Fordele & Ulemper ?!

Hej alle I søde tøser.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad I synes der er fordele og ulemper, ved at være enlig forælder ?

Grunden til at jeg spørg, er fordi jeg tit bliver spurgt om det ikke er HÅRDT at være enlig mor, hvortil jeg svarer at det synes jeg faktisk ikke - Jeg synes det er super fedt, og det er der mange der gerne vil have en forklaring på, og der er lige så mange der synes jeg er DYBT mærkelig, at have sådan en holdning.
Selvfølgelig ville jeg ønske at Emil havde en faderrolle, men det har han ikke, og sådan er det - Så må jeg prøve at få det bedste ud af det alligevel.
Men udover det med faderrollen, så synes jeg faktisk det er fedt at være enlig mor - Jeg klager ikke !

Jeg håber I vil komme med jeres meninger, synspunkter og tanker

Jeg vil i min lille naive hjerne mene at intet er bedre end et forhold med en mor og en far hvis det fungerer optimalt med kærlighed og respekt...de fordele jeg kan finde som enlig er jo udsprunget af hvor dårligt det forhold jeg kom ud af var....

Jeg synes ikke det rent praktisk er hårdt at være alene, da jeg jo får mere mig tid end mange andre, selvom det kun er de små der er på weekend hveranden uge....men altså, det er da ærgeligt at mine børn skal vokse op som skilsmisse børn og ikke have mor og far hos sig hele tiden og lige meget hvad så er det børnenes liv der er vigtigst og der mister de altså noget ved kun at have den ene eller den anden.

Men år nu man er alene, så er det da dumt ikke at fokusere på det positive, det negative kommer der jo intet ud af...men altså, det er da ikke optimalt for børnene lige meget hvilke fordele der er for moar.

Knus Eva...

 

Altså fordelene er jo at man helt selv bestemmer ALT!! og det er en kæmpe fordel, og selvfølgelig råder fuldstændig over hverdagen, og så bestemmer jeg hvor vi skal holde jul.. wuhuu

men mht ulemperne så syntes jeg udover at det er synd for Nikita art hendes far ikke vil være der, at det er super hårdt at man altid, og her mener jeg altid skal have hende med alle steder, jeg kan jo ikke gå fra hende oppe i lejligheden for at gå fra 2. sal ned med skraldet, så det er sku lidt træls, der er kun mig til at hente og bringe, så ingen fredagsbar til mig..   eller de gange hvor hun har været syg eller meget plydret og ikke vil sidde selv (ikke engang 2 sek), mens man går på toilettet, ja det syntes jeg nu heller ikke er særlig sjovt.. men altså så er det heller ikke værre, men der er da dage hvor jeg syntes det er super hårdt, de fleste dage tænker jeg (ja tuder ligefrem indimellem) at jeg forstår ikke hvordan jeg har været så heldig.. bliver bare så overvældet af den kærlighed, når hun smiler, griner eller bare kigger på mig... og så er det jo overhovedet ikke hårdt, men det dejligeste i hele verden...  

MetteLetten skriver:

Hej alle I søde tøser.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at vide hvad I synes der er fordele og ulemper, ved at være enlig forælder ?

Grunden til at jeg spørg, er fordi jeg tit bliver spurgt om det ikke er HÅRDT at være enlig mor, hvortil jeg svarer at det synes jeg faktisk ikke - Jeg synes det er super fedt, og det er der mange der gerne vil have en forklaring på, og der er lige så mange der synes jeg er DYBT mærkelig, at have sådan en holdning.
Selvfølgelig ville jeg ønske at Emil havde en faderrolle, men det har han ikke, og sådan er det - Så må jeg prøve at få det bedste ud af det alligevel.
Men udover det med faderrollen, så synes jeg faktisk det er fedt at være enlig mor - Jeg klager ikke !

Jeg håber I vil komme med jeres meninger, synspunkter og tanker

Jeg vil våge at påstå at der hovedsagligt kun er fordele. Men jeg har jo heller ikke prøvet andet, så jeg ved jo ikke rigtigt hvad jeg går glip af!!

De eneste 2 tidspunkter hvor jeg savner en anden part er når de er syge, og når jeg er syg. Når jeg er syg, ville jeg ønske at der var en anden til at give hende den fulde opmærksomhed hun fortjener!! ¨Når min datter er syg vil jeg gerne have at der var en til at klappe mig på skulderen og fortælle mig hvor godt et stykke arbejde jeg laver!!  Hun skal selvfølgelig trøstes og plejes af hendes moar....

