Kvinder til tops

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.575 visninger
0 svar
0 synes godt om
10. november 2009

Trine2

Trine Hostrup DahlKlumme - skrevet af Trine Hostrup Dahl

der er levende eksempler på, at kvinder formår at kombinere familielivet med det travle erhvervsliv og endda drive det langt, men spørgsmålet er: Hvordan gør de?

I lørdags var mærkedag for ”Kvinder til Tops – Karriere, kvinder som rollemodeller”. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvorfor der overhovedet er brug for mærkedage som disse. Vi hører ikke om mænd og karriere, mænd til tops, mænd og familieliv etc.  Så hvorom alting er: der er et stykke vej endnu – og når der er det, så er det min overbevisning, at det stadig er kvinderne, der står med ansvaret, når det drejer sig om, at få livet med karriere og livet som karriere mor til at gå op. Og ikke så snart havde jeg tænkt denne tanke førend min 2½ mdr. gamle datter besluttede sig for, at hun ville da ikke sove, selvom jeg skulle have ro til at skrive denne klumme. Så den er skrevet med hende på armen med et ét-finger-system, så selv en politimand ville være imponeret, og undervejs blev jeg afbrudt, fordi hunden skulle luftes, den ældste datter skulle hentes, der skulle købes ind, hænges vasketøj op og laves mad. Så jeg nåede at tænke: Jeg vil sgu være far i mit næste liv – for det er da for nemt.

 

Kvinder på toppen – hvordan gør de?

Og naturligvis er der kvinder på topposter med familie og børn – der er levende eksempler på, at kvinder formår at kombinere familielivet med det travle erhvervsliv og endda drive det langt, men spørgsmålet er: Hvordan gør de? Og med ordet karriere mener jeg en løbebane, hvor der stilles høje krav og forventninger til et stort engagement. Det er ensbetydende med avancement og faglig udvikling og er ofte tilknyttet en øget status.

For vi kvinder kender vel alle til, at der ikke er timer nok i døgnet – vi, der er mødre, kender til den evige dårlige samvittighed over for børnene og over for familien generelt. Når vi mødes med veninderne, kan vi som regel oversætte deres erfaringer og erkendelser til vores egen hverdag – også selvom vi ikke bestrider de egentlige karrierejobs. 

Og måske er første skridt på vores vej som kvinder til toppen, at vi i højere grad deler ud af de byggeklodser, som vi har bygget vores liv på af, så vi hjælper hinanden - så vi kan vælge og fravælge for at skabe vores egen fremgangsmåde og succes.

Netværk er vigtige og bliver ofte brugt som én af forklaringerne på, hvorfor kvinder ikke når til tops. Kvinder laver typisk ikke det spindelvæv, de kan trække på i samme grad som mændene. Kvinder laver mere følelsesbaserede netværk med andre kvinder, der har jævnaldrende børn og som de derfor kan tale med og holde kontakt med. På arbejdet bliver kvinderne så effektive af at få børn, at de ikke dyrker det sociale netværk, som f.eks. at spise frokost med kollegaerne mm.

 

Bløde værdier

Og vi befinder os i en tidsalder med bløde værdier – trenden er ikke længere at nøjes med to børn – vi ser flere og flere familier, der tæller 3 og 4 børn – og hvor kan man lære om den følelsesmæssige intelligens, andet end hvis man engagerer sig på hjemmefronten? Men kvindelige værdier betyder ikke nødvendigvis, at der er plads til børn, og så bliver de såkaldte bløde værdier hurtigt til mandlige værdier. Der er i øjeblikket en masse mænd, der tager dem på sig i stride strømme, og så ryger status og prestige i vejret og lønningerne derefter. Dét, der er en ulempe for kvinden, og som får hendes status som succesfuld på arbejdsmarkedet til at falde, hvis hun f.eks. går for meget op i at have familie – det kan brande manden – det kan være en styrke for manden, fordi man ved, at det kommer ikke til at betyde så meget tidsmæssigt, det viser bare, at han har noget af det bløde sig, som man også skal have. En kvinde, der vælger familien fra pga. karrieren, hun er derimod ikke noget sej chick – hun er en kold, strid kælling.

