Alle Jer enlige uden en mand...

bliver man bare mere og mere kræsen med alderen eller er det mindre vigtigt at have en jo ældre man bliver? Har veninder der siger at jeg jo heller ikke behøver nogen mand, nu jeg har fået de børn jeg skal have-griner- men der burde vel være andre grunde eller?

Hvordan har i haft det når I skulle finde en...fandt i fejl og sortede kraftigt, eller var han der pludselig..

Knus Eva

Altså nu vil jeg jo gerne finde en mand, og har besluttet mig for ikke at kun se efter det jeg normalt ser efter.. men om det holder i virkeligheden, ja det ved jeg sku ikke, men jeg håber..  jeg syntes ikke det handler om at blive mere kræsen, men om at vide hvad man vil have, og hvor jeg førhen måske virkelig skulle syntes han var vildt lækker, tænder jeg på intelligens og humør meget mere end udseende.. og syntes faktisk jeg har fundet frem til hvad det er JEG bør lede efter, en med den samme livsinstilling som mig, det er langt vigtigere end om han har en bil, taget en uddannelse, ser modelagtig ud og lign. 

NikitasMoar skriver:

Altså nu vil jeg jo gerne finde en mand, og har besluttet mig for ikke at kun se efter det jeg normalt ser efter.. men om det holder i virkeligheden, ja det ved jeg sku ikke, men jeg håber..  jeg syntes ikke det handler om at blive mere kræsen, men om at vide hvad man vil have, og hvor jeg førhen måske virkelig skulle syntes han var vildt lækker, tænder jeg på intelligens og humør meget mere end udseende.. og syntes faktisk jeg har fundet frem til hvad det er JEG bør lede efter, en med den samme livsinstilling som mig, det er langt vigtigere end om han har en bil, taget en uddannelse, ser modelagtig ud og lign. 

Men det gør det jo bestemt ikke nemmere at det nu er krav om indhold der står højest...

Eva skriver:

bliver man bare mere og mere kræsen med alderen eller er det mindre vigtigt at have en jo ældre man bliver? Har veninder der siger at jeg jo heller ikke behøver nogen mand, nu jeg har fået de børn jeg skal have-griner- men der burde vel være andre grunde eller?

Hvordan har i haft det når I skulle finde en...fandt i fejl og sortede kraftigt, eller var han der pludselig..

Knus Eva

Kan huske da jeg var selv i nogle år...

Tænkte om jeg da slet ikke kunne blive forelsket mere, for jeg var simpelthen så kræsen og fandt konstant fejl osv. Men BANG en dag så var han der bare. Og han havde flere "fejl", men de blev så ubetydelige, for han var den rigtige for mig, så "fejlene" ville jeg gerne leve med :-)

Er det den rigtige mand, er man bare ikke i tvivl....

guggle skriver:

Kan huske da jeg var selv i nogle år...

Tænkte om jeg da slet ikke kunne blive forelsket mere, for jeg var simpelthen så kræsen og fandt konstant fejl osv. Men BANG en dag så var han der bare. Og han havde flere "fejl", men de blev så ubetydelige, for han var den rigtige for mig, så "fejlene" ville jeg gerne leve med :-)

Er det den rigtige mand, er man bare ikke i tvivl....

Det tror jeg du har ret i...men problemet er vel bare at man let kan komme til at sortere den rigtige fra inden man når at finde ud af om han er rigtig.

Eva skriver:

 

Men det gør det jo bestemt ikke nemmere at det nu er krav om indhold der står højest...

Jeg tror faktisk der findes dobbelt så mange der indeholder det man søger hvis man ser bort fra nogle af de ting man normalt ville se på (som udseendet), men nu er jeg også sådan en der tænder helt vildt på nørder, og dem er der en del af derude.. 

NikitasMoar skriver:

Jeg tror faktisk der findes dobbelt så mange der indeholder det man søger hvis man ser bort fra nogle af de ting man normalt ville se på (som udseendet), men nu er jeg også sådan en der tænder helt vildt på nørder, og dem er der en del af derude.. 

