Dette skrev jeg da jeg fik min første datter (Jer fra NS husker den sikkert)..
Jeg synes selv, at det er meget skægt, og vil da lige dele det med Jer herinde.
Kom gerne selv med flere forslag til "man ved man er mor NÅR......"

Man ved at man er MOR når :
¤ Man står og blander modermælkserstatning klokken *biiiiib* om natten…..
¤ Man står og er ved at tage sko på, og så opdager, at man stadig har en stofble hængende på skulderen…
¤ Telefonen ringer og man for en kort stund har forsøgt at besvare med babyalarmen…
¤ Man er alene i byen og står ved kassebåndet og skal betale for sine varer, og det eneste man kan finde, når man roder i sin taske og lommer, er sutter…
¤ Man kan få paniske svedperler på panden i de øjeblikke, hvor sutten til gengæld er pist-forsvundet...
¤ Bleers priser, facon og indhold er et samtale-emne på niveau med
”sikke ellers et vejr vi har for tiden”…
¤ Den kedelige tjans at lægge vasketøj sammen, pludselig er blevet lidt hyggeligere, fordi der er små stykker tøj i…
¤ Man egentlig havde lyst til at købe noget nyt til sig selv, men i stedet (igen) kommer hjem med en posefuld nyt til junior…
¤ Man sidder ved siden af en tændt babyalarm, som ikke siger det fjerneste, og siger ”ssh sshh – Jeg synes altså lige jeg kunne høre ham/hende” ....hvorefter man besøger barnets sovested for at tjekke efter…
¤ Man på daglig basis siger pruttelyde med munden…
¤ Man bærer den helt specielle duft ”eu-de-gylp”…
¤ Man tager sig selv i at sidde og rokke beroligende frem og tilbage (eller fra side til side) ...med OG uden barnet hos sig!
¤ Man har sover længe, når man "først" står op klokken 7:30
¤ Man skifter toneleje og roser barnet til skyerne blot ved lyden af en bøvs eller en prut...
¤ Man har brugt oceaner af tid på at få barnet til at falde i søvn, og kort tid efter igen savner det lille pus....
¤ Man pludselig har Uparfumerede, naturlige, anti-allergiske og miljøvenlige produkter stående i sit hjem.