Hej kommende mødre!
Jeg har lyst til at fortælle om mit forløb ind til videre, da det nok går ind i klassifikation som et af de sjældnere graviditets tilfælde 
For en god uge siden fandt jeg ud af, jeg var gravid. En ikke planlagt graviditet, da jeg har spiral. Jeg har kun været sammen med min kæreste i godt 8 mdr. -vi er dog lige flyttet sammen for en månedstid siden. Emnet omkring børn har været på tale, da min kæreste i forvejen har en søn med en anden kvinde. Men beslutningen om at få børn, var vi endnu ikke helt nået til. Vi har taget graviditeten med ophøjet ro og har ville vente os med at glæde os for meget, til det endelig svar fra lægen ville komme.
I mandags var jeg ved lægen for første gang. Til dels for at få bekræftet den var god nok, på trods af mine 4 positive hjemme tests
Men også for at finde ud af om fosteret kunne tage skade pga. spiralen. Jeg havde selvfølgelig en masse spøgsmål pga. min spiral -Kunne den skade fosteret, skulle den ud eller skulle den blive, var den der overhovedet...?!
Lægen tager endnu en graviditets test der også viser positiv. En blodprøve bliver taget og 2 nye aftaler hos lægen bliver aftalt. Onsdag til endnu en blodprøve, for at sammenligne hcg tal. Hun tjekker i samme omgang at spiralen sidder hvor den skal og det bekræfter hun den gør.
Onsdag da jeg kommer til blodprøve tagning, har hun i mellemtiden talt med en gynækolog, der siger spiralen skal fjernes, da jeg er gravid inden for 8 uge. Spiralen kan hun så pludselig ikke finde på troda af hun mener hun så snoren sidst- og jeg får en henvisning til en gynækolog. Meget mærkeligt!
Fredag får jeg en tid hos gyn. inden jeg skal op til 3. besøg hos lægen samme eftermiddag. Han skal scanne mig for at finde ud af om spiralen er der og hvor den evt. befinder sig. Jeg smider mig på briksen og umiddelbart me det blotte øje, kan han heller ikke se den. Ved en scanning viser det sig den sidder 13 mm for højt oppe - altså et sted hvor den ingen virkning har. Han fjerner den og bekræfter der ingen snor er (hvilket åbenbart er klassisk ved den type spiral, at den forgår) Heldigvis bekræfter han mig i, den ikke kan have gjort skade ved fosteret pga. dens placering - jeg er lettet!
Ved scanningen kan han umiddelbart ikke få øje på noget foster, hverken inde eller uden for livmoderen. Han ser dog en lille sort skygge som kunne være et MEGET tidligt stadie på en graviditet, men kan umiddelbart ikke svare på hvad der foregår. Jeg burde være 6+5 på det tidspunkt, men det mener han jeg langt fra er. Han nævner at blodprøver (hcg) hos lægen vil kunne afsløre min tilstand endeligt. Min livmoder ser dog ud til at være forstørret og lidt tykkere (end ved en ikke graviditet).
Hos lægen samme eftermiddag fortæller jeg hvad gyn. for et par timer siden har sagt. Vi glæder mig meget til at få svar på de 2 blodprøver der kan vise om min hcg hormon stiger som det skal. Desværr e er der ikke kommet svar fra lab. på den sidste blodprøve jeg fik taget onsdag, så min kærste og jeg får endnu en tid hos lægen- på tirsdag! - og endnu en blodprøve bliver taget til en ekstra sammenligning.
Lige nu synes jeg der er en evighed til tirsdag. Elsker normalt at holde weekend, men jeg kan mærke min utålmodighed trippe i mig! -desuden har jeg blødt lidt siden besøget hos gyn. i går. Jeg håber, håber og håber
det er kun er fordi han har fjernet spiralen og den har givet lidt lokal irritation.
Håber jeg kan fortsætte i gruppen med Jer andre kommende mødre. Synes det er rart med et forum hvor man kan tale med ligesindede, for der foregår godt nok mange ting oppe i ens hoved.
hilsen Gryeren