Syntes det er rigtig svært...

Hejsa Piger!

Søger lidt råd, et kærligt spark bagi eller måske bare det at høre jeg ikke er den eneste som har det sådan....

Jeg har jo en søn fra et tidligere forhold, som overhovedet ikke har eller har haft kontakt til sin biologiske far. Derfor har jeg det første 1½ år af hans liv stået helt alene med ham, med hvad alt da der tilhøre.

Nu venter jeg så barn nr 2 med min forlovede, jeg er 28 uger henne og vi glæder os selvfølgelig rigtig meget.

MEN, jeg er alt for dominerende, eller selvhjulpen. Har svært ved at finde det rette ordn for det.... Jeg er rigtig glad ved at have en og dele det hele med, men omvendt så har jeg rigtig svært ved det, syntes faktisk på nogen områder det var meget nemmere at stå alene med det. Jeg tager fx ik hensyn til om han vil med til Jm eller læge, for jeg tager som en selvfølge at det kun er mig der skal afsted.

Også kan jeg mærke at jeg allerede nu har en smule ejerfornemmelse over vores kommende søn. Ikke fordi jeg ikke tror min forlovede kan gøre det godt nok, men igen den der med at skulle dele noget der er så betydningsfuld for mig, den er svær, jeg har jo været van til at jeg selv tog mig af ALT med Nicklas....

Jeg tænker rigtig meget over det, og forsøger at slå bremserne i, men gør mig alligevel ked af det at jeg har så svært ved at lukke min forlovede ind i min lille verden som gravid. I starten kunne jeg fx heller ikke have han skulle røre min mave, det virkede bare så forkert.

Ved ikke om det er en mur jeg laver for at passe på mig selv, for selvom jeg godt ved han ikke smutter nogen steder, så ligger den der måske stadig i min underbevisthed, fordi min eks gjorde det...

Også en anden ting: Min svigermor mener vi skal ringe til dem lige så snart jeg får veer, så de kan være her og komme ind på fødestuen lige så snart jeg har født... Det har jeg det rigtig svært ved, vil da gerne lige have ham ud af mig inden de står der. Skal have min forlovede og min mor med til fødsel, men regnede da ikke med at det skulle vrimle ind med mennesker lige bagefter. Er det helt forkert at have det sådan? Jeg havde tænkt at vi ku ringe når vi tager på fg så de ved det, også ringe når jeg har født, også tager det dem ca to timer at køre herover. Også kan jeg da lige nå at falde lidt til ro igen, inden de kommer...

Undskyld det blev lidt langt, men nu skulle jeg af med det....

Kram

Først og fremmest så kan jeg ikke se hvorfor I skal ringe INDEN barnet er kommet...det kan jo tage timer og dage. Jeg ville ringe når det var overstået.

Og det andet...tja, du er obs på problemet og så kan du arbejde med det,....tænker at du skal turde slippe og stole på at han er der for dig og ikke smutter...I er sammen og kan du ikke give ham halvdelen, så har du jo allerede nu selv valgt at du skal være alene...

Knus til dig..

Eva

LouiseLarsen skriver:

Hejsa Piger!

Søger lidt råd, et kærligt spark bagi eller måske bare det at høre jeg ikke er den eneste som har det sådan....

Jeg har jo en søn fra et tidligere forhold, som overhovedet ikke har eller har haft kontakt til sin biologiske far. Derfor har jeg det første 1½ år af hans liv stået helt alene med ham, med hvad alt da der tilhøre.

Nu venter jeg så barn nr 2 med min forlovede, jeg er 28 uger henne og vi glæder os selvfølgelig rigtig meget.

MEN, jeg er alt for dominerende, eller selvhjulpen. Har svært ved at finde det rette ordn for det.... Jeg er rigtig glad ved at have en og dele det hele med, men omvendt så har jeg rigtig svært ved det, syntes faktisk på nogen områder det var meget nemmere at stå alene med det. Jeg tager fx ik hensyn til om han vil med til Jm eller læge, for jeg tager som en selvfølge at det kun er mig der skal afsted.

Også kan jeg mærke at jeg allerede nu har en smule ejerfornemmelse over vores kommende søn. Ikke fordi jeg ikke tror min forlovede kan gøre det godt nok, men igen den der med at skulle dele noget der er så betydningsfuld for mig, den er svær, jeg har jo været van til at jeg selv tog mig af ALT med Nicklas....

Jeg tænker rigtig meget over det, og forsøger at slå bremserne i, men gør mig alligevel ked af det at jeg har så svært ved at lukke min forlovede ind i min lille verden som gravid. I starten kunne jeg fx heller ikke have han skulle røre min mave, det virkede bare så forkert.

Ved ikke om det er en mur jeg laver for at passe på mig selv, for selvom jeg godt ved han ikke smutter nogen steder, så ligger den der måske stadig i min underbevisthed, fordi min eks gjorde det...

Også en anden ting: Min svigermor mener vi skal ringe til dem lige så snart jeg får veer, så de kan være her og komme ind på fødestuen lige så snart jeg har født... Det har jeg det rigtig svært ved, vil da gerne lige have ham ud af mig inden de står der. Skal have min forlovede og min mor med til fødsel, men regnede da ikke med at det skulle vrimle ind med mennesker lige bagefter. Er det helt forkert at have det sådan? Jeg havde tænkt at vi ku ringe når vi tager på fg så de ved det, også ringe når jeg har født, også tager det dem ca to timer at køre herover. Også kan jeg da lige nå at falde lidt til ro igen, inden de kommer...

Undskyld det blev lidt langt, men nu skulle jeg af med det....

