Kompliment eller panikalder???

Jeg fik mig noget af en overraskelse i dag, da jeg tømte postkassen på job.
Det var et brev til lægehuset, ATT lægesekretæren (det er mig) :0)))

Inden i var der en håndskrevet seddel med ordene:
HEJ
Måske en mærkelig fremgangs måde,
men jeg blev vist lidt lun på dig i fredags,
da jeg var hos jer, for at få en lægeattest.
Hvis du har lyst til at møde mig er du meget velkommen
til at ringe på tlf xxxxxxxx
og så hans navn

Jeg var lige et smut tilbage på fredagen og den eneste vi havde den dag med hans navn var en mand på 55 år!!!

Så er det jeg spørger er det et kompliment til mig, er manden i panikalderen eller ser jeg bare SÅ gammel ud :-0 hvor vill jeg gerne mine smilis virkede, men det gør de ikke..
Jeg må indrømme jeg har grinet noget i dag over det, for han er kun 3 år yngre end min mor.
Men på den anden måde så skal der sgu noget til, sådan at give sin læges sekretær sådan et brev, jeg kan jo læse ALT om ham, hvis vi ellers havde haft hans journal, hahahahahaha

Nå det var det.. Hygge

Knus Annette der får kærestebreve, gggg

Hvad der er endnu mere pinligt er at jeg overhovedet ikke kan se ham foran mig..
Jeg har gjort indtryk på ham, meen han har ikke gjort det hos mig, gg

Hvordan får jeg lige sagt jeg ikke er interesseret.
Skal jeg skrive en sms til ham (mit nummer er hemligt)
Skal jeg skrive et brev? (har hans adresse i arkivet)
eller skal jeg bare lade som ingenting...
Jeg kan jo risikere at han kommer til lægen igenog jeg vil helst ikke det blir for pinligt, for venteværelset er ikke fyldt op på noget tidspunkt...

Knus Annette, der nu tænker som en gal!!!

Hej Annette.

Jeg tror gøre ét af to: 

1. Jeg ville skrive et lille kort til ham, hvor der står noget i retning af. Det var et dejligt kompliment, men at du ikke er interesseret og i øvrigt må han have en god jul og et godt nytår. 

2. Jeg ville ignorere det og tage det som et varmt kompliment.  

Du skal nok overveje om det er værd at tage samtalen, som et brev eller en sms kan lægge op til, når manden er patient i den praksis du arbejder i. Tror slet ikke jeg ville overveje en sms, da jeg ikke ville udlevere mit tlf. nr. til en patient...

Jeg er nok lidt farvet af, hvordan jeg ville tackle en kunde på apoteket, hvis jeg stod i samme situation som du. Det er jo nogle af de samme mennesker, der kommer begge steder og samme forhold man kan have til patienterne... Jeg har lært at man skal være varsom med hvor tæt man kommer på patienterne.

Håber det gav lidt mening..

Rikke

Rikke.

Det med smsén har været inde i mine tanker, men den røg også ud igen, netop pga. mit nummer så vil være synligt.
Men jeg kunne jo bruge mobilen på klinikken, det vil der jo ikke ske noget ved..

Jeg har også tænkt på at ignorere brevet, men det synes jeg heller ikke jeg kan være bekendt..

Jeg tror jeg bruger din formulering og sender en sms fra klinikken og skriver han tilbage derpå, kan jeg ignorere den

Tak for budene

Knus Annette, der har bagt vanillekranse, pebernødder og juleboller

Hihi tjjaa... nogle mænd kan jo godt li unge kvinder ;-)

 

Men jeg ville heller ikke bruge min private mobil, jeg ville måske bare lade som ingenting!! Hvis han så kommer igen, hvilket han jo nok gør, og så nævner dette ville jeg sige tak, men det har ingen interesse da jeg har en kæreste. ;-) Men det er da rart at nogle syntes om en hi hi

Jeg vil da også til at se mig selv som værende UNG igen

Jeg har sendt en sms fra klinikkens mobil, så må det være det

Knus Annette, den unge

HAHAAHA... HVor sjovt...

Jeg syntes da faktisk det er et frisk initiativ fra hans side. Jeg ved ikke lige helt, hvordan jeg havde reageret. Men jeg har selv prøvet at få spøjse komplimenter. Jeg plejer at tage det med et spil og en frisk bemærkning.

Men det er da dejligt, at man kan få folk til at blvie forelskede på afstand

hehehe...

Zafir, ja det er sgu modigt gjort af ham
Jeg har ikke lige muligheden for at komme med en frisk bemærkning, da det jo var pr brev. Ville heller ikke skrive for meget i smsén så han ville kunne skrive tilbage..

Altid godt at tænke tilbage på at det sgu har givet mig et "kæreste"brev
Jubiii jeg plejer altid at være den der skriver dem, Ja, nej, ved ikke, måske, kan godt være, gggg

Fortalte min frisør det i går, hun havde prøvet det samme, men ham der skrev til hende, havde sgu lavet kasserne ja, nej, ved ikke, arh ha ha , det havde ham her i det mindste ikke, ggg

Knus Annette, nu med julegarn