Reaktion fra Bastian...

Da jeg hentede Bastian i dag i dagplejen, fortalte hans dagplejemor at han havde kørt i højeste gear idag. Han havde sparket og kastet med legetøjet og saboteret de lege de var igang med og grædt højt...  

Da vi så kommer hjem er der ingenting. Clara blivet puttet, så Bastian og jeg kan lege.. Men her til aften går det galt.. Han slår mig med en pude, fordi han gjorde noget han ikke måtte mens jeg sad og ammede Clara.. Senere sidder jeg igen og ammer Clara og han leger så fint ved siden af mig med hans biler og hans garage og lige pludselig skal det smides rundt med til alle sider. Jeg beder ham så lade være, men så bliver det bare smidt ekstra højt op i luften mens han griner.. Da jeg så tager fat i ham og siger stop, slår han mig flere gange, mens han griner.. Jeg får så lagt Clara som er faldet i søvn, men han vil slet ikke lytte og det ender med at vi begge sider og græder....

Det er så tydeligt at det er en reaktion på at Clara er kommet ind i familien... Det gør så ondt i mit hjerte at se Bastian sådan. Han plejer aldrig at slå eller smide med legetøjet! Åh....

Håber det bare er for en kort periode...

Ville bare lige ud med det...

Millebasse skriver:

Da jeg hentede Bastian i dag i dagplejen, fortalte hans dagplejemor at han havde kørt i højeste gear idag. Han havde sparket og kastet med legetøjet og saboteret de lege de var igang med og grædt højt...  

Da vi så kommer hjem er der ingenting. Clara blivet puttet, så Bastian og jeg kan lege.. Men her til aften går det galt.. Han slår mig med en pude, fordi han gjorde noget han ikke måtte mens jeg sad og ammede Clara.. Senere sidder jeg igen og ammer Clara og han leger så fint ved siden af mig med hans biler og hans garage og lige pludselig skal det smides rundt med til alle sider. Jeg beder ham så lade være, men så bliver det bare smidt ekstra højt op i luften mens han griner.. Da jeg så tager fat i ham og siger stop, slår han mig flere gange, mens han griner.. Jeg får så lagt Clara som er faldet i søvn, men han vil slet ikke lytte og det ender med at vi begge sider og græder....

Det er så tydeligt at det er en reaktion på at Clara er kommet ind i familien... Det gør så ondt i mit hjerte at se Bastian sådan. Han plejer aldrig at slå eller smide med legetøjet! Åh....

Håber det bare er for en kort periode...

Ville bare lige ud med det...

Det er en overgangsfase... for at være ærlig så er knægten bund Jaloux... Men ca 1½ måned mener jeg, så skulle det gerne være bare nogenlunde roligt igen...

uhhh, må jeg give dit et hurtigt godt råd, helt uden jeg blander mig...

var engang der, med en dreng der var et år ældre end vores er nu.

da vi fik Chr. havde jeg heldigvis en god DP som var sød til at forberede mig på den her slags ting.

et godt råd, sørg for at Clara af og til ikke er til stede med dig og Bastian, og sæt dig ned med ham på skødet, læs ham en bog, snak med ham om hans søster, og sig du har lyst til at være lidt sammen med ham uden Clara.

Ikke fordi det er det du mener, men fortæl ham at han er meget sjovere at være sammen med, og selv om Clara måske giver lyd fra sig, så lad være med at sætte Bastian til siden med det samme, men sig til ham, at du hellere lige vil sidde med ham.

Det er ikke lang tid det står på, det lover jeg dig for, altså hvis du giver ham en sikkerhed for at den bog du lige læser med ham nu, er vigtigere end hans søster.

jeg ved det er svært, men det er så hamrende vigtig at få bragt den reaktion ned på jorden igen, inden det kommer til at gå ud over Bastian, Clara eller de andre i DPén.

stort knus til dig, og god kamp

Fårk! Jeg føler så meget med dig!

Jeg kan skrive så mange ting om det - At det er et sundhedstegn at han reagerer, at det bare er et spørgsmål om tid, at man har givet dem en gave for livet i sidste ende osv. - men det kunne jeg selv ikke bruge til ret meget lige i det øjeblik man sidder tudbrølende af frustration, afmagt og mangel på gode løsningsmodeller.

Men ja - Det ER en periode! Og ja - Det er pisse hårdt mens det står på.
Det går heldigvis over igen og for hver dag der går bliver det hele en lille smule lettere.

Du skal slet ikke spørge mig hvor mange gange Stella og jeg har hylet om kap hjem fra DPén, Brugsen, MG what so ever - Dels fordi jeg var fuldstændig hylet ud af den pga. søvnmangel, men også fordi jeg slet ikke kunne magte og rumme den adfærdsændring hun kunne præstere.
Det var så svært for mig at sige nej, fordi jeg havde så hamrende dårlig samvittighed over at have forpestet hendes liv med en tidsrøver af karakter...
Men det er bare vigtigt at sige fra hvis det tangerer til det spedalske, selvom man synes det er synd for dem i starten.
Hvis det bare er små ting, ignorerede vi det bare.
Jeg tror simeplthen heller ikke hun vidste hvordan hun skulle komme af med alle de nye følelser hun havde.