Kram

mht dine følelser omkring din forlovede og jeres barn, tror jeg du har ret i at du beskytter dig selv, for hvis nu.... men det må du forklare dig selv at der ikke er grund til....

mht din sviger mor, så kan jeg godt forstå hvis din forlovede ønskede de skulle komme hurtigt. Men hvis ikke det er et behov han har, så mener jeg altså du skal have lov at slappe af og få besøg når du føler for det. Det er ikke noget de besøgende bestemmer, det er ikke dem der føder! det skal du og din forlovede afgøre i fællesskab, det afhænger jo af mange ting

ka-ri-na skriver:

mht dine følelser omkring din forlovede og jeres barn, tror jeg du har ret i at du beskytter dig selv, for hvis nu.... men det må du forklare dig selv at der ikke er grund til....

mht din sviger mor, så kan jeg godt forstå hvis din forlovede ønskede de skulle komme hurtigt. Men hvis ikke det er et behov han har, så mener jeg altså du skal have lov at slappe af og få besøg når du føler for det. Det er ikke noget de besøgende bestemmer, det er ikke dem der føder! det skal du og din forlovede afgøre i fællesskab, det afhænger jo af mange ting

Er slet ikke fordi de ikke må komme, for selvfølgelig må de det.... Men vil da gerne lige have ham ud og have lov til at min kæreste og jeg kan nyde ham lidt alene inden der kommer andre.... Og jeg syntes jo at to timer går hurtig, så hvis vi ringer når han er født, så kan de alligevel være her hurtig... Jeg har det bare ikke godt med at de skal vælte ind på fødestuen lige når han er kommet ud....

LouiseLarsen skriver:

Er slet ikke fordi de ikke må komme, for selvfølgelig må de det.... Men vil da gerne lige have ham ud og have lov til at min kæreste og jeg kan nyde ham lidt alene inden der kommer andre.... Og jeg syntes jo at to timer går hurtig, så hvis vi ringer når han er født, så kan de alligevel være her hurtig... Jeg har det bare ikke godt med at de skal vælte ind på fødestuen lige når han er kommet ud....

nej, og det er da mere end forståeligt.... det er da fuldstændig fint at ringe når han er ude... så i også lige selv kan få pusten....

ka-ri-na skriver:

nej, og det er da mere end forståeligt.... det er da fuldstændig fint at ringe når han er ude... så i også lige selv kan få pusten....

Er lige det jeg mener... Men hun nævner bare det med at vi skal ringe liiige så snart vi tager på fg, for så kan de køre så de kan være her lige så snart han er ude. Og kommer de inden jamen så kan de jo vente på gangen eller i tv stuen mens, siger hun....

Jeg ved godt de glæder sig, og hun kun siger det fordi de ikke hurtig nok kan komme ind og se ham, men... Ja, jeg får så dårlig samvittighed over at jeg ikke har lyst til de skal stå og nærmest "vente" på han skal komme så de med det samme kan komme ind...

Og hvordan siger jeg det lige på en pæn måde!

Først og fremmest så kan jeg ikke se hvorfor I skal ringe INDEN barnet er kommet...det kan jo tage timer og dage. Jeg ville ringe når det var overstået.

Og det andet...tja, du er obs på problemet og så kan du arbejde med det,....tænker at du skal turde slippe og stole på at han er der for dig og ikke smutter...I er sammen og kan du ikke give ham halvdelen, så har du jo allerede nu selv valgt at du skal være alene...

Knus til dig..

Eva

 Jeg er enig med Eva. Forstår absolut ikke, hvad pointen er at ringe inden du føder. Jeg ringede selv først til alle efter jeg havde født, så vi kunne nyde vores datter i fred de første par timer.

Det andet du skriver, kan jeg også sagtens forholde mig til, da jeg var alene den første 2/3 af graviditeten ind til Lauras far endelig kom på banen, så jeg var alene ved læge, jordemoder, scanning osv. Jeg har dog lært at dele stort set alt med hendes far, selvom det var utrolig svært at skulle gøre i starten

LouiseLarsen skriver:

Er lige det jeg mener... Men hun nævner bare det med at vi skal ringe liiige så snart vi tager på fg, for så kan de køre så de kan være her lige så snart han er ude. Og kommer de inden jamen så kan de jo vente på gangen eller i tv stuen mens, siger hun....

Jeg ved godt de glæder sig, og hun kun siger det fordi de ikke hurtig nok kan komme ind og se ham, men... Ja, jeg får så dårlig samvittighed over at jeg ikke har lyst til de skal stå og nærmest "vente" på han skal komme så de med det samme kan komme ind...

Og hvordan siger jeg det lige på en pæn måde!

 

jeg havde det nøjagtigt sådan.... nu skulle jeg jo så have planlagt kejsersnit pga min lænd og ryg.... så man kan sige at "problemet" ikke var lige sås tort for mig, eftersom der var sat dato og tid på osv...

jeg synes du skal tale med din forlovede om det.... og så synes jeg i skal spørge om det ikke er okay at i ringer når han er ude.... eller at i godt kunne tænke jer at de først kører når han er ude....

Jeg vil først skrive at, der er jo normalt at du beskytter dig selv, efter den første ikk var der. Har du snakket med din kæreste om hvordan du har det og at du gerne vil lukke ham ind med har svært ved det. Så kan det jo være han så siger det til dig, når han føler sig for meget lukket ude, så ved du jo hvor du står.

Omkring fødsel,vi sendte en sms til familien lige efter Cassandra var blevet vejet og målt, jeg fødte 02.29 og min lillebror var den første gæst kl. 11 og jeg nået at få noget søvn og lidt hyggetid med min datter. Så jeg ville skrive når jeg havde født.