Jeg elsker at være alene mor. Selvfølgelig kan man i ny og næ savne en mand. Men det er fra min side 100% egoistisk for at få tilfredsstillet nogle lyster der dukker op i ny og næ.

Jeg elsker at opdragelse osv. foregår på mine principper!

Ja det ville være dejligt hvis hun havde et mandeligt forbilled i hendes liv. Men når det nu ikke er muligt, klarer vi os super fint uden

Jeg fortryder ikke, og hvis jeg skal være enlig mor til alle de 5 børn jeg ønsker mig, så lad det være sådan

Jeg håber ikke det lyder som sludder alt det jeg lukker ud

Knus Pernille, endnu en lykkelig enlig mor

Milla-Victoria's mor skriver:

Jeg vil våge at påstå at der hovedsagligt kun er fordele. Men jeg har jo heller ikke prøvet andet, så jeg ved jo ikke rigtigt hvad jeg går glip af!!

De eneste 2 tidspunkter hvor jeg savner en anden part er når de er syge, og når jeg er syg. Når jeg er syg, ville jeg ønske at der var en anden til at give hende den fulde opmærksomhed hun fortjener!! ¨Når min datter er syg vil jeg gerne have at der var en til at klappe mig på skulderen og fortælle mig hvor godt et stykke arbejde jeg laver!!  Hun skal selvfølgelig trøstes og plejes af hendes moar....

Jeg elsker at være alene mor. Selvfølgelig kan man i ny og næ savne en mand. Men det er fra min side 100% egoistisk for at få tilfredsstillet nogle lyster der dukker op i ny og næ.

Jeg elsker at opdragelse osv. foregår på mine principper!

Ja det ville være dejligt hvis hun havde et mandeligt forbilled i hendes liv. Men når det nu ikke er muligt, klarer vi os super fint uden

Jeg fortryder ikke, og hvis jeg skal være enlig mor til alle de 5 børn jeg ønsker mig, så lad det være sådan

Jeg håber ikke det lyder som sludder alt det jeg lukker ud

Knus Pernille, endnu en lykkelig enlig mor

Jeg har nemlig heller ikke prøvet andet, så jeg vil da også påstå at der stortset kun er fordele - Men sjovt nok så har alle andre så ondt af mig, for det må da være SÅ hårdt

Det eneste jeg godt kan mangle engang imellem er en at dele sorger og glæder med - Men så er det godt at man har nogle gode kammerater og en DEJLIG mor

hejsa

jeg blev også altid spurgt "er det ikke hårdt" mit svar: "sammenlignet med hvad" '

hvis man ikke har prøvet andet, så ved man ikke om det er hårdt... forstå mig ret.... dit liv kan virke meget simpelt, lykkeligt, hårdt eller ulykkeligt...indtil du oplever noget andet der sætter det liv du havde...i perspektiv.

jeg har været alene først med 1...så med 2...og senere med 3 børn.... undervejs var jeg i et forhold til en misbruger (faderen til de 2 små) hvorefter jeg igen blev single....og nu er jeg gift og mor til 4...

nå...til sagen.... jeg synes det mest fantastiske ved at være alene...var at jeg ku priotere som jeg havde lyst til. tiden var min og børnenes...og havde vi lyst til at droppe aftensmaden til fordel for en rugbrød...eller bruge hele søndagen på at fodre ænder i parken.... ja så var det det vi gjorde. nu hvor jeg har mand, bil og hus.... er der langt flere man skal "samarbejde med" og det gør at jeg ikke altid kan ændre planer bare fordi jeg har lyst.

på den negative side...ja så synes jeg at alle bekymringerne var dobbelt så hårde....jeg manglede nogen at spejle mig i.... jeg manglede nogen til at tage over....og jeg manglede nogen der ku fortælle mig at det jeg gjorde var okay....selv om min ex til stadighed fortalte mig det modsatte. i min mand har jeg fundet et spejl.... en genstand for min opmærksomhed...en person der styrker mine gode sider..og acceptere de dårlige.... jeg ser mig selv i ham....og det jeg ser er okay. han hjælper og støtter børnene på en måde jeg ikke troede de havde behov for....og jeg ser dem blomstre op i hans nærhed.

hov...kan se at det blev rimeligt langt...ordene smuttede for mig...ved ikke om du kan bruge det til noget.... men håber jeg fik svaret på dit spørgsmål

Fedt emne at få på banen

Jeg synes det er mega dejligt at være alene, og jeg nyder det virkeligt. (altså når vi snakker om alene mor)
Det er skønt at det kun er en selv og selvfølgelig barnet man skal tage hensyn til, og det kun er én selv der skal tage stilling til noget med hensyn til barnet, man er aldrig oppe og diskutere om noget, super skønt...