 

Kunsten at uddelegere

Dét, en god chef kan – det er at uddelegere arbejdet. Er man som kvinde ambitiøs i erhvervslivet, vil man formentlig også være det på hjemmefronten. Så karrierekvinden får to chefstillinger - udfordringen for kvinden er, at hun i højere grad formår at uddelegere arbejdet både på jobbet og derhjemme - altså begge steder – og hvad er vigtigst: UDEN at få dårlig samvittighed. Og det er en udfordring af de store for de fleste kvinder. For ét er, at kvinderne er begyndt at få lige så mange timer som mændene, de har ikke i samme hast fået ”udviklet” opgavefordelingen i hjemmet, og det er her den store hurdle ligger.

Man fristes til at sige: En heldig mand finder en kvinde, der tager det hele af sig selv, og en heldig kvinde finder en mand, som tager sig af halvdelen.

I nutidens videnssamfund er vi blevet ejere af vores egen tid. Vi har en utrolig frihed, som de ikke havde på samme måde, bare da min mor var ung – og med friheden følger mulighederne. Der er et overtal af kvinder på universiteterne, kvinderne får de høje uddannelser og har dermed masser af kvalifikationer til at kunne bestride chefposterne. Alligevel viser det sig, at mange kvinder, der har chefposter og lign., vælger at gå tilbage i et ansættelsesforhold – simpelthen fordi de ikke kan styre deres tid. Da jeg arbejdede som præst, oplevede jeg, at jeg talte med kirkens øvrige personale i min ferie. Jeg var bekymret for, om jeg nu havde fået styr på alt, inden jeg gik på ferie. Og jeg er næppe enestående på det område. Vi er opdraget til at være ydrestyret, på den måde, at vi er vant til at have kollegaer eller en leder, der beslutter, at ”nu er det nok”, og hvornår det er legalt at læne sig tilbage. Vi skal udnytte, at vi tænker anderledes end mænd – at vi har en force, som vi kan udnytte, som de ikke har. Da jeg startede som selvstændig terapeut, da var reaktionen fra kvinderne: Good for you – fedt, hvor lyder det spændende! Mændenes reaktion var: Kan du leve af det?

Vi kvinder skal være bedre til at udnytte den kreativitet, som vi er udstyret med – i fremtidens job tror jeg ikke, at det i så høj grad handler om, at produktivitet sidestilles med, hvor lang tid vi arbejder. Det bliver noget med, hvornår man får de kreative idéer og nytænkningen – det er måske ved at skynde sig langsomt. Og jeg tror, at de forhold, hvor den gode idé kommer til os måske sker ved at drikke en kop kaffe på en café efter fyraften. På den måde mister det traditionelle tidsbegreb sin betydning. Man kan ikke sige, at industritidslogikken fortsætter over i videnssamfundet. Det er en ny måde at betragte tilværelsen på.

Fremtidens ledertype er gurutypen eller den type, der er i stand til at engagere og motivere sine medarbejdere, netop fordi det ikke rækker længere at holde medarbejderen med hjernen – hjertet spiller også en rolle- det har finanskrisen ikke ændret på. Tværtimod viser den, at høj løn ikke er nok - det gode arbejdsmiljø spiller en meget stor rolle. Det skal vi kvinder være bedre til at udnytte. For tænk bare på, hvordan kvinden bedre end nogen anden formår at motivere sine børn, sin mand, sine veninder – vi kan det der med at motivere. Det skal vi udnytte.

