De julibørn er pludselig alt for store !!

I dag skulle Jonas have en legekammerat på besøg. Da legekammeraten kom gik de ind på værelset og Elias gik med. Han kom ud igen et par minutter efter, satte sig ved spisebordet sammen med os også sagde han: "Når kommer Lucas? " Han ville jo også have en kammerat på besøg  Han var helt trist over at Lucas (som er Jonas´ fætter på Elias´alder) ikke skulle komme.

Jeg troede på ingen måde, at Elias kunne tænke sådan i den situation. Det er jo ikke første gang, at Jonas har en kammerat på besøg, men nu er vi da blevet opmærksomme på, at Elias også gerne vi have en ligeværdig at lege med. Det gjorde lidt ondt at se ham rende rundt og prøve at følge med de to store drenge efter han faktisk havde givet tydeligt udtryk for at han manglede en legekammerat

Ja, det er helt vildt. Emily kan også finde på selv at gå over til naboen og banke på og spørge om Carl-Frederik kan lege. ("Alene" som i "vi kigger efter hvad hun gør")

Og hun har haft hendes veninde fra vuggestuen med hjemme og lege.

Tit når jeg er oppe og hente i vuggeren siger tøserne at den eller den skal med hjem og lege.

Det er helt vildt så store de bliver. Den første gang Emily gik over til naboen og legede, føltes det dybt mærkeligt. Jeg har jo tidligt fri for at vi kan være sammen og så stod jeg pludselig der med alle mine talenter og vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op med den pludseligt opståede alene.tid...

AG - som synes det går alt for stærkt.

ja, de kan bare forklare alle ting, på den ene eller den anden måde!

og det gør virkelig ondt når man pludselig forstår at de også har et basalt behov, man måske ikke har været fantastisk god til at opfylde...

måske skulle jg også til at tænke i de baner, altså med at rekvirere legekammerater til Tif.

sloggi totalt på vej ud af døren nu...shit jeg skal have fart på nu!