Hvor meget kan man "blande" sig

Min datter har i meget lang tid, været ked af det, når hun skal over til sin far. For 1½ år siden snakkede jeg med ham om det, men der blev ikke vist forståelse herfor. Dengang sagde min datter, at det ville hjælpe lidt på det, hvis hun må sove inde hos ham den første aften. Men han sagde klar og tydeligt nej til dette, da der ikke var plads i sengen, og da min datter foreslog en madras på gulvet sagde han også bare nej uden at forklare sig. Sagen er nu den, at ham og kæresten er gået fra hinaden, og så vil der jo være plads i sengen til min datter. Hun er inde i en hård periode igen, hvor hun 3 dage inden hun skal over til ham græder og siger hun ikke vil over til ham. Jeg har sagt til hende, at jeg ikke kan hjælpe hende, hvis hun ikke fortæller mig, hvorfor hun ikke vil over til sin far. Hendes svar:  "Lidt af det, er at jeg ikke må sove inde hos ham og så er det rigtig træls at jeg skal undvære dig i så mange dage mor (5 dage)" Hun har spurgt, om jeg ikke nok vil snakke med hendes far om at hun evt bare kunne sove hos ham den første aften, men så er det jeg kommer i tvivl. For hvor meget kan jeg blande mig. Min datter siger at hendes far ikke lytter til hende, og at hun derfor gerne vil have mig til at spørge. Øv synes bare det er så synd for hende.

Min datter er i øvrigt 6 år

Den er rigtig svær. Du kan ikke gå ind og bestemme at hun skal, men jeg synes da du er i din fulde ret til at snakke med faren, og forklare ham situationen. At datteren er ked af det og at hun selv er kommet med en rigtig positiv løsnings forslag. Og evt snakke med ham om hvad han har af forslag til hvordan datteren kan blive mere glad for at komme hjem og være hos ham.

Hm... altså jeg vil sige det mulgivis handler om opdragelse lige her og han har sikkert en anden opfattelse af hvordan man Opdrager jeg vil sige at du kan nævne at hun har det svært lige pt, og hun har ytret ønske om det. Men nu ved jeg ikke lige hvordan han er som person, men måske er han ikke typen som putter med sin datter og syntes det er for nært!? der er jo nogen som er på den måde.

Jeg ville råde dig til bare at sige det på den måde. For så har du bare nævnt hvorfor din datter er ked af det uden at blande dig, Du må forklare din datter at far har nogle andre regler end du har derhjemme. Og at du ikke bestemmer hvordan det er hos ham. hvis hun spørger til det igen.

Knus og tanker herfra

Synes måske det er en dum vane at lade sine børn sove hos sig, for de skal jo lære  at være tryg i egen seng. Men ville da eventuelt foreslå om ikke han kunne putte hos din datter indtil hun sover trygt og godt... Det gør vi hos os og det fungerer super godt... Men jeg forstår udemærket de små poder, at ligge i mørket i et værelse helt alene, kan virke voldsomt og ret uhyggeligt....

Da det handler om din datters trivsel, synes jeg helt klart du ikke blot ret til, men ansvar for at hjælpe hende bedst muligt!!!

Tænkt tænke tænke...... Ved ikke, om jeg vil kommentere din mening om det at lade børn sove i de voksnes seng. For at debatteret det så mange gange før. Men sagen er den at jeg for det første støtter op om samsovning og for det andet, så har min datter været igennem en meget hård tid, hvor hun har brug for ekstra tryghed.

Heldigvis blev det ikke nødvendigt for mig at blande mig, da min datter fik klaret det helt selv. Det synes jeg er rigtig flot, især når hendes far tidligere har afvist hende. Og tror også, hun får mest ud af selv, at løse de konflikter der evt opstår når hun er hos sin far.

