Hvordan frortæller jeg mine forældre at vi vil være gravide?

Hej alle sammen.

Jeg er ny på her siden og har et spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med.

Min forlovede og jeg har besluttet os for at vi vil være forældre. I sig selv en dejlig nyhed. Men men men, selvom vi er unge, begge 21, så er det stadig ungt - hos os er der dog bare meget længere ventetid på at storken kigger forbi, da jeg lider af en kronisk sygdom. Leddegigt. Medicinen som jeg tager gør, at jeg IKKE må blive gravid, dvs jeg skal stoppe med tage det. Når det er sket skal der gå 6 mdr. før jeg må forsøge at blive gravid. Min læge siger, at jeg ikke skal regne med at blive gravid de første 6-7 mdr, - der kan faktisk gå et år eller mere.  antaget at jeg stoppede med mdicinen i dag, så kommer vidunderet først om 1½ - 2 år.

Jeg er bare bange for, hvordan mine forældre vil reagere, da min mor er meget bekymret for mig pga. min sygdom og min far er af den ældre årgang og har attetuden "hvad fatter gør er altid rigtig".

Så det store spørgsmål er: Hvordan fortæller vi mine forældre dette og får formidlet vores ønske på en rigtig måde?  

Mange hilsner.

Et svært spørgsmål... Jeg kender ikke din sygdom og ved derfor ikke hvad de konkrete risici er. Hvis det er sådan, at du kan få problemer med at gennemføre en graviditet ville jeg nok rådføre mig meget grundigt med eksperterne inden I begynder eksperimentet.

Hvad med at I venter med at sige det til familien til I rent faktisk er gravide?

Held og lykke!

Sisley
15. uge

Det er et utroligt ømfindigt emne, specielt når du lider af en kronisk sygdom og du er 21, så er det klart din mor gerne vil beskytte dig.

Morten og jeg stod i en lignende situation, jeg lider selv af en kronisk sygdom og har været afhængig af stærkt smertestillende i mange år for at overleve en "normal" hverdag med skole/arbejde eller hvad det måtte være.

Vi gjorde det, fordi min mor lider af samme sygdom, dog i mildere grad, at vi ikke fortalte om planerne, netop for at hun ikke skulle bekymre sig unødigt.

Da vi så endelig blev gravide fortalte vi nyheden og de blev så glade og lykkelige på vores vejne, og som min mor sagde, var hun faktisk glad for vi ikke havde sagt noget før, for så var hun gået til af nervøsitet.

Men det er jo så individuelt, du kender jo dine forældre bedst, og ved nok hvorledes de bedst vil kunne konsumere en sådan nyhed...

Et til dig

uha ja, den er svær.

Mit første spørgsmål til dig er nok hvor længe dig om din forlovede har været sammen? den kan bestemt have meget at gøre med dine forældres reaktion (specielt hvis de er lidt gammeldags ).

Dernæst vil jeg sige. Jeg har selv været meget syg, og ved alt om bekymrede forældre. De vil os kun det bedste, og jeg er sikker på du sagtens kan forklare din mor hvorfor det bedste for dig er at blive mor. Det er en stor del af livet, og specielt fordi du har leddegigt (har vi også i min familie) skal du tænke på at få dine børn tidligere end mange andre. Så mon ikke hun sagtens kan se fornuften i det hvis du fortæller hende de overvejelser I har gjort Jer?

Din far han bliver blød om hjertet så snart han finder ud af at han skal være morfar måske du skal starte med at tale med din mor og så tage snakken med din far når I er tættere på mål?

Mit råd er at tale med din mor først - kun Jer to! Hun ved hvad ønsket om at blive mor fylder...

Men stort tillykke med Jeres beslutning og held og lykke med projektet!

Knus Caroline, 23 år, kronisk syg og gravid, 25+0, med 1. barn

først kæmpe tillykke med den store beslutning

det er en svær en denne her..

mit råd er at følg jeres intiution(staves), du kender bedst dine forældre og hvis det gør det nemmere for dig så nøjs med a fortælle f.eks din mor det så kan hun nok hjælpe dig mht. din far , eller omvendt

da jeg blev gravid(det jo ikk helt det samme men..) var jeg så nervøs for at fortælle mine forældre det også mer fordi min far også er lidt mer ''oldschool'' og min mor regnede nok med hun ikk sku være momse lige nu.

nå men jeg valgte at fortælle min mor det og hun fortalte min far det for mig, og det er jeg lykkelig over.

syntes det er en super stor beslutning at tage men så længe i begge føler jer klar skal det nok gå alt sammen.

og mon ikke dine forældre støtter op om jeres beslutning, bar find jeres egen måde a fortælle det på for i kender dem jo bedre end vi gør.

held og lykke

kæmpe natascha 26+4