 

Far på barsel

Med den individualisering der sker, bliver man ikke så meget længere sat i bås efter sit køn. Trenden viser, at mændene begynder at stille krav om, at de også vil have noget ud af at være far og have det element også. Der er flere og flere mænd, der ikke ønsker at være distancefædre, der bare lever op til en forsørgerrolle. Så har man pludselig en generation, der stiller samme krav, og noget der vil nærme sig en ligestilling på det område. Så længe det er kvinderne, der tager barslen, vil det være manden, der skal ud og være mand og skaffe til føden.

Det er stadig meget feminint at gå på barsel. Hvis en mand tog den fulde barsel i dag, ville han kede sig ihjel. Der er ikke noget netværk for mænd, der er intet, de kan lave, og de kan ikke få lov at have det sjovt. Kvinderne har mødregrupper og den slags aktiviteter. De kan mødes til kaffe og sidde og venindesludre i flere timer. Det er så feminint, og det er altså ikke sjovt for en mand. Det kunne sikkert være meget hyggeligt at gå hjemme med barnet, men når der ikke er andre, der gør det, så er det fuldstændigt umuligt. Det kræver, at hele samfundet vil gå med på det, ellers kan man godt glemme det. Der er stor kønsforskel på, hvad der er sjovt. Det er helt tydeligt, at det er helt andre ting og værdier, mændene går op i, og det er pointen, at vores børn får begge værdisæt. Folk synes, at det er meget bestemmende over individuel frihed at tvinge mænd på barsel, men det er jo også meget bestemmende for kvinder i dag, at de skal tage barsel for enhver pris. Det er jo et krav til kvinderne.

Det kunne være dejligt, hvis nutidens kvinder til tops – de kvinder der sidder og er med til at forme samfundet, lave lovene, skabe mulighederne – huskede på, hvorledes de selv skabte mulighederne for sig selv, og gjorde det lettere for deres medsøstre at være kreative og arrangere det praktisk at få karrierreliv og karrieremor til at gå op. Og det kunne være dejligt, hvis vi så hinanden som ressourcer, vi kan lære af – frem for modstandere - ingen profession har gavn af at blive til rent mandejob eller rent kvindejob – hverken mænd eller kvinder i toppen er kommet til det ved at få det forærende, det har krævet hårdt slid. Alligevel hørte jeg en mand sige for ikke længe siden om en kvindelig kollega, der havde fået et lederjob i udlandet blandt de tunge drenge – efter at jeg havde tilkendegivet hvor sejt, jeg synes, det var – ”Ja, hun er kvinde”. Det er hun, ja, og hun har ikke fået jobbet alene derfor. Det er en forældet og chauvinistisk holdning, som mænd såvel som kvinder må udover. Vi får jobbene pga. vores kvalifikationer.  

 

Du kan, hvad du vil

Også er der én vigtig melding i samspillet mellem arbejdsliv og familieliv – lysten. Lysten er fundamental for, at man har energien til at gøre begge dele. Succes handler reelt om ens egen grænse og dét, der gør en glad i livet. Det kræver naturligvis, at man er nogenlunde afklaret med, hvad man vil have ud af tilværelsen, og om man samtidig kender til sine begrænsninger. Det drejer sig om at være bevidst om sine valg og prioriteringer og indrette sig derefter.

Og her handler det om, at vil man både karrieren og familielivet, så ender det sandsynligvis med at man må gå på kompromis med sit idealbillede. Vi kvinder skal i højere grad acceptere, at vi ikke kan være perfekt alle steder.

De kvinder, som jeg kender, der både har karriere og familieliv, klynker ikke eller peger fingre ad andre. De griber i egen barm og skaber selv de forhold, der gør, at tingene lykkes for dem. De ved, at de selv skal skabe grundlaget for, at de kan få succes i det liv, de har valgt.

Så kære kvinder, tak fordi I gav jer tid til at lytte til mig, måske I fik et spark i rumpen til at komme ud over rampen, grib chancen - det er kun vores eget mod som sætter grænserne for, hvad vi kan nå – tro på jer selv! Som Obama formulerede det: YES, we can!

Anmeld

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.