"Kære Jubii,"
Jeg håber du kan svare på mit spørgsmål. Jeg er i uge 21 og har taget for meget på. Min "startvægt" var 68 kg (173cm høj). Nu vejer jeg 77,1, altså en øgning på 9 kg.... Iflg. div. bøger må jeg på nuværende tidspunkt kun veje 73,6 kg. Det skal siges at jeg stadig træner 3 gange om ugen og går ture med vores hund, men min fedt% er steget fra 25,6% til 34,8 - jeg syntes det er voldsomt. Hertil skal siges at både min mor og søster tog ca. 20 kg. på i graviditeten men de smed det begge igen med det samme og er i dag normalvægtige. Skal jeg passe på og lytte til bøgerne? -eller skal jeg læne mig op ad de gener jeg nu har??
Håber du kan hjælpe
Pias svar
Jeg synes, at du skal fortsætte med at gå dine ture og dyrke din motion. Dertil skal du spise sundt og fornuftigt, dvs. masser af frugt og grønt, magre proteiner, groft brød og en god vitaminpille samt et tilskud af essentielle fedtsyrer samt jern.
De kg du tager på, skal nok rasle af, når du har født, og du begynder at amme, blot du har en fornuftig livsstil.
Venlig hilsen Pia Birk
Anmeld