Ej...hvor er det synd og skræmmende at dn x ikke formår at tage hensyn til jeres barn og især når hun nu så flot giver udtryk for hvad hun har brug for. Tænker om man som forældre også ville afvise dem om dagen hvis de søgte kontakt eller om det bare er om natten at det er ok at afvise sine børn? synes det er en underlig holdning at have.

Hvis det var mit barn der havde det sådan, så ville jeg tale med faderen om at nedsætte samvær og evt så give en hverdag i stedet, hvis det kan lade sig gøre. Børn er ikke hos sine forældre for forældrenes skyld, men udelukkende for børnenes skyld.

Jeg har virkelig ondt at dit barn...øv...min x han putter med vores drenge tæt på sig, det giver dem så meget og ikke mindst så ved jeg at de får al den kontat og tryghed for ham som de har brug for og jo ikke får alle de dage de er her hos mig.

Tal med ham igen...evt om de ikke kan sove inde hos hende den første nat, han må da have lyst til at hun har det godt...ellers virker det da helt åndsvagt.

Og så mener jeg ikke det handler om, om man kan blande sig, men mere om man overhoved kan lade være...jeg ville ikke kunne hvis det var mit barn, det er helt sikkert.

Knus Eva.

Jeg har jo netop været på banen tidligere mht sovningen, hvor jeg fik svaret fra ham og hans kæreste at jeg ikke skulle blande mig i, hvordan de gør tingene hos dem, og at de i øvrigt synes jeg pakker min datter ind i vat og forkæler hende. Blev simpel hen så ked af den reaktion og svarede blot: hvis man forkæler sit barn ved at give det kærlighed og tryghed, så har jeg det fint med at forkæle hende.....

Jeg har, efter min datter forespørgelse, spurgt min ex om vi ikke kan nedsætte samværet. Men han afviser det katagorisk. Han vil ikke engang snakke om det. Hans svar til vores datter var: jamen vi hygger os da når du her hos mig. (og længere kom den snak så ikke)

En kvinde jeg kender har fået lavet samværet om fra 9/5 til 12/2, netop fordi hendes piger har været kede af det hver gang de skulle til faren, og ikke rigtig var sig selv, når de kom hjem igen. Der var selvfølgelig også andre ting i det. Det var en lang sej kamp der tog mere end halvandet år. Men hvis din datter er SÅ ked af det, har hun måske brug for at være mere hos sin mor, og det er jo barnets tarv man må sætte først og ikke forældrenes!
Jeg synes i hvert fald det lyder skræmmende at han ikke lytter til hendes behov og prøver at gøre det så gnidningsfrit for hende som muligt at være delebarn, hvilket jo er en RIGTIG svær ting! Meget mere end man måske lige tror!

Jeg håber i hvert fald at I finder den løsning der er bedst for hende!

Ansemusen skriver:

En kvinde jeg kender har fået lavet samværet om fra 9/5 til 12/2, netop fordi hendes piger har været kede af det hver gang de skulle til faren, og ikke rigtig var sig selv, når de kom hjem igen. Der var selvfølgelig også andre ting i det. Det var en lang sej kamp der tog mere end halvandet år. Men hvis din datter er SÅ ked af det, har hun måske brug for at være mere hos sin mor, og det er jo barnets tarv man må sætte først og ikke forældrenes!
Jeg synes i hvert fald det lyder skræmmende at han ikke lytter til hendes behov og prøver at gøre det så gnidningsfrit for hende som muligt at være delebarn, hvilket jo er en RIGTIG svær ting! Meget mere end man måske lige tror!

Jeg håber i hvert fald at I finder den løsning der er bedst for hende!

Det er nok desværre ikke lige pt jeg skal ansøge om at få nedsat samværet, da vi lige er kommet ud på den anden side af en slem retsag, hvor udfaldet blev at min datter skal være hos sin far 5 dage ud af 14. Men denne ordning kan kun fortsætte til sommer, hvor hun starter skole, da hendes far bor for langt fra skolen.