(fortsat)
Jeg syntes det var meget hårdt at stå op om morgen og gjorde klar med morgenmad til Line og smører madpakker. Men når man først var kommet i gang, var det ikke så slemt. Men det blev det op ad formiddagen og jeg kunne snart ikke holde om en gulvmobbe, men fik at vide at det gik over igen. Det gjorde det også, men jeg syntes der gik lang tid.
Jeg ringede til lægen for, at få resultaterne af mine blodprøver. Det hele så fint ud og det var jeg glad for. Min blodprocent var dog dalet lidt siden min første graviditet. Denne gang lå den på 7,4 mod 8,1 første gang.
Jeg syntes at det tog lang tid inden jeg blev indkaldt til scanning på Sønderborg Sygehus. Det skulle jeg den 01.08.05, hvor jeg skulle udfylde nogle papirer, som jeg skulle have med til scanning. Jeg skulle vente 5 uger inden det blev min tur til at blive scannet.
Jeg havde 3 ugers sommerferie inden scanningen, men de gik nu ret hurtigt. Jeg skulle på arbejde igen den 01.08 efter ferien. Det var hårdt at komme i gang igen, men jeg havde scanningen at se frem til. Jeg mødtes med den kommende far på sygehuset. Da vi ankom til gynækologisk ambulatorium skulle vi afleverer de udfyldte papirer og vi skulle vente lidt inden det blev vores tur.
Den sygeplejerske, der scannede mig var meget sød. Hun kørte scanneren henover min mave og man kunne tydeligt se, at det var en lille én med meget spræl i. Det var nemt at se, at den havde 2 ben og 2 arme. Ved denne scanning fik vi den nøjagtige terminsdato. Det var den 06.02.06. Vi blev enige om at jeg skulle have taget en tripeltest, når jeg var 15 uger henne. Hun målte fosteret, som var ca. 7 cm og jeg var i uge 13.
Som tiden gik og barnet voksede i min mave blev mine arbejdsbukser for små i taljen og jeg kunne næsten ikke knappe dem længere, men jeg ville ikke til at bede om nogle nye, da jeg snart stoppede alligevel.
Da jeg arbejdede (som rengøringsassistent) havde jeg ikke den samme energi og kræfterne var ikke altid så gode, men så tog jeg det mere med ro, jeg skulle jo passe på mig selv og mit lille nye spir. Det var også ved at blive hårdt at skulle bukke sig ned hele tiden, men jeg prøvede at holde tiden ud og slappede af, når jeg arbejdede selv.
Da jeg var 15 uger henne fik jeg taget en blodprøve til tripletesten. Den fik jeg også taget da jeg ventede Line. Svaret ville komme med posten efter ca. 2 uger.
Jeg mærkede i uge 17 nogle stik og vist nok nogle små bump, mest i venstre side, om det var liv jeg kunne mærke vidste jeg ikke helt. Jeg fik at vide, at når man var gravid for anden gang ville man kunne mærke liv lidt tidligere end første gang, da man ved hvad man skulle mærke efter. Jeg fik at vide, da jeg var til jordemor at jeg ikke skulle blive nervøs, hvis jeg ikke mærkede liv i nogle dage. Det var først senere i graviditeten, at man skulle kunne mærke liv hver dag.
Da jeg kom hjem fra arbejde onsdag den 7. september 05 lå svaret af min tripletest på køkkenbordet. Det var med bankende hjerte at jeg flåede kuverten op og læste indholdet af brevet.
Jeg åndede lettet op og kunne så læse brevet igen. Der var ikke noget unormalt i blodprøven. Derfor var der ingen grund til yderligere undersøgelser. Så med andre ord var det et sundt og raskt barn jeg ventede. Nu kunne jeg så nyde resten af graviditeten stille og rolig.
(fortsætter)
Anmeld
