Lucas Elias fødsel, den 14. novmber 2007
Jeg havde termin den 14. november og hver aften, en måned før fødslen gik jeg i seng og tænkte..”mon det bliver i nat”. Som anden gangs fødende ved man godt, at det kan være at den lille kommer til verden lidt før tid! Tasken stod klar en måned før så det bare lige var at suse af sted på sygehuset. Jeg fødte rimelig hurtigt første gang, så jeg var helt klar over at jeg ikke skulle ”hygge” mig alt for længe hjemme.
14 dage før termin kan jeg mærke at jeg er utryg ved at skulle føde igen. Min fødsel gik efter bogen første gang, og jeg fødte hurtigt selvom min datter var stjernekigger, men alligevel var der en utryghed ved at skulle på sygehuset. Når vi det mon, er de søde og hvordan bliver smerterne denne gang i forhold til sidst..osv. osv.
En af mine venner er jordemoder, og flere måneder før min fødsel aftaler vi, at hun skal tage imod Lucas når han skal til verden. Jeg ”kommer til” at nævne hjemmefødsel, da det også var noget jeg overvejede da jeg var gravid første gang. Min jordemoder bliver helt vild, og siger at det bare er en aftale hvis jeg/vi har lyst til det. Jeg tager hjem og drøfter det med min mand, og da vi begge har sovet på det så er der ingen tvivl…jeg skal føde hjemme. Vi køber et fantastisk fødekar i England og får det sendt express da der kun er 10 dage til min termin og jeg er ved at være stresset over at alt ikke er på plads…tænk hvis jeg føder ?
Karet kommer endelig, og vi tager tid på hvor lang tid det tager at fylde det op. 17,5 minutter så det er jo super hurtigt.
Min jordemoder kommer forbi, og vi taler om fødestillinger og hvilke rum jeg ønsker at bruge til fødslen. Hun har en kæmpe jordemoder taske med, og vi har selv sørget for at leje ilt og sug hos Falck. Nu er alt endelig klar, så han kan bare komme..
Natten til den 14. vågner jeg ved 3 tiden og har uro i kroppen. Jeg har mange plukveer, men jeg tænker ikke på at jeg måske snart skal føde. Jeg har den sidste måned haft kraftige plukveer så jeg skyder det lidt hen. Klokken 5 bliver de lidt kraftigere, og jeg tænker..”mon det bliver i dag..”Klokken 6 vækker jeg min mand og siger at jeg måske tror det bliver i dag vores lillebror skal til verden. Jeg er frisk og slet ikke nervøs. Vores datter på 3,5 år kommer ind til os i sengen kl. 7 og jeg fortæller hende at jeg tror lillebror skal ud af mors mave i dag..hun råber jubii og ved snart ikke hvilket ben hun skal stå på. Min mand drøner i bad og jeg ringer til jordemoderen og fortæller hende at hun nok skal pakke tasken og køre til Vejen. Vi spiser morgenmad sammen og så kan jeg godt mærke at det er veer der er begyndt. De er ikke vilde men som mens smerter. Jeg kan mærke på mig selv at nu skal vi have Laura kørt af sted.
Mens min mand kører Laura hen for at blive passet finder jeg det lavement, som jeg selv skal tage, i jordemodertasken. Mine veer tager til lige da jeg har taget det og der er kun 1 minut mellem hver ve. Jeg panikker lidt og tænker…shit..nu føder jeg midt på gulvet uden min mand og min jordemoder ? Veerne driver over og de kommer derefter regelmæssigt med 10 min. Mellemrum.
Klokken 9.15 kommer min mor og klokken 9.40 kommer jordemoderen susende. Hun undersøger mig og jeg er 5-6 cm. åben. Alt er så hyggeligt. Der bliver lavet the, sat brød i ovnen og vi sidder og følger valget fra dagen før. Vi snakker og tager tid på veerne. Jeg kan grine og pjatte, så helt slemt er det ikke endnu. Klokken 11 begynder de virkelig at gøre ondt, og jeg gider ikke snakke med de andre mere. De her veer trækker virkelig tænder ud! Klokken ca. 11.30 bliver der fyldt vand i spaen og jeg bliver undersøgt. Jeg er ca. 8 cm. åben og har altså ONDT nu.
Jeg bliver hjulpet i spaen, og den ene ve tager den anden, de kommer bare susende. Alt går så stærkt nu, og heldigvis er min mand så fornuftig at han begynder at fylde vand i det rigtige fødekar. Lige efter han er begyndt at fylde vand i mærker jeg det begynder at presse mod min endetarm. Så får alle travlt, og jordemoderen ligger alt klar på min datters Trip-Trap stol, som ved lejligheden er brugt som bord.
eg kommer over i fødekaret(lyder meget let, men det er det absolut ikke med veer) og så går det bare løs. Godt vi nåede at få det fyldt. Jeg har åbnet mig 10 cm. og så kommer pressetrangen bare. Denne gang gør det simpelthen bare såå ondt, og hvis nogen havde spurgt om vi lige skulle klare det ved et kejsersnit, så havde jeg takket ja. Jeg har ikke mange presseveer, men de gør djævlens ondt, og i løbet af kort tid er hovedet ude. Karet er blåt, så jeg kan ikke se ham, men de andre jubler at han har sort hår. Efter et par veer mere får jeg ham gispet ud og han kommer til verden kl. 13.19.
Han er helt fantastisk sød og jeg sidder længe med ham under vandet. Det er så dejlig afslappende og der er ingen som har travlt for her i mit eget hjem kan jeg bare være i fokus. Da jeg har siddet med ham omkring et kvarter klipper min mand navlestrengen, og jeg havde håbet på at kunne føde moderkagen i karet, men den vil desværre ikke løsne sig. Øv..så jeg må på benene og ind på sengen og have et stik. Min mor får Lucas i armene, min mand rengør karet og badeværelset, og jeg føder moderkagen, bliver undersøgt og derefter hjælpes jeg i bad.
Jeg får tøj på og sætter mig i stuen med Lucas og prøver at amme ham. Vi spiser alle mad og taler om fødslen. Flaget bliver hejst, og da huset er gjort helt rent ringer vi efter Laura så hun kan få at vide at hun er blevet storesøster. Hun kommer et kvarter efter, og hun stråler som en sol da hun ser ham. Hun hjælper med at veje ham og give ham tøj på. Fantastisk start på en ny familie for alle parter. Så strømmer det ind med bedsteforældre, og det er rigtig hyggeligt. Champagnen kommer på bordet og alle skåler.
Denne måde at føde på kan jeg varmt anbefale, og de kloge siger at det giver mere rolige børn.
Lucas er i dag næsten 6 måneder, og han er veltilpas og nem. Han bliver ammet på livet løs, og jeg håber at kunne amme ham et år som jeg også gjorde ved hans storesøster.
Anmeld
