Fødselsberetninger

Sidst jeg var ved Jm snakkede vi lidt frem og tilbage om Nicklas fødsel, som ikke blev helt som jeg havde drømt om. Hun sagde derfor til mig at jeg skulle sørge for at få snakket lidt om den inden den næste fødsel.... Nu tænker jeg så, hmm hvem taler jeg lige med det om, for alle i familien kender jo til min fødsel osv...

Så nu bruger jeg jer, piger!

Min fødsel af Nicklas D. 09-05-07

Mandag: Vågner mandag D 7/5 Kl 05.04 med en underlig fornemmmelse i maven, ikke sådan av av og dog så kunne jeg da godt mærke at det nev lidt. Min søster havde sovet hos mig fra om søndagen, da hun mandag formiddag skulle med mig til Jm. Jeg står op og går lidt rundt mens jeg tænker mon det er veer jeg har? Går i bad og får mig gjort klar til mit Jm besøg... Så står min søster op, og vi får spist noget morgenmad og hygger lidt inden vi skal med bussen. Fortælller så min Jm om smerterne i maven/lenden, så hun vælger at mærke min indenvendig, men jeg er HELT lukket og hun siger hun tror ikke det er veer, men bare plukveer som måske gør mig klar til de rigtige veer, så derfor niver de lidt...

Resten af dagen går egentlig med at tænke over den kommende fødsel, og får en smule mere ondt. Vælger at gå tidlig i seng hvis nu der skulle ske noget i løbet af natten.

Tirsdag: Vågner og har VEER, mange og de gør mega ondt..... Sådan går jeg så hele dagen, og min mor kommer hjem til mig (hun og min far skal med til fødsel) Min far køre hjem igen efter at have afl min mor, da han skal hjem og lufte hunden. Vi aftaler at ringe til ham når der sker noget mere. Dagen går, og om aftenen tager vi på fødeafd. Jeg bliver mærket på indenvendig, men har stadig slet ikke åbnet mig. Så vi bliver sendt hjem igen. Jeg sover ikke hele natten, men går ind i stuen, så min mor kan få lidt søvn.

Onsdag: Min mor vågner, og jeg får hende fortalt at jeg har virkelig virkelig ondt.... Hun går efter rundstykker, fordi hun mener jeg skal spise, så jeg har lidt mad i kroppen, så jeg har noget at arbejde på, når fødslen kommer... Kl 14.00 tager vi på fødeafd, men får igen afvide at jeg slet ikke har åbnet mig, og at der nok vil gå i hvert fald et døgn endnu inden der sker noget. Vi bliver igen sendt hjem, hvilket min mor ikke er helt tilfreds med da jeg nu har meget meget ondt og næsten ikke kan styre mine smerter. Vi kommer hjem og jeg ligger mig i sengen, og uden at lyve jeg skriger af smerter.... Ville på et tidspunkt rejse  mig op, og ser så at jeg bløder voldsomt fra skeden, og råber efter min mor. Hun ringer på fødeafd og de sender med det samme en ambulance. Vi ankommer kl 15.36 til fødeafd, og jeg bliver med det samme mærket på, og har åbnet mig 9 cm. Så på ca 1½ time har jeg åbnet mig 9 cm, av av, der er ikke noget at sige til jeg havde ondt. Jeg kommer i badekar, og begynder der at kunne arbejde lidt med mine veer. Min Jm fortæller mig at hun kan mærke Nicklas ligger meget langt nede, så hun tror ikke der går længe. Men der sker bare ikke rigtig noget, så jeg får drop, for at sætte lidt mere gang i det. Kommer kl 20.00 op på fødebriksen, også opdager Jm at Nicklas har lagt sig forkert, nemlig med kinden, altså siden af hovedet nedad. Men at jeg er nød til at føde ham alm da han ligger alt for langt nede til at de kan nå at ta ham ved kejsersnit. Pludselig siger Jm at hun er nød til at kalde læger osv ind på stuen for nu dykker hans hjertelyd. Jeg tænker ikke vider over det, men da lægen ankommer til stuen, så hun helt forkert ud og sagde: Louise, jeg ved godt at du har meget ondt og ikke har ordenlige presseveer, men hans hjerte er meget svag, så nu skal han ud, også uden presseveer. Så tog fanden ved mig, 3 pres og vupti ud kom han kl 20.47! 