Noget jeg også nyder meget er det med at være på 24/7- Jeg har nu heldigvis fået mig en nem pige så vi har hele tiden kørt i faste rytmer som selvfølgelig ændre sig med hendes alder.
Jeg hører tit at nogen synes det er rigtig hårdt det med hele tiden at være på, det synes jeg ikke, men synes det er træls kun at kan spørge mmine forældre om pasning hvis jeg lige skal noget. Men det er da også det eneste problem jeg lige har med det, og det er nok ligeså meget min tryghed ved pasning der spiller ind.

Jeg vil dog sige, at jeg til tider keder mig, min datter sover i mange timer ad gangen og har en fast rytme vi kører i. Så når hun sover kommer kedsomheden tit på besøg, men så kan man jo glæde sig over at hun da snart vågner.
Men jeg vil sige at jeg savner da en kæreste i hverdagen og weekenderne- men det er klart til min egen tryghed og savn. Selvfølgelig vil det gavne min datter senere hen, men lige nu har vi det altså perfekt sammen så jeg venter bare til prinssen på den hvide hest kommer- men man kan især mærke han mangler om aftenen når min datter er puttet.

Men men men- det er også kun det! For jeg nyder at være lykkelig alene mor

En anden ting er at det jo er virkelig let og ren luksus at være alene med et barn...det var jeg i 4 år og det var altså intet at tale om. Men med tre unger, diskussioner og konflikter og større børn og større problemer, der synes jeg virkelig det kunne være rart at være to mod tre og ikke bare en mod tre..

Jeg synes ikke bare lige det er at være alene med tre børn, slet ikke..jeg synes det følelsesmæssige er værst. Nu har jeg feks haft Konrad hjemme siden april og samtidig har jeg studie, min store søn der har fået konstateret en kronisk sygdom og han er ikke på weekend hos sin far...jeg er på hele tiden og det er ikke til små børn hvor man ved man har ro efter klokken 20, nej der er fuld blæs på indtil kl.22 og så er der lektie, legekammerater, fritidsinteresser, nu er der fødselsdage, så er der jul med alt det der kommer med der...osv osv..

Men jeg klager ikke, mit liv er bedre end det var før da vi var to, men det er da ikke nemt at skulle varetage alle opgaver et menneske når meningen er at være to forældre...i hvert fald ikke hvis man stiller de krav som jeg har til hvordan mine børns liv skal være..

Knus Eva.

Synes det er så sejt og stærkt gået af de kvinder der har det okay med at være alene. Synes det er fedt hvis forældrene så til trods for at de er gået fra hinanden, samarbejder godt omkring børnene- det er jo total vigtigt for at børnene fungerer optimalt.... Hvis samarbejdet fungerer og mor og far kan tale pænt, samarbejde med et smil, så mener jeg bestemt ikke det er negativt for børnene. Det svære kan være når der kommer en sted-mor/far ind i billedet. Men personligt er jeg en tryghedsnarkoman og har det bestemt ikke godt alene.

Men hatten af for de stærke og seje alene kvinder

MetteLetten skriver:

Jeg har nemlig heller ikke prøvet andet, så jeg vil da også påstå at der stortset kun er fordele - Men sjovt nok så har alle andre så ondt af mig, for det må da være SÅ hårdt

Det eneste jeg godt kan mangle engang imellem er en at dele sorger og glæder med - Men så er det godt at man har nogle gode kammerater og en DEJLIG mor

Hehe.... Jeg tror også at grunden til at vi ikke føler det er så hårdt, er at vi hele tiden har været bevidst om at vi skulle være alene (Nu ved jeg jo ikke om det også gælder for mig).

 Men jeg vil i hvertfald hellere være alene fra start, end pludseligt at blive forladt, og skulle komme igennem det hele med en bristet drøm om kernefamilien. Jeg kan godt forstå folk måske synes det er hårdt, hvis de troede de skulle være 2 om det hele, og så ender ud med at stå med hele ansvaret!!!!

Men ja, med hensyn til det med at dele glæder og sorger.... så er jeg lykkelig over at have den her side, og facebook  Det er min måde at komme ud med tingende på. Ved godt det ikke er en optimal løsning, men har ikke rigtigt noget familie der støtter mig!

Men alt i alt, så er der jo kun fordele ved at være forælder, hvad enten man er alene eller ej

Knus