ang. mad

hejsa
tjjaaa det samme uendelige spørgsmål jeg altid går rundt med... mad???!!!

Jonas har alrdig været suer glad for at spise og til tider kun spist for at "overleve" citat de kloger hovedet på sygehuset :)
Og jeg er jo ved at synes at han "burde" spise andet end grød, men prøer jeg med rugbrød, kød og des lige, afviser han det totalt.
han kan godt spise kiks, banaer og he he kanel gifler.... ses et mønster... søde ting selvom de er hårde. men aner ikke hvor jeg lige skal få ham vænnet til det andet.
Han har godt ville kartofler og grøntsager, men heller ikke så meget interesse der længere. Så han ender tit med grød af den ene eller anden art til aften.

andre der har bøvlet med det? nogle gode råd eller erfaringer søges
hilsen trine

Vi har også haft en periode med Mikkel hvor han ikke ville spise andet end grød og kartofler.. Min mor foreslog os at så kunne han bare spise det og på et tidspunkt ville han blive "træt" af at spise det samme hver dag... Og ganske rigtigt - han blev træt af det, og begyndte at intressere sig for hvad vi fik at spise, og fik lov til at smage det, og så var der ikke så mange problemer med det mere.. :)

Havde det samme problem med josephine..
Hun spiste aldrig rigtig noget ordenligt, men så snart der blev serveret en kiks eller andet sødt så var der ingen problemer med og spise.
Vi valgte og droppe de søde sager så længe hun ikke gad spise andet, og efter et par dage hvor hun måtte nøjes med sin alm. og ordenlige mad så begyndte hun og spise mere og så kunne hun så få en kiks eller andet sødt sådan engang imellem og først efter hun havde spist noget ordenligt.

Om det kan hjælpe dig ved jeg ikke, men det er da måske værd og prøve :D

Det skal lige siges at Josephine ikke var for tidligt født, tvært imod.. Hun kom først da jeg havde gået 14 dage over tid (så først lige at der stod det da jeg havde svaret)
så om det kan hjælpe ved jeg desværre ikk :D

Vi havde bøvl med Katrine næsten indtil hun fyldte tre år. hun ville simpelthen næsten ikke spise andet end vælling i en flaske... og det var OGSÅ om natten, det var altså ikke sjovt. men sundhedsplejersken sagde vi skulle tage det roligt, hun skulle nok få øjnene op for mad.

Det gjorde hun så også da hun blev syg mens jeg var indlagt efter at have født Laura... så da Katrine var 2 år og 11 måneder, smed hun flasken fra den ene dag til den anden, fordi hun mente det var den hun var blevet syg af så hun kastede op. og SÅ ville hun pludselig spise rigtig mad. nu grovæder hun næsten alt man stiller foran hende, og hun er blevet så glad for mad og for at spise, at vi kan diske op mange gange om dagen de dage hun er hjemme.

Det er en stor omvæltning for mig pludselig at have så sulten en pige - men hvor ER det bare dejligt.

Så bare rolig, din søn skal nok også lige pludselig tage fat.

knus
karina