Ej, jeg gik vist i selvsving der. Jeg aner ikke engang om du har det på samme måde (Forestil dig selv en flov smiley   )

Sender dig en skriftelig krammer - De der smileys er gone

/Trine

Tynen skriver:

Fårk! Jeg føler så meget med dig!

Jeg kan skrive så mange ting om det - At det er et sundhedstegn at han reagerer, at det bare er et spørgsmål om tid, at man har givet dem en gave for livet i sidste ende osv. - men det kunne jeg selv ikke bruge til ret meget lige i det øjeblik man sidder tudbrølende af frustration, afmagt og mangel på gode løsningsmodeller.

Men ja - Det ER en periode! Og ja - Det er pisse hårdt mens det står på.
Det går heldigvis over igen og for hver dag der går bliver det hele en lille smule lettere.

Du skal slet ikke spørge mig hvor mange gange Stella og jeg har hylet om kap hjem fra DPén, Brugsen, MG what so ever - Dels fordi jeg var fuldstændig hylet ud af den pga. søvnmangel, men også fordi jeg slet ikke kunne magte og rumme den adfærdsændring hun kunne præstere.
Det var så svært for mig at sige nej, fordi jeg havde så hamrende dårlig samvittighed over at have forpestet hendes liv med en tidsrøver af karakter...
Men det er bare vigtigt at sige fra hvis det tangerer til det spedalske, selvom man synes det er synd for dem i starten.
Hvis det bare er små ting, ignorerede vi det bare.
Jeg tror simeplthen heller ikke hun vidste hvordan hun skulle komme af med alle de nye følelser hun havde.

Ej, jeg gik vist i selvsving der. Jeg aner ikke engang om du har det på samme måde (Forestil dig selv en flov smiley   )

Sender dig en skriftelig krammer - De der smileys er gone

/Trine

Jeg har det på fuldstændig samme måde, så det gør bestemt ikke noget at du gik i selvsving der

Jeg har rigtig svært ved at rumme hans adfærd, ved ikke hvordan jeg skal takle den... Og så at han opfører sig sådan lige når jeg sidder fuldstændig låst sammen med Clara..

Du har nok ret i det med de nye følelser.. Han ved sikkert ikke hvordan han skal reagere og vil gerne have opmærksomhed og så vælger han at være uartig..

Puha, det gør jo helt ondt i hjertet....

Loggidut skriver:

uhhh, må jeg give dit et hurtigt godt råd, helt uden jeg blander mig...

var engang der, med en dreng der var et år ældre end vores er nu.

da vi fik Chr. havde jeg heldigvis en god DP som var sød til at forberede mig på den her slags ting.

et godt råd, sørg for at Clara af og til ikke er til stede med dig og Bastian, og sæt dig ned med ham på skødet, læs ham en bog, snak med ham om hans søster, og sig du har lyst til at være lidt sammen med ham uden Clara.

Ikke fordi det er det du mener, men fortæl ham at han er meget sjovere at være sammen med, og selv om Clara måske giver lyd fra sig, så lad være med at sætte Bastian til siden med det samme, men sig til ham, at du hellere lige vil sidde med ham.

Det er ikke lang tid det står på, det lover jeg dig for, altså hvis du giver ham en sikkerhed for at den bog du lige læser med ham nu, er vigtigere end hans søster.

jeg ved det er svært, men det er så hamrende vigtig at få bragt den reaktion ned på jorden igen, inden det kommer til at gå ud over Bastian, Clara eller de andre i DPén.

stort knus til dig, og god kamp

Heldigvis har Clara sovet hver morgen når Bastian er vågnet, så vi har hygget i sofaen som vi plejer (læs: inden Clara blev født) inden han skal have tøj på. Hun har også sovet efter han er blevet hentet i dagplejen, så vi har kunnet lege selv..

Men vil prøve det med fx. en bog.. Har også aftalt med manden, at hvis Clara tager en lang eftermiddagslur, så kan Bastian og jeg gå ud og lege i sneen, kun os to!

Håber det går hurtigt over, det er så hårdt at se min lille dreng reagere sådan, når han slet ikke er sådan normalt..

Det er helt klart fordi han ikke ved hvordan han skal forholde sig til de nye følelser og det at skulle dele mors opmærksomhed.

Jeg er simpelthen også så spændt på hvordan Oliver reagere på at Lillesøster kommer til verden (hvornår det så end lige bliver!!).

Lige hvordan du skal takle hans opførsel/reakion skal jeg ikke kunne gøre mig klog på. Tror det er meget individuelt fra barn til barn, men min psykologilærer sagde engang, at nogle gange hjælper det at behandle den store som en lille baby. Så finder de ud af at det ikke er sjovt at være en lille baby, og det faktisk er sjovere at lave andre ting med mor f.eks.

Håber snart det er ude af hans system og han acceptere Clara som en del af familien.

 Nadi