Den lange ventetid...

Jeg skal forhåbentlig insemineres i slutningen af næste uge, og har denne gang overvejet at teste fra 12.dagen efter ægløsningssprøjten (der bør den være ude af kroppen) og frem til forventet mens-dag - blot for at få vished og undgå at kroppen og psyken løber af med mig - jeg ved dog ikke om det er en god ide - min læge er ihvertfald alt andet en enig med mig  Men jeg er villig til at prøve næsten hvad som helst for at gøre det nemmere at komme igennem ventetiden.

Jeg tænkte, at jeg lige ville høre jer andre, om I har nogen input til det at teste hver dag efter inseminationen?

 

Jeg har lige været igennem 2. iui og har besluttet mig for at teste på 12. dagen efter iui, det var den dag jeg fik min mens sidste måned, så der håber jeg også at jeg enten får en pos test eller mens denne gang.

Det er forfærdeligt med den ventetid og jeg plejer faktisk ikke være en snydetester, men denne måned har jeg ikke kunne holde mig og testede idag - hvilket selvf var negativ, så det hjalp jo ingenting.

Hvis du finder en vidunderløsning må du meget gerne fortælle den videre, for ville ønske der var plads til andre ting i mit hoved i de 14 dage end at se frem til den dumme testdag

Jeg fik en positiv test på 12. dagen efter inseminering. Min læge siger, at alt hormon er ude af kroppen 14 dage efter ÆL sprøjte, og der svarer jo ca. til 12 dage efter inseminering. Du kan dog ikke være 100 pct sikker på korrekt svar. Er den bragende positiv er den nok okay. Svag positiv efter lang til kan betyde biologisk graviditet, men også ikke testbart hcg endnu - hvilket et negativt resultat også kan dække over. Derfor råder lægerne til at vente et par dage, så man ikke får unødig op og nedtur. Min test var bragende positiv, men var stadig i tvivl - havde været fedt at tro på det rigtigt. Det er ulempen ved at snyde ;-) Held og lykke med testning og positiv resultat. Det er bare en led ventetid og tror ikke, man kan gøre andet end at holde ud...

Ja, der er nok bare ingen nem vej udenom, andet end at forsøge at rumme uvisheden )

Nu hvor det er tredie gang, vi er i behandling, håber jeg på at kunne bruge erfaringerne fra de andre gange i forhold til at tolke på kroppens reaktioner og tankernes styring i ventetiden... Det er virkelig en balancegang mellem at håbe på det bedste og forvente det værste (=menustration).

Vi rejser på ferie på cirka 14. dagen efter insemineringen, og jeg håber, at ferieforberedelserne vil få ventetiden til ikke at føles så lang og at tankerne kan blive adspredt med de praktiske gøremål, inden vi tager afsted

Jeg testede om  morgenen for forventet mens 14 dage efter iui), da jeg ikke kunne magte at gå hele dagen og vente på mens. min test var kun lige knap positiv, og kunne først teste positiv 3 dage efter forventet mens.

Tror det gør vente tiden længere hvis man tester hver dag fra 12 dagen. Det ville det i hvert fald have gjort for mit vedkommende

Det er dejligt at høre så mange positive historier (eller ihvertfald 2) med iui, for jeg synes godt nok jeg har hørt om mange der bare ikke bliver gravid ved iui og skal videre til ivf.  Har derfor lidt svært at forstå at det rent faktisk kan lade sig gøre. Vi har jo så også forsøgt i 1½ år inden og synes det er svært at se at chancerne er meget større ved iui.

Drømmer - hvor mange iui var du igennem før du fik en positiv test og hvor mange æg havde du?!

Jeg håber bare så meget min mens ikke dukker op og at jeg er færdig med iui nu og synes godt nok tanken om at få mens imorgen er virkelig hårdt, ved bare det slår mig fuldstændig ud første dag med mens. Det bliver hurtigt bedre, men lige når den kommer er jeg bare så ked af det

Jeg har også noget svært ved at forstå, at IUI rent faktisk lykkes for nogen - så derfor er det rigtig dejligt at høre solskinshistorierne

Jeg synes det er rigtig svært at være i gang med behandlinger, som ikke procentmæssigt giver væsentlig større chance for at ende ud i en graviditet, som hvis man selv forsøgte - og så kan det være svært at holde håbet oppe, når realitetten hele tiden kæmper mod håbet om, at det forhåbentlig også kommer til at gå godt for os

Efter 2. forsøg, hvor jeg fik min mens, blev jeg simpelthen bare så skuffet og ked af det - og synes det er svært at overskue at skulle igennem en skuffelse igen, hvis ikke det lykkedes 3. gang - samtidig med at viljen er der til bare at klø på igen - det er meget modstridende følelser at forholde sig til det meste af tiden.

Jeg skal til kontrolscanning i morgen eftermiddag, og hvis der er nogle dejlige modne æg, får vi dato for insemination at vide i morgen  Jeg håber virkelig, at alt ser fint ud i morgen

Jeg glæder mig sådan til vi skal igang i næste måned... Jeg vibrerer ligefrem af lykke indeni... Tror det er godt med den positive tankegang... Og bare vent om ikke 2010 bliver babyboom året for os alle sammen...

Jeg synes også det er rigtig hårdt at være i behandling og synes bestemt ikke skuffelsen bliver mindre fra gang til gang. Det er hårdt konstant at være i tvivl om hvornår det nogensinde lykkes for en og om det overhoved lykkes.

Jeg er udemærket klar over at rigtig mange andre har været igang meget længere og vi begge to kun er i "starten" af mulige behandlinger, men bare tanken om 6 mdr med iui og 3-4 gange med ivf inden det munder ud i en positiv test er virkelig hård

Krydser fingre for at 3. gang er lykkens gang for dig og at denne eller næste gang er lykkens gang for mig selv