(smider også indlægget herinde, da I mine trofaste tøzers mening betyder meget i mine overvejelser 
 
at vi holder ved vores traditioner/valg?
1.søndag i advent pynter jeg til jul og det kan der ikke rykkes ved medmindre 1. søndag i advent falder i december, så pynter jeg op søndagen før.. Det er en tradition som jeg har med hjemmefra..
I 2006 hvor vi fik Mathilde fik Karstens søster også hendes andet barn (nr 1 kom i 2005) Men vi tager i skoven lørdag før 1. søndag i advent for at finde ting og sager til dekorationer og så tage hjem til svigermekanikken bagefter for at lave disse.. Da vi er færdige spørger min svigerinde om vi ikke skal gøre det til en tradition, jow siger jeg -bare det ikke bliver den 1. søndag i advent, da jeg pynter op der.. De kigger noget, men lader den ligger... Vi har så været i skoven 2 gange siden og så for et stykke tid siden fik vi sms om at nu nærmede tiden sig.. Jeg fik så ikke skrevet i min kalender hvornår det var, så jeg skriver og spørger om det er på lørdag eller næste lørdag, hvortil der kommer svar at det er på søndag ( 
.. ) da de jo godt ved jeg pynter til jul 1. søndag i advent......................
Vi lavede så også en anden tradition at 1. juledag er hellig for os, der skal ungerne have lov at lege med deres gaver og den skal stå på rå-hygge, pyjamas og afslapning.. Karsten og jeg valgte at gøre det fra 2006 af, så ingen kunne komme og sige "jamen sidste år...."
De sidste to år har min far og hans kone inviteret os og mine søskende op 1. juledag og begge år har vi sagt nej tak og hvorfor.. I år har de så lejet et eller andet lokale så alle børn og børnebørn kan komme (med os 23 stk) og vi siger igen nej tak og hvorfor, men de nævner det bare hver gang vi snakker sammen...
Jeg står fast ved disse to trationer, men er det da så slemt??
Anja...
Anmeld
