Depression ??? Hjælp!!

Vælger at skrive anonymt da jeg ikk vil have mig frem herinde da man kender hinanden... Men har haft det vildt mærkeligt det sidste lange stykke tid.. Er hele tiden bekymret, og tænker meget over alle ting ( ting som økonomi, at kære omkring mig dør, mit barn osv) ting som kan gør en ked af det... Og jeg går med en konstant mavepine.. Glæder mig til at starte på job igen, men på den måde jeg glæder mig til at kom lidt ud og lave ting, men kan ikk helt magte man kun har 4-5 timer med sit barn om eftermiddagen-aftenen.. Det er sådan nogle underlige ting jeg bekymre mig om, men de er der og det giver mavepine... Har fortalt det lidt til min mand, og han er bare rigtig go og forstående, men il først søge hjælp når jeg er startet på job igen (der er ikk så længe til).. Tænker det måske kan være fordi jeg har for meget tid til at tænke.. Giver alt det her nogen mening?? Altså det jeg skriver.. Ved ikk om det er en dep. angst eller bare normalt at være mor sådan.. Tænker ALDIG på at jeg ikk ville ha haft mit barn, ELSKER hende virkelig højt, og vil gør alt for hende.. Men sidder altid og tænker på åndsvage ting som gør mig ked af det eller giver mig dårlig mave... _Tror slet ikk min omverden kan mærke det, men jeg kan mærke det.. Håber i kan finde hoved og hale i det, for det kan jeg ikk:'(

Hej.

Det du beskriver lyder lidt som katastrofetanker og kan godt være et symptom på en depression. Men det er vigtigt at vurdere om det er nogle reelle bekymringer eller om det er dine tanker der løber af med dig. Det er jo meget normalt at have det dårligt hvis der er nogle ydre ting som påvirker én, men hvis det er nogle indre ting, er det noget helt andet.
Jeg vil råde dig til at snakke med en læge og ikke vente for lang tid. Hvis det er en depression er det bedst at få hjælp inden det bliver for slemt. Hvis lægen vurderer, at du evt skal have medicin, skal du være opmærksom på, at der går 3-4 uger før det har optimal effekt. Så derfor er det vigtigt at melde ud i god tid.

Jeg håber du snart får det bedre og er i stand til at bede om den hjælp du har brug for og fortjener...

(H)Mathilde

Jeg ved det er mine tanker som løber af med mig.. Men har den følse af at når der sker ting så er det altid naboen det sker for, men i dette tilfælde føler jeg at jeg er naboen.. Ikk at der er sket noget voldsomt hos os, men frygter bare de ting, og kan ikk lade vær med at tænke på vi er naboen!?! Giver det overhoved nogen mening... Det er os kun i perioder i løbet af dagen.. Aldrig en hel dag...

Ja jeg synes det giver mening. For mig lyder det stadig som katastrofetanker, da der ikke er noget reelt at frygte. Selvfølgelig kan der ske nogle voldsomme ting i vores liv, men hvis man skal tænke på det dagligt, så får man det dårligt.
Jeg synes virkelig du skal prøve at snakke med din læge og få ham/hende til at vurdere hvad der sker med dig og hvordan du kan få den bedste hjælp. Det er virkelig ubehageligt at have det som du har det lige nu (har selv haft det sådan i perioder) og det er der ingen der fortjener!

Grib ind i dine tanker og stop dem inden de tager kontrollen.

Kæmpe(H)

Så har jeg lige været inde og læse om katastrofetanker... Det giver jo meget mening, men troede ikk der var noget som hed det.. Prøver at se an når jeg starter på arbejde igen.. Bilder mig selv ind det bliver godt at starte igen, så man bliver mere social og aktiv.. Er blevet en doven prut efter barsel..

Hej...
Synes du skal få en tid hos lægen og evt også en tid hos en psykolog....det er jo umuligt at svare på om dine tanker er normale eller ej og hvad er egentlig normalt??

Lige meget hvad, så tror jeg på at det hjælper at få talt med en og især en udenforstående...

Knus og de bedste tanker fra mig til dig..
(H)