Jamen jeg tænder heller ikke på et udseende...der skal være den der udstråling som gerne skulle overstråle det ydre...og en del smukke mennesker, synes jeg..mister meget på den personlige del, vel nok fordi der altid er meget fokus på at de bare er smukke. Sådanne mænd synes jeg i hvert fald jeg har oplevet en del af.

Men altså, det er vel også det med at skulle ud og opleve udvalget, for sidder man hjemme så kommer han jo nok ikke lige ind af døren..

Knus.

Eva skriver:

Det tror jeg du har ret i...men problemet er vel bare at man let kan komme til at sortere den rigtige fra inden man når at finde ud af om han er rigtig.

 

Tja jo nahh.....

Jeg var bare ikke i tvivl dengang med sune og kendte ham slet ikke rigtigt. Jeg kunne bare mærke han var det menneske jeg søgte, selvom han slet ikke var den type jeg normalt ville falde for. Min søn var knap to år og jeg vidste med mig selv at jeg ville have en seriøs, mild, ansvarsbevidst type som kunne lide børn. Og jeg tror faktisk kvinder er ret gode til at stille "diagnosen" god eller dårlig mand, ret hurtigt :-) det kan vi bare mærke.... Men der skal selvfølhelig også være noget ved manden, der gør at man bare simpelthen MÅ se ham en gang til......og så bliver hængende :-)

Når man er helt ung, bliver man let forelsket og den ene forelskelse overtager jo næsten den anden... Når man bliver ældre og især når man har børn......begynder man at have flere krav til manden... Og hvis man så kommer fra et mangeårigt forhold til en mand, hvor det var rigtig dårligt til sidst, så tror jeg måske nok man kan blive så nervøs for at "vælge" forkert, at man lader flere chancer passere.........hvis du forstår...??

Du må prøve dig lidt frem...kan godt se det kan være svært med tre børn, men måske noget net-dating??

Men jo faktisk..... til det med at vælge dem fra inden man ved om det var den riigtige.....

Min første tanke om Sune, var intet med et forhold at gøre... Tænkte faktisk at han så lidt underlig ud og det var ihvertfald ikke ham jeg skulle score (sorry Sune!!!!) 

Men efter en vild bytur og en køretur fra Kbh til sønderjylland (hvor vi slet ikke talte sammen) var det alligevel et eller andet over den fyr... Han var så rar og rolig. Jeg var syg på den tur hjem og måtte endda bede ham holde ind til siden fordi jeg skulle kaste op.... Min veninde grinte og der havde han bedt hende lade vær, fordi han ikke så noget sjovt i at jeg var syg. Nåååååååå...tænkte jeg bare da jeg fik det at vide - sød fyr!!! :-) Jeg måtte bare se ham igen og opsøgte ham, for at høre om vi skulle en tur til Kbh igen... Jeg var så nervøs og genert og turde faktisk ikke, men der var noget ved den der fyr, som jeg bare måtte tjekke ud....Denne gang, så jeg ham fra en helt anden side... og nok også med helt andre øjne

Ja nu har jeg ikke selv en mand lige nu og savner det heller ikke  Men på sigt vil jeg ikke være alene og ønsker også en far for mit kommende barn.

Jeg tror ikke, i forhold til en partner, at man kan blive FOR kræsen og jeg vil også vove den påstand, at jeg har været FOR LIDT kræsen tidligere i mine valg af mænd....desværre har jeg spildt alt for meget tid på forhold der ingen vegne førte.

Mit ønske om at stifte familie har desværre haft den trælse bivirkning, at jeg har været døv og blind over for store mangler i mine forhold - og, som I ved, førte det jo heller ikke det med sig, at jeg nåede at få børn med nogen af dem...gudskelov!

For nogle uger siden så jeg et interview med parterapeuten Ann Watson, som mente at kvinder var for lidt kræsne og skulle blive bedre til at definere mere præcist hvad de ønskede af en mand. Hun mener, at man skal lave en prioriteringsliste på 6 punkter...og det er jeg stille og roligt gået i gang med...har på nuværende tidspunkt de tre på plads, men jeg har jo heller ikke travlt

Knus Dorthe