hjælp! om en ny kæreste

Hej...

Første gang jeg blev alene var det nemt. Jeg havde fart på og så en del da jeg blev alene i juni, min x flyttede 1 aug. og til oktober mødte jeg en mand der blev en kæreste og jeppe var med meget hurtigt. Men det var nemmere fordi han var så lille.

Den her gang er det svært. Jeg har været alene i snart 3 år, set et par stykker men ikke orket eller gidet at skulle forholde mig til dem i mit liv med børnene. Så jeg har ikke været rigtig involveret og tænker lidt at mine børn aldrig skal møde en evt kæreste...men mon det er realistisk? Jeg tror det hele kommer når man møder en ny, det bliver bare ikke nemmere at kaste sig ud i kærligheden, jo ældre man bliver (tror jeg)

Knus Eva.

Eva skriver:

Hej...

Første gang jeg blev alene var det nemt. Jeg havde fart på og så en del da jeg blev alene i juni, min x flyttede 1 aug. og til oktober mødte jeg en mand der blev en kæreste og jeppe var med meget hurtigt. Men det var nemmere fordi han var så lille.

Den her gang er det svært. Jeg har været alene i snart 3 år, set et par stykker men ikke orket eller gidet at skulle forholde mig til dem i mit liv med børnene. Så jeg har ikke været rigtig involveret og tænker lidt at mine børn aldrig skal møde en evt kæreste...men mon det er realistisk? Jeg tror det hele kommer når man møder en ny, det bliver bare ikke nemmere at kaste sig ud i kærligheden, jo ældre man bliver (tror jeg)

Knus Eva.

Mor til Elias<33 skriver:

syns bare det er så svært er blivet så sær efter jeg er blivet mor ,

Næ...du er da bare ikke klar til det endnu...skal man da have en mand? Jeg har leve skønt i 3 år uden og det har da ikke været sært, bare rigtig meget sundt. Nyd du dit barn og går der så to tre fire fem ås, så er det bare sådan det er..

Knus Eva.

Mor til Elias<33 skriver:

hej.
jer der er alene eller har vært det?
hvordan var det og tag en ny kæreste ind? jeg syns det skide svært , ved ikk hvorfor, ?? syns bare det en underlig følse , har ikk vært sammen med en siden faren gik fra miig fortæl hvordan i hade det med det:9

Jeg har set par stykker, siden jeg har fået Emil, og jeg synes det har været hårdt, fordi jeg har været bange for at blive forladt igen, med det hele.
Men når jeg nu selv har fået lidt ro i sindet (Det psykiske) og har fået opbygget en stabil og tryg hverdag med og om Emil, så har jeg nok også lidt mere mod og overskud til at lukke en evt. kæreste ind i mit liv - Og senere ind i Emils liv.

Eva skriver:

Næ...du er da bare ikke klar til det endnu...skal man da have en mand? Jeg har leve skønt i 3 år uden og det har da ikke været sært, bare rigtig meget sundt. Nyd du dit barn og går der så to tre fire fem ås, så er det bare sådan det er..

Knus Eva.

Jeg har det også rigtig godt uden en mand. Bare det at være sin egen er super skønt, og jeg nyder det i fulde drag

Det gik hurtigt her... Davids far og jeg gik fra hinanden på et eller andet tidspunkt i løbet af sommeren 2007 - kan ikke huske præcist hvornår, for han boede her indtil midt i december! (RIgtigt besværligt/træls, men han kunne ikke finde et sted at bo - sagde han)

I september oprettede jeg en profil på match.com - bare for at prøve at se om der kunne være muligheder dér. Skrev lidt frem og tilbage med 2 forskellige, men det var ikke rigtigt noget. Så først i november skrev Ricki, vi var på MSN,for så kunne der være billede på samtidig! Allerede 15. november mødtes vi og det klikkede bare! (var meget nervøs, fordi det var første gang i en del år og også fordi han er 14 år ældre end mig...) To-tre uger senere mødte han David, som var 15 mdr - stille og roligt. Så er han bare kommet flere og flere gange, og David og han har et rigtigt godt forhold til hinanden. I starten skubbede David Ricki væk når han ville kysse mig, og det er stadig mor, der er bedst, når man skal trøstes, men er nemt sluppet, synes jeg Det er i øvrigt 2 år siden nu!

Mor til Elias<33 skriver:

snakker med en . men kan ikk tage skitet

jeg tænker lidt at hvis han var den rette for dig, så ville du tage skridtet

jeg snakkede selv med en del forskellige da jeg var alene. men ingen af dem havde jeg rigtigt lyst til at mødes med. lige indtil jeg fandt den ene der slog benene væk under mig.....og jeg var alene i mange år før det skete.