Han græd med det samme, og havde det efter omstændighederne  godt. Han fik en smule ilt med ellers var der ikke noget!

Fik efter fødslen afvide at havde han ikke ligget forkert, og eftersom jeg havde åbnet mig så hurtig, så havde jeg født ham hjemme på stue gulvet, fordi de igen havde sendt mig hjem, med så slemme veer!

Har snakket lidt frem og tilbage med min nuværende Jm om det, og hun siger at denne gang er der blevet skrevet i mine papir at når jeg ringer og siger jeg har veer, skal de ta mig ind med det samme, for det kan komme til at ta meget kort tid fra første vee, til jeg føder!

Det var lige min historie om Nicklas fødsel.... Undskyld det blev lidt langt! Men tak til dem der læser med!

Puha, jeg kan godt forstå at den fødsel spøger hos dig, det har s.. ikke været rart. Jeg håber at det du fik skrevet det hele ned her inde hjalp dig lidt. Det ville jo være super om du havde fået det helt bearbejdet inden denne fødsel.

til dig.

Det er under alle omstændigheder rigtig godt at tale med sin jm om forløbet efterfølgende.

Jeg har været igennem 2 fødsler, og de var meget forskellige. Den sidste meget traumatisk, men vi tog aldrig imod tilbuddet om at få det snakket igennem med jm og det kan jeg da ind imellem fortryde den dag i dag.

Jeg er også meget nervøs over hvordan min 3. fødseli Aprill kommer til at forløbe, men prøver at forberede mig på det værste. Så kan det næsten kun gå godt

Jeg havde kun 2 timer fra første ve til fødsel sidste gang, så jeg skal også skynde mig ud på hospitalet så snart jeg mærker det mindste. Har ikke lyst til at føde i bilen, hehe...

Held og lykke med det hele

LouiseLarsen skriver:

Sidst jeg var ved Jm snakkede vi lidt frem og tilbage om Nicklas fødsel, som ikke blev helt som jeg havde drømt om. Hun sagde derfor til mig at jeg skulle sørge for at få snakket lidt om den inden den næste fødsel.... Nu tænker jeg så, hmm hvem taler jeg lige med det om, for alle i familien kender jo til min fødsel osv...

Så nu bruger jeg jer, piger!

Min fødsel af Nicklas D. 09-05-07

Mandag: Vågner mandag D 7/5 Kl 05.04 med en underlig fornemmmelse i maven, ikke sådan av av og dog så kunne jeg da godt mærke at det nev lidt. Min søster havde sovet hos mig fra om søndagen, da hun mandag formiddag skulle med mig til Jm. Jeg står op og går lidt rundt mens jeg tænker mon det er veer jeg har? Går i bad og får mig gjort klar til mit Jm besøg... Så står min søster op, og vi får spist noget morgenmad og hygger lidt inden vi skal med bussen. Fortælller så min Jm om smerterne i maven/lenden, så hun vælger at mærke min indenvendig, men jeg er HELT lukket og hun siger hun tror ikke det er veer, men bare plukveer som måske gør mig klar til de rigtige veer, så derfor niver de lidt...

Resten af dagen går egentlig med at tænke over den kommende fødsel, og får en smule mere ondt. Vælger at gå tidlig i seng hvis nu der skulle ske noget i løbet af natten.

Tirsdag: Vågner og har VEER, mange og de gør mega ondt..... Sådan går jeg så hele dagen, og min mor kommer hjem til mig (hun og min far skal med til fødsel) Min far køre hjem igen efter at have afl min mor, da han skal hjem og lufte hunden. Vi aftaler at ringe til ham når der sker noget mere. Dagen går, og om aftenen tager vi på fødeafd. Jeg bliver mærket på indenvendig, men har stadig slet ikke åbnet mig. Så vi bliver sendt hjem igen. Jeg sover ikke hele natten, men går ind i stuen, så min mor kan få lidt søvn.

