Dørmmen om mor og far

Åhhh skal lige have lettet mit hjerte

Min datter (4 år) skulle hjem til sin far nytårsaften  Da vi står og siger farvel udbryder hun, mor hvis du vil have et kys af mig, skal far også have et kys???!!! Vi gik fra hinanden da hun var 1 år, så det er ikke fordi hun kan huske at vi har været et par....

Det smerter mit moderhjerte at vide at hendes højeste ønske aldrig går i opfyldelse. at jeg ikke skal gå gennem byen og høre min datter kalde "mor og far, se". At vide at der ikke er nogen i hele verden der elsker min datter på samme måde som hendes far og jeg gør. Det gør sgu ondt!!

Tænker I aldrig sådan?

Luna3 skriver:

Åhhh skal lige have lettet mit hjerte

Min datter (4 år) skulle hjem til sin far nytårsaften  Da vi står og siger farvel udbryder hun, mor hvis du vil have et kys af mig, skal far også have et kys???!!! Vi gik fra hinanden da hun var 1 år, så det er ikke fordi hun kan huske at vi har været et par....

Det smerter mit moderhjerte at vide at hendes højeste ønske aldrig går i opfyldelse. at jeg ikke skal gå gennem byen og høre min datter kalde "mor og far, se". At vide at der ikke er nogen i hele verden der elsker min datter på samme måde som hendes far og jeg gør. Det gør sgu ondt!!

Tænker I aldrig sådan?

 

Åhhh jeg ved lige præcis hvordan du har det.. Min datter har aldrig set sin far, o er nu et år.. jeg frygter for den dag hun begynder at spørge, for hvordan siger jeg lige tingene hænger sammen uden at snakke dårlig om hendes far.. Jeg ville virkelig øsnke at heg kunne min datter far og mor sammen.. men det er bare ikke muligt.. derfor kan jeg sagtens sætte mig ind i at det  er smertefuldt når kernefamilien ikke lykkes...  har desværre ikke nogle gode råd, men kan relatere til dine følelser...  herfra

De tanker har jeg så slet ikke men det er også fordi hendes far er som han er. Jeg må på bedste diplomatisk vis fortælle hende hvordan og hvorledes tingene hænger sammen når hun begynder at spørge til hendes far. Jeg vil så også i samme åndedrag fortælle at der er masser af mennesker der elsker hende og kun vil hendes bedste. Muligheden foreligger jo også for at der kommer en mand ind som er den faderskikkelse hun på sigt vil mangle, hun er jo kun 4 mdr. nu.... :-)

Luna3 skriver:

Åhhh skal lige have lettet mit hjerte

Min datter (4 år) skulle hjem til sin far nytårsaften  Da vi står og siger farvel udbryder hun, mor hvis du vil have et kys af mig, skal far også have et kys???!!! Vi gik fra hinanden da hun var 1 år, så det er ikke fordi hun kan huske at vi har været et par....

Det smerter mit moderhjerte at vide at hendes højeste ønske aldrig går i opfyldelse. at jeg ikke skal gå gennem byen og høre min datter kalde "mor og far, se". At vide at der ikke er nogen i hele verden der elsker min datter på samme måde som hendes far og jeg gør. Det gør sgu ondt!!

Tænker I aldrig sådan?

 

Jeg har det lige sådan ..

Loke er knap 3½ og hans far og jeg gik fra hinanden da han var 1½, så han husker hellere ikke vi var sammen.

Men nu er han også begyndt at sige, at far og mor skal være sammen, og HELE TIDEN.. Synes også det er enormt svært at man ikke kan opfylde hans største ønske :/

Kan slet ikke forestille mig at stå i den situation, tror mit hjerte ville briste en smule, men jo det med at man gerne vil give sit barn "kernefamilien" er da også en del af mine drømme ind imellem, men for mit vedkommen ved jeg at det ikke vil ske med lige præcist hendes far.. forhåbentlig med en anden "far".. jeg håber min datter når den dag kommer og hun spørger efter hvorfor mor og far ikke er sammen, vil forstå det, men spørgsmålet er vel om man kan "forstå" sådan noget... 

Nej, det tænker jeg aldrig...for jeg ved det ville skade mere hvis deres mor og far var sammen.... men det vil de vide en dag.

Knus..

Forstår dig så udemærket.
Emil er godt nok kun knap 8 mdr, og hans far ønsker ikke at have noget med ham, at gøre, men derfor er jeg godt nok nervøs hvad jeg skal sige til Emil, den dag han kommer og spørg.
Hvordan skal jeg få det ud, uden at det skal komme til at lyde som om at hans far er en kæmpe nar ?

Jeg vil rigtig gerne give Emil "kernefamilien", at det ikke bliver med hans egen far, gør mig intet, for han har jo ikke noget med ham at gøre, men jeg ønsker da inderligt at der kommer en mand, der vil elske Emil lige så højt, som hvis det var hans egen.

Jeg er selv skilsmissebarn, og jeg kan huske hvor mærkeligt, og lidt pinligt, jeg synes det var når alle "mine 4 forældre" dukkede op til forældremøder osv. Og i en periode hadede jeg virkelig mine forældre fordi vi ikke var "ligesom alle andre".

Den dag i dag, synes jeg det er kanont at have 4 forældre - Jeg elsker det, og jeg vil aldrig have et andet liv.
Og Emil får ekstra mange bedsteforældre