget lidt man måske kan gøre for at undgå det i fremtiden...
men de er voksne!
hvad sker der med små børn? pigerne fra sønderjylland feks. de er flyttet, og får psykologhjælp.... men tror i virkelig på at det fjerner det der er sket fra dem?
jeg blev psykisk mishandlet som barn, han blev fjernet fra mit liv, og jeg fik psykologhjælp, men det er her sgu stadig, hver eneste dag!!!! og de de stakkels små børn går ud for er da 1000000000000 gange være!!!
Nu sidder i her som mødre og giver mig indtrykket af at i holder honden over denne slags.... hmmmm... 'mennesker'... hvad ville i gøre hvis det var en dagplejepædagog/ skolelærer fra jeres børns instidution???? eller værer -jeres børn som blev ofre???
så ville i nok tænke ligesom os.... håber jeg da!
Det er ikke ment som et personligt anfald, jeg synes det er godt at Rosa prøver at hjælpe dem der MÅSKE kan/vil hjælpes, jeg tvivler bare på det har nogen nytte, det hjælper i hvertfald ikke dem han allerede har smadret for livet!
Jeg tror det er vigtigt at man skelner mellem at behandle pædofile/seksuelle krænkere af børn og så at sympatisere med dem eller kunne lide dem... Og det er jo absolut ikke sådan at fordi man hjælper krænkeren så glemmer man offeret eller skubber dette til side...
Det jeg prøver at sige er, at jo sværere vi gør det for folk med den omtalte perversion at stå frem og tilstå og bede om hjælp, jo mere fastholder vi dem i det mønster de har...Derfor er det vigtigt for ofrenes skyld at vi gør det så let som muligt at stå frem. Og højere straffe hjælper simpelthen ikke til at få folk til at lade være med at begå seksuelle overgreb på børn - kun til at skjule det bedre, true børnene endnu voldsommere til tavshed og i allerværste fald slå dem ihjel.
Og så er det jo heldigvis sådan i Danmark at vi ikke sætter ofre for tilsvarende forbrydelser til at vurdere hvordan nye gerningsmænd skal straffes, fordi folk tit får blandet egne oplevelser og følelser med ind i sagen.
Og den med at spørge et misbrugt barn hvad hun/han synes om at man hjælper den pædofile- jeg må lige tilføje at jeg har siddet til møder / foredrag / i studiegruppe med mange som arbejder med netop disse børn, og deres allerstørste bekymring er ofte at de er bange for at miste den forælder/voksne/søskende som har begået overgrebene... Ikke alle, men mange af disse børn ser jo ikke KUN en seksuel krænker men OGSÅ den voksne far/mor/storebror/kusine/gode ven som henter fra børnehaven, smører madpakker, læser godnathistorier, puster på knæet når barnet har slået sig osv. Den seksuelle krænker er ikke KUN en krænker men også nogens mor/far og at smide denne forælder i fængsel på livstid hjælper ikke barnet med at bearbejde det skete.
Igen - jeg siger ikke det er ALLE - men mange. Bl.a. derfor arbejder de mange steder med såkaldte konfronterende samtaler mellem barnet og forælderen i incestsager - fordi offeret ikke skal dobbelttraumatiseres gennem også at miste et familiemedlem.
Måske svært at forstå, men ikke ale ofre og krænkere er ens, og der skal være meget større nuancering i den måde vi tænker om disse ting på, for det ER ikke sort-hvidt..
Mvh
Rosa
