Jeg skal også have en sommerbaby :)

Hej Piger!

Så kan jeg vidst godt melde mig på banen her i 3. kvartals-gruppen.

Det er nu en uge siden min kæreste og jeg fandt ud af, at vi venter os.  Vi er begge 25 år, min kæreste er udlært og jeg er halvvejs igennem læge-studiet. Vi bor sammen i et lille hus hvor vi har boet i 3 år, men vi har været sammen i snart 6 1/2 år 

Det er anden gang inden for 1/2 år, at jeg tester positiv på en graviditetstest. Da vi var til NF med den første var der desværre ikke hjerteaktivitet, så jeg blev opereret allerede dagen efter (12. august). Nu er vi så gravide igen og selvfølgelig er vi glade, men det er bare med det som er sket i baghovedet... For frygten for at det samme sker igen, ligger da gemt et sted...

Forløbet har også været et helt andet denne gang. Sidst var jeg SIKKER på jeg var gravid inden en test kunne bevise det. Mest på grund af et par nasty ømme bryster!  

Det har jeg slet ikke haft denne gang, så det kom meget bag på mig/os at testen var positiv! Til gengæld har jeg vildt meget aktivitet i underlivet denne gang, det strammer, spænder og gør ved. Især når jeg rejser mig hurtigt op eller nyser...

Anyway - det var lige min lille historie! Jeg glæder mig til at følges med Jer og til at lærer Jer at kende...

Kram Sofia - 5+5

Hej Sofia og alle I andre skønne med-gravide!

STORT tillykke  Men puha, jeg kan godt forstå hvis du er nervøs denne gang når I har været igennem den grimme oplevelse.  for at alt er om det skal være denne gang.

Jeg er gravid for 2. gang. Har i forvejen en dejlig dreng (fra september 2007) sammen med min skønne mand. Vi bor i Kolding. Jeg er sygeplejerske og arbejder i social psykiatrien.

Jeg kan mærke, at jeg er sindssygt nervøs her 2. gang kontra 1. gang. 1. gang blev jeg gravid på p-piller, så jeg havde absolut en forventning om at det også ville gå super nemt her 2. gang. Set i bagklogens lys så gik det jo også nemt... blev gravid i 3. forsøg, men i løbet af de 3 måneder gik det nok op for mig, at alt måske ikke skulle være så legende let som sidste gang. Ihvertfald er jeg denne gang panisk angst for at der skal være noget galt.

Da jeg var i uge 6 (jeg troede jeg var i uge 7) var vi til tryghedsscanning på privatklinik. Men denne scanning gjorde alt andet end at give tryghed... vi kunne nemlig ikke se hjertblink. I to uger derefter gik jeg derfor i uvished før vi endelig i uge 8 fik lov til at se og høre det dejlgste lille hjerte!

De sidste næsten to uger har jeg ligget i sengen med influenza A og er i denne sammenhæng selvfølglig sindssygt bange for at det kan have skadet barnet.

Så som I kan høre er jeg virkelig pylret denne gang!

Jeg har haft enormt ondt - dette er dog aftagende. I starten var det menstruations-lignende smerter. Senere smerter som jeg tænker er ligament smerter.

Har haft frygtelig kvalme som heldigvis har været aftagende de sidste par dage.

Og så er jeg allerede KÆMPE stor!!!

Glæder mig til 1. trimester er overstået... håber jeg så vil få lidt ro på og kunne begynde at glæde mig til at familien nu bliver øget til 4

Glæder mig til at høre alle I andres historie

Jeg skal også til at ha en sommer baby. Er første gang så er også super nervøs. Men efter at jeg var til scanning igår og fik høre hjertelyden så er jeg blevet lidt mere rolig. For nu er jeg sikker på at der er noget og at den er det rigtigt sted.

Jeg har også rigtigt mange smerter og kvalme. Men er bare så glad alligevel. Selvom jeg ikke hade regnet med at jeg så tidligt i graviditeten ville få svært ved at gå turer med hunden eller gå op og ned ad trappen.

Maline skriver:

Jeg skal også til at ha en sommer baby. Er første gang så er også super nervøs. Men efter at jeg var til scanning igår og fik høre hjertelyden så er jeg blevet lidt mere rolig. For nu er jeg sikker på at der er noget og at den er det rigtigt sted.

Jeg har også rigtigt mange smerter og kvalme. Men er bare så glad alligevel. Selvom jeg ikke hade regnet med at jeg så tidligt i graviditeten ville få svært ved at gå turer med hunden eller gå op og ned ad trappen.

Også her... jeg synes allerede det er hårdt at gå op og ned af trappen til vores 1. sal. Hmmm. Og jeg skal vist også til at vænne Kristian af med at skulle op og hænge ved mor for pyyyh det er hårdt og gør ondt.

Men STORT tillykke til dig også