Vi bliver en familie.

Hej allesammen.

Jeg har været alene med min søn siden han var 3 måneder og det har været hårdt, men ikke så hårdt at jeg ikke har nydt det. Nu her på fredag d 13 skal vi så flytte sammen med han far igen. Vi har ikke boet sammen fordi vi ikke havde råd og fordi han arbejdede langt væk fra hvor jeg bor. Nu flytter vi så til den by hvor han arbejder så det giver os mere tid sammen og flere penge. Vi har været kærester selvom vi ikke har boet sammen, men har kun set hinanden i weekenderne og det har virkelig været svært. Vi har det rigtig godt sammen og jeg glæder mig til at vi skal flytte sammen, men jeg tror virkelig jeg får svært ved at give ham plads. Jeg har jo været alene og er vandt til at gøre alt selv og pludselig er vi 2.

Noget andet er så at min søster ikke vil komme og besøge mig fordi jeg er sammen med min kæreste og faren til mit barn. Jeg ved ikke hva jeg skal gøre for at takle hende for hun gør mig virkelig ked af det.

Jeg ved ikke rigtig hva jeg vil med det her indlæg, men det var rart at komme ud med.

Knus Henriette

Jo jeg glæder mig, men jeg er også pisse bange.

Det lyder rigtig spændende Og håber det bliver rigtig dejligt for jer!

Det er rigtig flot at I har klaret skærerne selvom I har været weekend kærester.

Krydser fingre for at I får et dejligt familieliv

Synes det er ærgeligt at din søster ikke støtter dig, og hvad der ligger bag det ved jeg jo ikke... Har dog svært ved at forstå hvordan man kan melde den slags ud, medmindre du flytter sammen med fx en voldelig mand der vil skade dig og barnet.

-Det går jeg dog bestemt ikke ud fra er tilfældet ...

Men hvis det er noget der gør dig ked af det, synes jeg du skal forklare hende hvad det betyder for dig og håbe det gør indtryk på hende.

Eller synes jeg det lyder dejligt at du endelig kan flytte sammen med kæresten, og at jeres søn nu også får glæde af sin far i hverdagene. Jeg håber på det hurtigt bliver normal hverdag for jer alle 3, for det vil selvfølgelig blive en omvæltning der kræver tilvænning.

RumlesMor skriver:

Synes det er ærgeligt at din søster ikke støtter dig, og hvad der ligger bag det ved jeg jo ikke... Har dog svært ved at forstå hvordan man kan melde den slags ud, medmindre du flytter sammen med fx en voldelig mand der vil skade dig og barnet.

-Det går jeg dog bestemt ikke ud fra er tilfældet ...

Men hvis det er noget der gør dig ked af det, synes jeg du skal forklare hende hvad det betyder for dig og håbe det gør indtryk på hende.

Eller synes jeg det lyder dejligt at du endelig kan flytte sammen med kæresten, og at jeres søn nu også får glæde af sin far i hverdagene. Jeg håber på det hurtigt bliver normal hverdag for jer alle 3, for det vil selvfølgelig blive en omvæltning der kræver tilvænning.

Det der lægger bag hendes udmelding er simpelthen bare at hun ikke kan lide min kæreste. Jeg har sagt til hende at jeg er rigtig ked af det, men det er hun tilsyneladende ligeglad med. Hun siger at ja det kan godt være at jeg bliver ked af det, men det gør hun også så sådan er det bare. Mener jo ikke det er en særlig voksen udmelding og kan ikke forstå hvorfor hun ikke bare vil acceptere ham, der er jo ingen der siger at de skal være perlevenner, men tolerance er en start.

hc=k skriver:

Det der lægger bag hendes udmelding er simpelthen bare at hun ikke kan lide min kæreste. Jeg har sagt til hende at jeg er rigtig ked af det, men det er hun tilsyneladende ligeglad med. Hun siger at ja det kan godt være at jeg bliver ked af det, men det gør hun også så sådan er det bare. Mener jo ikke det er en særlig voksen udmelding og kan ikke forstå hvorfor hun ikke bare vil acceptere ham, der er jo ingen der siger at de skal være perlevenner, men tolerance er en start.

Hvor ærgeligt - men forhåbenlig skifter hun mening når hun ser at det går jer godt og at I er glade ved hinanden.

Det er også synd for din kæreste at hun sådan vælger ham fra

Håber det lykkedes for hende at "komme over det" og være der alligvel. Knus herfra.

hc=k skriver:

Det der lægger bag hendes udmelding er simpelthen bare at hun ikke kan lide min kæreste. Jeg har sagt til hende at jeg er rigtig ked af det, men det er hun tilsyneladende ligeglad med. Hun siger at ja det kan godt være at jeg bliver ked af det, men det gør hun også så sådan er det bare. Mener jo ikke det er en særlig voksen udmelding og kan ikke forstå hvorfor hun ikke bare vil acceptere ham, der er jo ingen der siger at de skal være perlevenner, men tolerance er en start.

altså det er jo ikke din søster der skal acp. din kæreste men dig, og hvis du kan lide ham har hun jo også bare at kunne det, og det at i bliver en familie og at jeres barn får begge forældre hver dag er da super, det er jo noget af det bedste og det skal din søster da også bare glæde sig over på jeres alles vegne...

Kæmpe Tillykke med jeres nye familie liv, håber det bliver en drøm...

Og det der med at gi sin mand ´plads - er det da ikke dem der skal give os plads? hehe ej gas?

 jeg syntes det lyder super fedt og dejligt for dig.

Omkring din søster så er det hendes tab søde i af midste dig men også sin nevø Mon ikke hun indser det en dag af hun savner dig og sin nevø og lader haden til din kæreste overstå.Blod er dog tykker ind vand og hun må lev med de valg du tager ligesom dig med hendes..Ellers er man ikke særlig voksen af meld ud af man ikke kan lide en person er ikke grund nok.

Held og lykke til dig og manden

Håber din søster blever kloger med tiden.

Mvh Henriette