Onsdag: Min mor vågner, og jeg får hende fortalt at jeg har virkelig virkelig ondt.... Hun går efter rundstykker, fordi hun mener jeg skal spise, så jeg har lidt mad i kroppen, så jeg har noget at arbejde på, når fødslen kommer... Kl 14.00 tager vi på fødeafd, men får igen afvide at jeg slet ikke har åbnet mig, og at der nok vil gå i hvert fald et døgn endnu inden der sker noget. Vi bliver igen sendt hjem, hvilket min mor ikke er helt tilfreds med da jeg nu har meget meget ondt og næsten ikke kan styre mine smerter. Vi kommer hjem og jeg ligger mig i sengen, og uden at lyve jeg skriger af smerter.... Ville på et tidspunkt rejse  mig op, og ser så at jeg bløder voldsomt fra skeden, og råber efter min mor. Hun ringer på fødeafd og de sender med det samme en ambulance. Vi ankommer kl 15.36 til fødeafd, og jeg bliver med det samme mærket på, og har åbnet mig 9 cm. Så på ca 1½ time har jeg åbnet mig 9 cm, av av, der er ikke noget at sige til jeg havde ondt. Jeg kommer i badekar, og begynder der at kunne arbejde lidt med mine veer. Min Jm fortæller mig at hun kan mærke Nicklas ligger meget langt nede, så hun tror ikke der går længe. Men der sker bare ikke rigtig noget, så jeg får drop, for at sætte lidt mere gang i det. Kommer kl 20.00 op på fødebriksen, også opdager Jm at Nicklas har lagt sig forkert, nemlig med kinden, altså siden af hovedet nedad. Men at jeg er nød til at føde ham alm da han ligger alt for langt nede til at de kan nå at ta ham ved kejsersnit. Pludselig siger Jm at hun er nød til at kalde læger osv ind på stuen for nu dykker hans hjertelyd. Jeg tænker ikke vider over det, men da lægen ankommer til stuen, så hun helt forkert ud og sagde: Louise, jeg ved godt at du har meget ondt og ikke har ordenlige presseveer, men hans hjerte er meget svag, så nu skal han ud, også uden presseveer. Så tog fanden ved mig, 3 pres og vupti ud kom han kl 20.47! 

Han græd med det samme, og havde det efter omstændighederne  godt. Han fik en smule ilt med ellers var der ikke noget!

Fik efter fødslen afvide at havde han ikke ligget forkert, og eftersom jeg havde åbnet mig så hurtig, så havde jeg født ham hjemme på stue gulvet, fordi de igen havde sendt mig hjem, med så slemme veer!

Har snakket lidt frem og tilbage med min nuværende Jm om det, og hun siger at denne gang er der blevet skrevet i mine papir at når jeg ringer og siger jeg har veer, skal de ta mig ind med det samme, for det kan komme til at ta meget kort tid fra første vee, til jeg føder!

Det var lige min historie om Nicklas fødsel.... Undskyld det blev lidt langt! Men tak til dem der læser med!

puh ha det må have været en hård fødsels at presse ham ud uden presse veer. mærkeligt det går hurtig for nogle og langsomt for andre. jeg havde også en rigtig langt opstart lige som dig hvor der ikke skete noget så det endte til sidst med jeg fik lidt morfin så jeg kunne sove lidt og fra jeg fik det gik der 3 timer til jeg fik presse veer. heldigvis gik det godt.

men din næste fødsel går godt, tro på det. det endte jo også godt med niklas held og lykke

Uha det var en barsk omgang, men håber du finder tryghed i at jm'erne kender til det så du kan nyde den forestående.

Held og lykke skal ihvertfald lyde herfra og stort kram

Puha det var en ikke særlig rar oplevelse. Bliver jo helt nervøs, om man kan risikere at skulle igennem samme trummerum. Jeg skal først føde til maj og det er første gang, så er meget spændt på hvordan det bliver...

Flot... Tænk på 1,5 time åbnede du dig 9 cm. Det er vist ikke normalt eller?

Jeg synes, det er rigtig fint, at du får snakket/skrevet lidt om det - jeg kan kun forestille mig, hvor meget det må fylde for dig og tror helt sikkert, at det er godt at få hele forløbet tænkt igennem igen, inden næste fødsel står for døren :0) Heldigvis gik det godt sidst og det gør det helt sikkert også denne gang. Det lyder også som om, du bare var super sej sidste gang og det er jeg sikker på, at du bliver igen!

Jeg skal også føde om ca. 6 uger. Jeg har dog ikke prøvet at føde endnu, så det er utrolig spændende for mig at læse beretninger som din, fordi det viser, hvor forskellige fødsler kan være! Så dejligt, at du vil dele den!